En af mine venner, som her skal forblive anonym, har en irriterende vane med at aflyse aftaler, og ALTID i sidste øjeblik. Jeg ringer til ham for at konfirmere tidspunktet vi skal afsted på, og så kommer bomben. "Jamen jeg skal på Seminar onsdag og jeg har 350 sider jeg skal læse". Ja og det fortæller du mig nu? Du har vidst det i to dage sømand! Grib dog lige knoglen og ring afbud i tide! "Im the boss need the info" for nu at citere. Hans ufattelige ringe timing har nu gjort mig lettere arrig, for det er langtfra første gang at han laver et "cunning stunt" som dette.
Heldigvis har jeg overskud til at se gennem fingre med sådanne petitesser, og bliver hurtigt god igen og det hjælper at blogge om det. Men tag dig nu sammen klaphat!
24. sep. 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentarer:
Sådan nogle gør også mig stiktosset. Jeg kan ikke forstå at man kan løbe fra en aftale, hvorfor lover man så noget? Så vil jeg hellere folk lader være med at love noget og siger "måske". Det er nok fordi jeg har mindre psykisk overskud end dig. Gir' du en bid af dit overskud til en værdigt trængende?
Send en kommentar