1. nov. 2008

DAS IST NICHT DIE GANZE WAHRHEIT

Idag har jeg kun et par simple spørgsmnål på tapetet- håber at i kan forsyne mig med nogle gode svar.

Er det forkert ikke at fortælle alt hvad man ved når nogen spørger en om noget? er det forkert kun af fortælle noget af den viden man ligger inde med? Har man en form for moralsk forpligtigelse til at fortælle alt, når en del af sandheden måske er mere skånsom end hele den skinbarlige sandhed?

Er det forkert at "skåne" nogen for noget de måske sagtens kan tåle at høre? Hvem kan dømme om de vil tage det ilde op? Ved at skjule noget har man så ikke allerede gjort sig selv til dommer?

4 kommentarer:

kyllyan sagde ...

Jeg vil laegge ud med at skrive at jeg ikke synes jeg har moralsk forpligtigelse til noget som helst =). Dèt med en halv/hel sandhed eller en hvid loegn er en problematik jeg selv taenker meget over. Nej, ingen kan tillade sig at doemme, jeg tror tit ikke engang vi har viden nok til at bedoemme om en person kan og vil taale hele sandheden. Men vi kan heller ikke lade vaere naar vi nu paa en eller anden maade staar i situationen og *skal* reagere.

Hvad mine venner angaar skaaner jeg som hovedregel ingen. Hvad min familie angaar, traeder jeg varsomt. Og hvad bekendte angaar blander jeg mig ofte udenom og forsoeger at undgaa at sige noget som helst (mad i munden, forbigaaende stumhed osv=). Arj, joke men jeg ligesaa diplomatisk som en T. Rex og selv tavshed kan jo vaere et svar i sig selv.
Dvs at jeg forsoeger at lodde situation for situation.

Hvad jeg migselv angaar foretraekker jeg en brutal sandhed. Og jeg bliver smaskfornaermet (og paranoid) hvis folk synes de skal skaane mig

Uden Relevans sagde ...

Tusind tak for dit grundige input!

kyllyan sagde ...

Ja du bad jo selv om det :)

Holme sagde ...

Det kommer an på situationen.
Og så er der i øvrigt intet galt med at gøre sig til dommer.

Send en kommentar