google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: indkoeb
Viser opslag med etiketten indkoeb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indkoeb. Vis alle opslag

29. mar. 2011

Når dagens indkøb er som et los i løgene

Dagens fine liste er inspireret af det forsøg jeg gjorde i dag på at købe hurtigt ind. Det er lidt som om at når man har mest travlt, ja så tager det længst tid at få fourageret selv det mindste antal objekter til fortæring.

Derfor without further ado Listen over folk man kan møde i den lokale fødevarepusher.

1. Hamsteren: Denne person er tit og ofte pensionist, eller en med meget god tid, i hvert fald SKAL hver eneste ribbenssteg i kølemontren tages op og inspiceres for fedtbræmme, vægt og tilskæring af svær, imens står Hamsteren med tre-fire stege der er måske-egnet under armen. Denne akt udføres så Hamsteren fylder hele kølediskens bredde, så andre ikke kan komme til varerne.

2. Det Unge Par: De er lige flyttet hjemmefra og er nu i gang med at bruge deres egne penge, hvilket man kan se på antallet af færdigretter og kylletter i kurven, der ellers er fyldt op med slik, chips, chokolade, cola og Knorr lasagnetter. Eller med andre ord, sådan man selv ville leve, hvis ikke man tog to kilo på, bare ved at kigge på en pose chips.

3. Den snakkesaglige: Igen 99% af tiden en pensionist, uanset hvor højt man har skruet op for sin bærbare musikafspiller eller hvor travlt og fjendtlig man ser ud, så skal vedkommen indlede en samtale. "Nårh sikke højt de spiller de der ørepropper hva?" Intet emne er for lille og ingen skal undslippe, specielt ikke Kassepigen der bare sidder og stirrer livstræt ud i luften.

4. Mor med to umulige børn: Det ene barn skriger højere end det andet, de render rundt med varer over hele biksen, "HA DEN HER!!!" imens moderen forgæves forsøger at få en smule styr på dem, det ville være nemmere at holde styr på en pose med bier.

5. Sadisten: Som regel en ældre herre med blød hat, hvis man har undgået at møde nogle af de andre typer, så kommer han snigende med sin indkøbsvogn med 40 kmt direkte ind i din akillessene, så man uværgeligt krøller sammen i smerte, hvorefter han gladeligt fortsætter sit dødsløb ind i den næste sagesløse medshopper.

6. Kynikeren: Han står og småskumler i køen, med høj musik i øregangene imens han ser ud som om han prøver at huske, hvad han er blevet udsat for på denne indkøbstur, har som regel en internetweblog, hvor han skriver vrede indlæg om andre mennesker.