Må man tage hunden med i himlen?

I går var jeg i Københavnsstrup med arbejdet for at dinere og se en biograffilm. Vi havde valgt en restaurant med det gode kinesiske navn ”Axelborg” for ligesom at komme ind i den rette kinesiske stemning fra start.

20 % af de tilmeldte dukkede ikke op, hvilket faktisk kun gjorde at projektet blev endnu mere intimt og hyggeligt.

Da vi bestilte den første runde fadøl opdagede vi at de havde julebryg på fad, men uanset hvor mange trusler vi fremlagde om at brænde stedet ned og hvor mange forsøg på at fravriste dem sneøl ved hjælp af sporadisk flashing og nøgenhed holdt den korte kinesiske mand fast på at sneøllerne ”kun er til personale” vi tilbød derefter alle sammen at tage en ti minutter i køkkenet med opvasken, men Bruce Lee var urokkelig.

Efter den gode mad, (jeg bestilte den urgamle kinesiske traditionsret ”Steak med pomfritter og bearnaise” dog uden bearnaise da jeg ikke drikker sovs.) var det tid til at finde biografen.

Jeg kan ikke lige huske hvad den hed, men det hed palladium før vistnok, og her er det vældig praktisk at de viste en ”chick flick” altså en tøsefilm, for der var ingen på toilettet. Jeg kiggede og kiggede efter ”Sille” men hun var desværre ikke på det toilet.

1½ time senere efter en del gode grin hvor jeg blandt andet var blevet spurgt om jeg ville indsætte et kateter/sugerør på min sidedame da hun VIRKELIG skulle nifle var filmen overstået.

Fast forward et par timer senere hvor vi stod arm i arm alle os hardcore festdyr (fire styks) og skreg med på ”tårer er guld” med vor tids kvindelige svar på Elvis, nemlig Susanne Lana!.

Da de spillede Himmelhunden var der ikke et øje tørt og vi drog alle glade og fro hver til sit.