Da jeg var en lille dreng holdt familien jul, med juletræ og das ganze schweinerei, min far var bager og han var en haj til at lave småkager ja til at bage i det hele taget. I år er første jul efter han døde, det har været en del år siden han har haft kræfter til at bage, men min bror og jeg er mødt trofast op hvert år.
I min familie holder vi nu ikke jul mere, i år skal min mor med sin psyko-pensionistklub til Fejø af alverdens steder, min storebror skal arbejde og jeg gad ikke sidde derhjemme og glane. Så jeg er blevet adopteret af min gode ven Niller, jeg låner hans familie og skal holde jul hos dem, det er utroligt sødt af ham og konen, og man bliver jo helt rørt.
En gammel tradition på juleaften i min vennekreds er at gå i byen juleaften, folk er glade og venlige, der er mange af dem og alle er stive, det er den ene aften om året hvor 99.98% af befolkningen er rare. Men igen i år skal jeg på arbejde, både den 24 om morgenen og den 25 om morgenen, yeah life sucks nogengange, men lønnen er jo tårnhøj når man tænker på indsatsen og hvem ved måske næste år kan jeg komme af sted?
Jeg var i Føtex i dag, der var mange mange mennesker, de for rundt mellem hinanden og stressede rundt efter alverdens ting og sager, ingen viste noget hensyn, der var ingen glade miner, det var som om at folk glemmer at slappe af. Værdien af en søndag er devalueret, nu er det bare endnu en shopperdag hvor man kan stresse rundt efter endnu mere ubrugeligt ragelse der alligevel skal byttes.
Kære alle sammen: Stop op! Tænk over at i dag er dagen hvor du skal glæde et andet menneske, hvem ved måske det breder sig? Lad os være gode ved hinanden.
Dette var lidt af mine tanker om julen, håber i kunne bruge det til noget.
Opslag
