18. jun. 2008

Morfar dengang og nu

Når jeg sidder og flipper igennem mine ældre internetweblogindlæg kan jeg spore en vis form for frustration eller irritation i mine causerier, det er som om at de bedste beretninger er når jeg brokker mig eller hunhunner som det hedder på engelsk.

På det sidste har jeg ikke skrevet så meget, dels fordi jeg generelt er langt gladere og de ting jeg render og laver er røvssyge eller er så tæt på det forsøg jeg gør på at have et privatliv at jeg ikke vil skrive om dem.

På Facebook der jo nærmest fungerer som en slags "hvem laver hvad hvornår" tjeneste, har mine statusmeddelelser også mest handlet om min enorme livsglæde for tiden, hvor glad jeg er.

Jeg kan stadig fange mig selv i at tænke negativt om andre, hvilket jo er forkert for de er jo eller har været i mit liv for at minde mig om at jeg ikke skal synke ned på deres niveau, jeg er taknemmelig over de ting der er sket i min fortid, for de har gjort mig til den jeg er i dag.

Livsglad, fuld af overskud og nærmest lykkelig.

8 kommentarer:

mia_mia sagde ...

Igen: Nu er det snart NOK med alle de lykkelige mennesker :D

Uden Relevans sagde ...

Her er masser af lykke til dig fra mig!

Frk. Maj sagde ...

Det er super dejlig læsning :) - og du har helt ret i, at de ting der er sket i fortiden, gør en til den man er idag - og det skal man bestemt ikke være ked af..

Rikke sagde ...

Jep, det er sjovest, når du møger dig, men federe, at du er glad =)

Holme sagde ...

Det er jeg ked af at høre. Jeg håber du bliver rask snart.

brisser sagde ...

lol@holme

Man kan jo næsten smage de gode vibrationer dette indlæg indeholder, lovely!

God karma herfra.

Uden Relevans sagde ...

Hehe

Jeg takker og bukker, mon ikke lidt galde skal finde vej imellem linjerne. :O)

Maria sagde ...

1.: Var du ikke manden forever foruden facebook ?????

2.: Hvorfor er vi ikke venner derinde ?????

Send en kommentar