13. jun. 2006

Morfars generelle betragtninger over livet som helhed pt.


Nogen skriver om rejsning, ( ja alle tricks gælder for et hit mere åbenbart). Andre skriver om varme, i dag har jeg egentlig ikke rigtig noget på hjerte, men lur mig om ikke det nok skal blive godt.

Solbadning:
Hvordan kan det være at på en græsplæne der er 30 x 130 meter så lykkes det mig hver eneste gang at lægge mig på ”the motherloade” af en myrekoloni?? Jeg vågnede brat ved at 345.908 myrer var i færd med at slæbe mig ned i deres bo.

Powernaps: enten så virker de og man vågner revitaliseret og sprængfyldt af energi (som en vagtfrø) klar til nye udfordringer som en rocker på amfetamin med en blankorecept i lommen.

Eller også vågner man endnu mere indolent og træt end da man startede, forskellen er bare at før følte man sig som lort, men nu LIGNER man også lort.

Jobansøgninger: Når man halvbevidstløs af træthed fyrer en venstrehåndsansøgning (med flittig brug af search/replace) af sted i ruf, mest drevet af ens dårlige samvittighed der lige skal dulmes. Og man så får en høflig mail dagen efter om at jobstedet hurtigst muligt vil se en til en samtale!

Når man for en gangs skyld har LÆST opslaget, skrevet buzzwords ned og selv fyret fantastiske vendinger af drejet over den form opslaget er i, når man har researchet lidt ( jeg opfatter at XX er et firma i fremdrift) og virkelig gejlet en poweransøgning af, ja så får man en mail fem uger efter. ”der var 338 ansøgere hvoraf vi tog fire til samtale, vi takker for din interesse”.

ARGGH!!! Livet! Man dør sgu af det!

8 kommentarer:

H.M.Ulla sagde ...

Det er sgu da en syg bille den der, er det ikke...? ;o)

Acq sagde ...

Morfar, har du altid været en gammel sur mand, eller er det noget du netop er ved at lære?
;-)

Gitte sagde ...

Møf... jeg forstår det ikke... SKAL du så til samtale, oder?

Uden Relevans sagde ...

Ja den er fra Frijsenborg Skov de er VIILDT store derovre.

ACQ: Ja du har oplært mig vel gamle navlepiller ;).

Gitte: Ja sgu da! :)

Carina sagde ...

HA HA jeg troede lige mailen om jobsamtale kom fra Frijsenborg skov hvor de er VILDT store.
Jeg krydser fingre for at de ser dit potentiale til jobsamtalen

Suzy-Hang-Around sagde ...

Ha! Lige på kornet om powernaps, Morfar. Jeg oplever dog kun type to.

Uden Relevans sagde ...

Jeg havde faktisk en type et da jeg skrev denne post.

Suzy Q sagde ...

gør nu som suzy siger(!) med hensyn til jobsøgning...

og du er RIGHT on the money med powernaps :D

Send en kommentar