Her i morges da jeg skulle på min elskede arbejdsplads var jeg en smule/ret forsinket, på grund af at det tog længere tid at sove end beregnet.
Normalt vågner jeg på slaget og springer ud af sengen frisk som en irriterende havørn, men imorges foregik alting i Zombietempo indtil jeg indså at jeg kun havde 16 minutter til det jeg normalt er en halv time om.
Så jeg fræser ned af den store vej på min scooter og vinden flår mig i fjæset, en tåre opstår i mit øje og vupti falder mine ene kontaktlinse ud. den lander så på min kind, jeg kører på dette tidspunkt 80 kmt, bag en lille håndværkerlastbil der også drøner derudad, men pludselig kan jeg bare ikke se noget.
Jeg får bremset op og idet jeg skal til at redde den forfløjne linse får jeg raget den væk fra kinden, "Fårrrk tænker jeg, det var den linse".
Da jeg ankommer til min destination får jeg øje på at på mit ene lår ligger en sammenkrøllet lille form, den manglende linse!
En fantastisk start på en mærkelig dag
Opslag
5 kommentarer:
Det var eddermame flot set, taget i betragtning, at du intet ku se...æhhh
Benny, ja det synes jeg faktisk også! :o)
Det kan man da kalde true love - en linse, der nægter at lade sin ejermand i stikken !
Hehehe den sidste romantiker Maria har talt.
:-)
(og jeg læste da bogen færdig altså !)
Send en kommentar