Endnu en gang selverkendende romantikerbræk

Jeg er rastløs i dag, eller det er jeg næsten hver dag, men i dag er det mere udpræget end sædvanligt.

Hvis jeg nu var rigtigt kreativ kunne jeg jo skabe noget, eller på anden konstruktiv vis formidle min energi på noget konkret.

I stedet bliver det vist bare til at sidde og stene på indernedded indtil energien er fuset ud af mig som en slatten ballon fra Dyrehavsbakken.

Hvis jeg en dag får kanaliseret den energi ind i noget aktivitet, kunne jeg sikkert blive noget stort.

Det værste er at jeg kan erkende at det forholder sig sådan, men ikke formår at få gjort noget ved det alligevel.