31. dec. 2012

Til Moster Kurt og Tante Hans og alle jer andre

Kan man skrive et godt nytårsindlæg uden at falde i klichefælden?

Er det overhovedet muligt at ytre sig, på en sådan måde at det lyder nyt og forfriskende?

Jeg aner det ikke, så hvorfor prøve.

Fra røven af mit hjerte

Godt nytår allesammen!

27. dec. 2012

Det er tid til at se tilbage

Den tid på året er kommet, hvor vi ser tilbage på alle de skønne ting der er sket i år.

Desværre er min hukommelse, som en si. Jeg kan huske når jeg har set et meme før på internettet, men jeg kan dårligt huske hvad min jordegern hed, da jeg var 10. (Han hed Ibber).

Så derfor glem det med at se tilbage!

Lad os se fremad med lyse tanker på tiden der kommer, med moder Helle ved klippefast ved roret i mod bedre tider.

Lad os være fucking flinke ved hinanden, og ikke mindst ved os selv.

Lad 2013 være året, hvor vi sammen får vendt krisen og egoismen til bedre tider.

Gud bevare Danmark.

24. dec. 2012

Fra alle o....eh mig til jer

Kære læsere (ja det gælder jer begge to).

I ønskes en glædelig jul, husk at være f*cking flinke ved hinanden.

De kærligste hilsener

Morfar

21. dec. 2012

Et hverdagsdrama af dimensioner

Her forleden dag, da jeg dyrkede noget deft cruiseri, så jeg en netto og tænkte, jeg liige ville kigge forbi.

Uden for biksen var en palle med klementiner, en arabisk dame flåede nettet af en kasse, tog to fra en kasse og smed dem oven i sin egen kasse med klementimer, hun havde købt i butikken, hvorefter hun gik.

"Jeg tænkte, hmm skal jeg råbe STOP TYVEN! kaste mig over hende, smadre hende til jorden og lægge hende i benlås?"

Inden jeg fik tænkt helt færdig, var hun forsvundet blandt de mange andre hættemåger i vrimlen på Blågårdsgade.

Lad os håbe hun bliver kvalt i sit tyvegods.


18. dec. 2012

kameltå og amagergevir

Jeg kan nu snart lægge mig i graven med ro i sindet.

Desværre ikke fordi mit elskede Liverpool endelig vandt fodboldmesterkabet, men på grund af min anden livslange mission.

Ordet kameltå er nu officielt anerkendt.

Så tænker jeg. Der kan IKKE være langt til ordet amagergevir også kommer i ordbogen.

Et amagergevir, er en tatovering hen over lænden. Fænomenet kendes også under navnet Amagernummerplade.

Ser i det er ikke kun dumme bimbos der får dem, hvilket Faster Fis er et levende bevis på. En skønne dag får vi måske den kære Faster Fis´amagergevir at se?

8. dec. 2012

Verdens bedste gløgg

Det er en simpel opskrift, der er gået i arv i gennem ti jule nu.

Det skal lige siges at opskriften kun er verdens bedste gløgg, hvis man holder af at man intet kan huske om dagen før, hvis man er klar til at blive lagt i seng to timer efter julefrokosten er startet, samt hvis man godt kan lide at ødelægge ting omkring sig.

Således rustet går vi her i gang med opskriften.

Du skal bruge

1 kg rosiner

3 liter snaps (Se hvor det bærer henad?)

6 liter rødvin.

2 liter discount gløggessens.

Rosinerne bades i snaps i en uge, hvorefter det hele mikses sammen i en stor bowle.

Serveres kold varm lunken... det er ligemeget ingen husker noget alligevel.

Garantien for verdens bedste gløgg og fest.

Enjoy!

EDIT*** JO der skal mandler i, men dem får vi altså på siden i en lille skål.

5. dec. 2012

Sådan bliver du rocker

Brian Sandberg en rocker. Ak ja rocker. Ordet summer af sommer og romantik.

Op på Vespaen med sin forlovede og så ud i skoven for at spise de medbragte klemmer. (gammelt ord for klapsammenmadder).
Man mødtes foran Dyrehavsbakken og hørte rock n roll musik, som man rockede til.

Jeg læser at den motorcykelinteresserede ca 40 årige mand Brian Sandberg nu har skiftet motorcykelklub. Han er gået fra Helles Angels (mon de er socialdemokrater?) Til Bandidos.

I Bandidos er de glade for Brian. Han må virkelig være ferm med en skruenøgle, skulle man tro.

Personligt kan jeg godt lide scootere, så når jeg får købt mig en ny scooter til foråret, så tager jeg ud til Bandidos og melder mig ind. Det bliver fedt at gå i klub og måske lære noget om motorcykler.

Det er nemlig sådan man bliver rocker, man møder op, ringer på med sin knallert under armen og bom så er man medlem.

Piece of cake.



3. dec. 2012

Vise ord om sne.

Skal nok lade være med at skrive om gul sne, selv om det nok er et super godt råd.

Det er sjovt med sne. Når det falder går folk amok. Tager billeder og deler dem alle vegne, hopper rundt og leger. Alle elsker sne.

Når det så har ligget i 20 timer, så hader folk sne, de bitcher og piver og brokker sig alle vegne.

Specielt dem der bor i huse, på en hjørnegrund er ikke store fans af sne.

Det er sgu da lidt spøjst.

Der findes ikke dårligt vejr, der findes kun elendige ordsprog.

Lad os SÅ komme ud i sneen!