Navneforbudet betyder at det er forbudt at videreformidle navnet på den anklagede i offentlige medier selv om man kender dette navn.
Eller man kan bare navngive billedets link efter den person, det drejer sig om.
Når så navnet er ude, så spredes det lynhurtigt, enten ved hjælp af avisens kommentarfelt, eller via de sociale medier som Google+, Twitter, blogs og det alle brugte engang Facebook. Dette selv om det er ulovligt at sprede navnet.
En walisisk fodboldspiller prøvede for nyligt at sagsøge 700.000 twitterbrugere, der havde spredt hans navn i forbindelse med en sexskandale med navneforbud. Jeg tror ikke ligefrem at det er en sag han kommer langt med.
I denne konkrete sag er der rent faktisk en blogger fra TV2s blogsite, der offentliggør navnet ved at holde gættekonkurrence med uslørede billeder af vedkommende. Et klart lovbrud, dog sikkert uden konsekvenser.
Det er derfor min påstand at navneforbud er ren utopi, med den pressemoral (eller mangel på samme) vi har i Danmark pt.
Er du enig?
Opslag
5 kommentarer:
Navneforbud uden nogen form for konsekvens i tilfælde af brud er jo, som alle love og regler uden konsekvens ved brud, uholdbart og i realiteten ikke et forbud.
Men navneforbuddet som princip er jeg stor tilhænger af. Det må til hver en tid være samfundets opgave at sikre sigtede en fair rettergang og at vedkommende indtil en evt. dom kan fortsætte sit normale liv. Et liv uden en folkedomstol der ofte dømmer ud fra mindre ædle motiver end sandheden.
Den menneskelige svaghed for sladder og skadefryd er svær at bekæmpe.
Nu er den "tidligere fotomodels" identitet offenliggjort, men så kan det hele jo starte igen med den "44-årige skuespiller". Suk.
Ja de stod selv frem fotomodellen og direktøren.
(-ik)
Send en kommentar