Sandheden om Paris

Så er jeg tilbage efter noget ferieren i det dersens Paris.

Her følger mine umiddelbare indtryk af Paris om omegn.

Det første man ser når man entrerer de franske regionaltoge er et bedle af en kanin i gul campinghabit der får sine fingre i klemme i en dør, så herfra skal da også lyde til alle kaniner i gul campinghabit. "Pas på!".

Indbyggerne i Paris lever med et formål, at skubbe til andre mennesker i deres lille rådne lortemetro, ud over det så er deres hobby at stirre uhæmmet på os af den nordiske herkomst med semiblondt hår og en højde over de 165 centimeter fransken kan slæbe sig op på.

Antallet af hjemløse per indbygger må være en form for rekord, overalt sidder de i varmt tøj, komplet med deres lusede hundehvalpe samt expressokopper til de kontanter man nu måtte have liggende løst i lommen.

Det værste ved Paris var dog den hustler der påstod at jeg havde tabt en ring, og som derfor skulle have en findeløn! Ja jeg kunne jo beholde ringen som en souvenir, hvis det ikke var min! Så havde jeg jo et fint minde!
Jeg gav ham tre euro, kun fordi det suverænt var det mest flabede trick jeg har set til dato. Det var ikke nok til herren, der mumlede noget om en cola han ville købe, jeg forklarede ham at tre euro kunne købe seks liter cola i den lokale Carrefour og hvis der var mere pis kunne han få et par på munden.

Ved Eiffeltårnet er der et - siger og skriver - ET lokum, det var så lukket for rengøring i de to timer jeg tågede rundt i deres åndssvage tårn.

Service? Det ord findes ikke på fransk, man kan få lov til at bestille en kaffe og en kage, hvorefter der ti minutter senere bliver smidt en kop kaffe på disken, en kaffe man så selv kan hente, når man så har drukket den, går der ti minutter mere så smider fransken en kage på samme disk, så man så også kan hente og fortære.

Det eneste formildende ved Paris er deres hunner og disses tøjstil, måske kommer der et indlæg om dette, hvis i plager.

Sæt igang!