Igen med den alvorlige mine på.
Jeg må indrømme at jeg havde forventet en del mere debat og svar på mit spørgsmål i det forrige indlæg, faktisk har jeg grublet så meget over det at jeg valgte at konsultere et par af de dersens internetwebloggere der lader til at have lidt omløb i hovedet og som var online inde på det dersens Fjæsbågnoget.
Deres svar var nogenlunde enslydende, i mine læsere er ikke vant til at jeg pludselig er dybt alvorlig, i forventer nærmest på automatpiloten at jeg pludselig er sjov eller brokker mig midt i det hele, det kom bag på jer at det var 100 seriøst og lige fra hjertet.
Det landede lidt i mellem alvor og joke, (my bad) sagen er at det er tung alvor og Den Røde Baron er dybt berørt af dette. Heldigvis tror jeg at alle konsekvenserne ved dette brud, ikke er gået op for ham endnu.
Delefar på SU, salg af lejlighed, den grimme opsplitning af ting i hans og hendes osv osv
Jeg er nødt til at spørge jer læsere.
Kommer der på et punkt i ens liv, hvor man udelukkende er nødt til at tænke på sig selv, også selv om det rammer en anden rigtigt hårdt?
28. feb. 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
14 kommentarer:
Ja det gør der bestemt og bagefter er man ikke i tvivl om man handlede rigtigt.
Er vild med din alvorlige tone. Mer af det!
-Malene
Du skal altid tænke på dig selv. Først og fremmest. For der er ingen andre, som gør det for dig.
Oh yes. Fuldkommen hvad de andre sagde. Ellers kunne vi jo alle sammen sidde og være bitre og have haft et dårligt liv, når vi blev 60. Sådan er det. Vi handler for vores eget bedste, og nogle gange bliver andre kede af det. Det er beklageligt og trist, men det er sådan, det må være, hvis vi selv skal have det godt.
Ellers var jeg sgu nok et par måneder gravid med en vatpik og havde udsigt til et liv i kedsomhed med ham. Dang, jeg er glad for og lettet over, at det måtte være ham, det gik ud over, og ikke mig. Trods alt.
Alvorlig . ? men hvor var det 'alvorlige' i dit forrige indlæg?
Damen har slået op med manden, big deal? Det må de vel selv ligge og rode med? Hvor tungt det end måtte være..
Spørgsmålet du stiller i dit forrige indlæg, bliver da fint besvaret (her) med et 'ja, du skal tænke på dig selv'.. Men med tanke på de 'mantra' kommentarer du altid selv spøtter ud, , så er det vel ikke ligefrem det svar du ønsker?
Well....
Du er sød,men naiv. Svaret er JA.
Hvem ved hvordan verden ser ud set fra den røde baronesses synspunkt? er det ikke ofte sådan at hun prøver at råbe ham op 100 gange og fortælle hvad hun har brug for. Han gør bare ikke noget ved det og giver hende det hun savner før hun er ude ad døren og kærligheden er blevet så udsultet at den ikke står til at redde. Man må da tro at hun har gjort en masse opråb når der er børn i billedet?
Jeg vil mene at i dén henseende gælder det, ligesom med alt andet, at for meget og for lidt er fordærvende.
Man er vel altid forpligtet til at tænke på sig selv. En person der ikke tænker på sig selv, vil ende med ikke at have noget "sig-selv" at give sine medmennesker.
Men en person, der udelukkende tænker på sig selv,sætter sig selv i første række og aldrig tilsidesætter sig selv, bare en enkelt gang i ny og næ, er i mine øjne et menneske, man bør glæde sig over at være sluppet af med.
Hvorvidt hin lyserøde eks-baronesse falder ind under den kategori aner jeg intet om, og ønsker heller ikke at ane noget om.
Ja.. selvføli !!! På et tidspunkt kan man ikke mere... ! Det var feks ikke for sjov at jeg valgte at droppe min mand, springe ud som lesbisk, og midste en del af min fam.
Jeg havde ikke andet valg... mere !
Men... på mig gjorde det ondt, at gøre ander ondt... Bare fordi jeg gerne ville være mig...
Enhvert valg er også et fravalg ...
Alle valg man tager, kommer på et eller andet tidspunkt til at ramme andre ... Hvor hårdt, ved man ikke!
Hvis den "bitre pædagogkæreste" vælger at smutte fra "Den røde baron" ... Ja, så er der sgu nok en god grund!!
Skulle hun virkelig tage hensyn til at han er på SU ?
-Hvorfor du nævne dette, er mig en gåde...
Fokus Brainie!!!
- Ja, der kommer tidspunkter i ens liv, hvor man udelukkende bliver nødt til at tænke på sig selv!
Uanset hvor ondt man gør et andet menneske ...
Men skulle alligevel mene, at de fleste mennesker besidder en vis form for empati, så der bliver tænkt over hvordan og så´n ....
Ja.
Ja, det kan man.. man kan endda komme der til at det i en eller anden grad er som at være livrederen der slipper den druknene, for at én for mulighedne for at overleve.
Nogen gange kan man kun vælge sig selv, velvidende at man sårer den anden og velvidende man intet kan gøre for ikke såre den anden.
LilleQ
Jeg tilslutter mig koret og siger ja!!! Når et forhold er slut, ja så er det slut, også selv om det måske kun er den ene part, der ønsker det.
Vedkommende, der vil videre/noget andet, gør kun modparten, der SKAL videre, en bjørnetjeneste ved at blive i noget, der ikke længere er.
Dog vil jeg sige, at i et forhold med fælles bolig, børn og hvad har vi, skylder man - uanset hvem der ønskede bruddet - hinanden at få økonomi m.v. delt, så begge parter har en fair chance for at komme videre på nye vilkår. Da jeg i sin tid smuttede fra mit ægteskab, fortsatte jeg med at betale til vores hus m.v., til vi kunne komme af med det. Alt andet ville ville have været for egoistisk.
Hvorfor kommenterer du aldrig selv løbende på folks kommentarer?
Det gør jeg også indimellem, jeg har dog erfaring for at så tenderer folk til at miste fokus på det originale spørgsmål og forholder sig til svarene i stedet.
Det her var vigtigt for mig at få inputs på så jeg har ikke kommenteret før nu.
Tak for jeres kommentarer for øvrigt.
Send en kommentar