Med en sådan overskrift er du nødt til at klikke nærmere, du føler hvordan du nærmest bevidstløst trykker på den uniforme resource lokator der bringer dig til den fulde historie omhandlende Thomas og hvordan det egentlig går med den gamle dreng.
Vel ankommet ånder du lettet op, føler dig velkomme i den velkendte sorte stue og snuggler op omkring Morfars lænestol i det øjeblik han åbner for den enorme bog med anekdoter.
Da jeg kom kørende igennem mit barndoms kvarter i dag i mit nye automobil, ja eller faktisk holdt for rødt i kvarteret, fik jeg øje på en af mine gamle legekammerater.
Der var han - ligesom jeg en af forstadens unger en tilflytter fra det hårde Nørrebro der hvor man idag render rundt og skyder hinanden, jeg var lige ved at råbe ud af soltaget. "Hey Thomas gamle dreng hvordan går det?
I det sekund kom jeg på tanke om at jeg egentlig ikke havde noget at tale med ham om, andet end at vi havde leget sammen, vokset op sammen.
Han var blevet hashoman og murerlærling, jeg var gået en lidt anden alternativ vej til det jeg laver idag. Han har en tre unger (havde jeg hørt fra en jeg stadig kender i kvarteret) med to forskellige damer, nu var han murer og gik i sin egen (måske påvirkede) verden.
Der blev grønt igen og jeg holdt stille lidt længere og tænkte over hvem af os der egentlig er mest lykkelig? Ham eller mig? Ville jeg være gladere hvis jeg var murersvend, røg hash og havde tre unger?
4. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jamen Moffe, ... hvis nu de to mødre var Pamela A og Jennifer L ... i valgfri rækkefølge, kan det da godt være. Det der med murer er mere tvivlsomt, - det er en pissekold tjans om vinteren, og for varmt om sommeren. Jeg tror det er godt at du er, som du er. Knus herfra :-)
Hvis man ryger tilstrækkeligt meget hash kan man vel ikke være andet end glad? Det er jo subjektivt.
Men egentligt tror jeg, at lykken har meget mere at gøre med, hvem man er og hvordan man ser på tingene, end om man lige har det ene eller det andet job, om man er gift eller single osv.
Men jeg kender godt tanken. Det er sjovt at møde mennesker fra ens fortid, der har valgt en helt anden vej i livet. Det viser jo alle de ting, man selv kunne have gjort, men har valgt fra. Men til gengæld har vi jo valgt andre ting til..
Og så er det jo i øvrigt slet ikke yoga-buddhisme-mindfulness-jesus agtigt at hænge fast i fortiden, vel?!.. ;)
I har ret begge to.
........ således lever vi alle på hver vores måde for at mærke lykkefuglens flygtige vingesus blafre i vores hår.
Send en kommentar