Døden er min sofacykel

Indimellem sker det at man eller at jeg ihvertfald kommer til at reflektere over begivenheder og situationer i en sådan grad at jeg er helt væk fra omverden.

Det skete for mig idag da jeg sad og modtog kværulende injurier på min telefon i rendegraveren over en af de andre rendegraverkulier der ikke havde gravet et hul dybt nok, den emsige og vrede jydske dame tonede bort og jeg kom til at tænke over at jeg sgu da egentlig skulle se at få Det Blå Lyn til mekanikeren fordi den ene baglygte kun virker når den selv vil, (jeg kunne sikkert godt selv fikse det, men det ER jo grisetider og vi må bruge nogle penge i samfundet så resten af jer kan komme på ret køl).

Jeg vågnede brat ved at damen skreg i røret "OG HVAD VIL I SÅ GØRE VEED DEET!" jeg var helt perpleks for jeg havde jo kun været fraværende et par sekunder, det var dog som om jeg var vågnet af en drøm. Jeg skyndte mig at kalde hende et fedladent kvaj ----nårh nej det er McEinar, jeg undskyldte på firmaets vegne og forsikrede den vrede frue at vi asap (om tre uger) skal få gravet hende et nyt hul.

Overskriften!!! OVERSKRIFTEN! raser du vredt, den havde så meget potentiale, så meget punch!

Jep I know, det var bare for at få dig ind i folden.