Idag da jeg sad og stenede i skurvognen på pladsen efter at have indtaget to rundtenommer med sylte og asier (Hvad ER der egentlig i sylte? Nej vent jeg vil ikke vide det! YUK!) og kærligt krammede en 0.7 liters kakaomælk på flaske ringede skurvognens telefon.
En stemme sagde "Hej Palle, Træfffer jeg direktøren? Nej? Nå du det er Leif, jeg er lige blevet ansat hos jer, du kender en der hedder Julie gør du ikk?" Jeg bekræftede og han fortalte at han glædede sig til at arbejde sammen med mig, at han var en af Julies venner og at hun havde fortalt meget om mig.
Skal vi ikke bare aftale at paranoiaen vælter igennem mig og jeg finder et nyt job hurtigst muligt?
17. sep. 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
6 kommentarer:
Altså. Min far fandt engang en grisetand i et stykke sylte...
"Så holdt jeg lige en pause med det i et par år...", som han tørt fortalte mig... :)
Bedst ikke at vide hvad der er i, med mindre du øver dig i underlig spisning.
Men hvorfor paranoia? Gør det noget at Leif eller Palle eller Direktøren har hørt lidt om, hvad du er for en?
Eller går historien på at der er så mange, der hedder Julie, så vi allesammen kan svare "Ja, jeg kender en der hedder Julie, jeg kan ikke lige huske hvornår jeg så hende sidste gang:-)
jeg kender ikke nogen Julie, men så slem kan hun da ikke være, at der ligefrem skal skiftes job.
dig! . . paranoia? nooooooo!??! ;)
men ellers noget af en morfar mad du lige fik gaflet i dig dér, hva!? Sylte! . . gammelt afkog af svinehoveder og ben - tilsat lidt mere svin i form af gelantine . . hehe. . smooooth.
julie har jo snakket godt for dig - så du og laif ska nok bli' et alletiders monster team . .
Så er det nok på tide at skifte arbejde inden lider-Leif starter på jobbet.
UDen jeres klogskab ville jorden være et fattigere sted.
Send en kommentar