3. apr. 2006
Man forarges!
Forestil jer scenariet…Morfar sidder i bussen på vej hjem fra arbejdspladsen efter arbejdstids ophør, endnu en dag som lønslave i kapitalismens slavehær er overstået og trætheden melder sig så småt med samme sikkerhed som garantien for idioti i reality tv.
Mine trætte øjne falder på en 17årig tøs komplet med læderstøvler med snører bagpå (som hun konstant var ved at falde i) stramme Diesel lowcut jeans, gul cardigan og brun læderjakke i en anden nuance brun end støvlerne, over skulderen bærer hun en af de der tasker med det store indisk-inspirerede spænde som er en naturlig del af en teenagers ( og alt for mange wanna-be-teens) udrustning.
Om halsen i en snor har hun en af de seneste nokiamobiler komplet med høretelefoner, telefonen forlader knapt hendes højre hånd (flittigt SMSende) under hele turen som hun vælger at tilbringe i midten af bussen, (du ved det store åbne rum hvor alle kan se en,) selv om der er masser af siddepladser i bussen.
Hun sætter tasken på gulvet i bussen og bukker sig ned for at finde noget frem, tilfældigvis med de stramme lowcut jeans´ bagside retning Morfar, mine instinkter tvinger mig til at kigge ( jeg tror det ligger tilbage fra urtiden at man lige tjekker om hun har hofter til at være fødedygtig) og jeps ganske rutinepræget har hun det obligatoriske amagergevir på lænden og ja G-strengen model ”tre snore mødes i stoftrekant” i farven højgul afsløres henover hendes solbrændte og amagergevirbeklædte lænd.
Og DER netop DER forarges Morfar…fordi hvad helvede ligner det at stå og flashe sin røv når man har et vaskerimærke siddende i trussen indeholdende MERE stof end resten af trussen??? KLIP DET DOG AF!!! Det er SÅ usexet at vaskerimærket sidder der i et ellers lækkert stykke lingerie og griner af en! ”se mig! Haha” Hvor svært kan det være at huske?? Max 40 grader og vask med ens farver!
MAN FORARGES!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
TOTAL ENIG! Det skal være gemmenført eller slet ikke udført.
Jeg burde rejse rundt og afholde workshops...
for en gangs skyld er vi enige, Moffe. Jeg klipper hele møget af - i dybden, så syningen ødelægges lidt - , men det er mere for at camouflere hvilken størrelse jeg bruger ;) og bagefter vasker jeg alt på den forkerte måde.
Sådan! Suzy & clothes - it just dont mix.
Det er jo også fordi dine vaskerimærker er på størrelse med vaskeklude... XXXXXL
Trusser??? Er der virkelig stadig nogle som går med dem? ;o)
Amagergevir? Åh, jeg skal hele tiden fornærmes, fordi jeg rent faktisk er bosiddende her på Ama'r... nå, men nej, jeg har ikke sådan en. Sjovt udtryk, forøvrigt.
Hmmm.. Moffe jeg synes du sagde en gang at der ikke findes stereotyper øst for Middelfart.......
:-))
hvas nakker du om? :P
Vel sagt Morfar...
Mærker i tøjet skal bare DØ, lige meget hvor de sidder. (Det bliver mit motto, a la I øvrigt mener jeg Carthago skal ødelægges)
Super indlæg
:-)
Det er totalt kikset med sådan et vaskeri-mærke.
Ur-instinkt der får en til at kigge efter fødedygtige hofter?? hihi. ;-)
Send en kommentar