Her den anden dag på vej til arbejde, som sædvanligvis har jeg min trofaste Creative MP3-dims ( ja Ipods er overvurderede) bragende ud på volume 20, jeg sidder i et S-tog, ( sådan nogle røde nogle man kører rundt i på Sjælland).
Jeg sidder der i mine egne tanker, da R.E.M´s "The one I love" kommer på, og det går bare derudad. Her skal så lige tilføjes at imange af de bands og projekter jeg har været tilknyttet har jeg altid været den der sang andenstemmen, fordi "din stemme er så versatil" (hmm er det en sviner??).
Så da guitaristen (mike sumthing) istemmer med fiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiire på omkvædet sidder jeg og skråler med, til et helt S-togs store undren og forbavselse....
Ja jeg fik røde ører.
25. apr. 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Fantastisk. Jeg har dedikeret en hel blog til folk som dig :-)
Hva faen? Er du kor-dulle, Morfar? :D
kordulle,hæhæhæ... Ja med morfars bløde, sympatiske Københavner stemme, ville han gøre en god kor-dulle:-)
Iøvrigt er det forståeligt, sangen ER fantastisk:-)
Jeg sang sgu da lead i noget New Order cover engang før krigen.
*gnæk*
Onkel Morfar på slap line i S-tog. Tak for et flot ordbillede af en ubevidst oplevelse.
Minder mig om dengang jeg sang med på "Moon over Bourbon Street" hele vejen mellem Sorø og Ringsted ...
Ægte livsnydelse: Sing like no-one's listening, dance like no-one's watching. You the man, Morfar :-)
Øh Lene, Morfar er slet ikke en dulle. Ikke tale om. Måske mere en af dem vi i firserne kaldte en "diser" her i jylland!!
Dulle er han ihvertfald ikke!!
Øh, håber jeg da ikke *GG*
A man sgotta do what aman sgotta do! Var der klapsalver bagefter?
Næe mest tomme blikke
Send en kommentar