21. okt. 2013

Det er ikke dig, det er mig

Man vokser og lærer hele livet, var det Kierkegaard der sagde " livet forståes baglæns men leves forlæns"? eller var det Benjamin Button?

Anyway, Burberry din gamle skøge, jeg slår op! I "mit" hemmelige Burberry outlet i Hackney, hvor ingen normalt tør komme, eller har lyst til at komme, er der dukket to outlets mere op. Det betyder horder af nyrige kinesere alle vegne, samt en fordobling af priserne. Ting der før kostede 9-12 pund koster i dag 21 til 25 pund, altså tæt på normal retailpriser. Det er sgu ikke værd at risikere liv og lemmer ved at tage til Hackney for at spare 15% på Burberrykluns!

Tilfældig faldt jeg over Primark i stedet, det er en slags Daells Varehus, kun med tøj. Jeg kan nævne fem par sokker for 2 pund. Tre boksershorts for 5 pund og så videre. Alt er svinebilligt, men tilgengæld er køerne ligeså lange som Lars Løkkes bilag. Det tager op til 40 minutter at få lov til at betale.

Den sidste nye mode i London til jer hunner? Stramme halvgennemsigtige yogapants, gerne med en hvidstribet mormortrusse indenunder, så den kan ses igennem buksen. Varianter med g-strenge såes også. Kasketter med "Boy" påskrevet, samt korte jakker var også in. (Garanteret så man bedre kan se den moderigtige yogabuks.

Det var alt fra London denne gang.

18. okt. 2013

Hår på karamellen, om kønsbehåring og kusser

Sidst jeg skrev noget om kusser, var der en der anmeldte min blog til Google for "eksplicit seksuelt indhold". Det tog mig en hel del tid at få ryddet op i alle de grimme ord, jeg har skrevet gennem tiden. Til sidst lykkedes det og bloggen er nu ren som sne.

Jeg ved at både Anne og Dines for nylig har skrevet om kusser og kønsbehåring. Hvad siger du? Du kan ikke lide ordet kusse? Er vi ovre i kønskrans? Yvonne? Lysthuset? Noget helt fjerde? Her på bloggen kalder jeg en spade for en spade og det kvindelige køn for en kusse.

I Folkeskolen var tilråbet fra 6-8. klasse til pigerne "Har du fået hår på karamellen?", Ikke at vi vidste hvad det betød, men det lød sjovt.

Lad mig berette om min første oplevelse med kønsbehåring eller mangel på samme, det er efterhånden er par dage siden at jeg for første gang rodede rundt med sådan et apparat. Min første oplvelse var på film! Islev Bio med skolen, vi så Kundskabens Træ og der på et lærred 8x 4 meter var en gigantisk behåret kusse, glimtet varede kun kort, jeg husker at jeg var ret forvirret over alle de hår over det hele. Bogen "Kvinde Kend din Krop" var en stor hjælp, men jeg kunne stadig ikke finde ud af hvorhenne tøserne tissede ud af? Forvirringen var stor.

Første gang jeg oplevede en kusse live, var i gymnasietiden, men det foregik i et mørkt lokale i en sovepose, der var ikke meget at se :). Senere det år fjollede jeg lidt rundt med en pige fra 3.G, hun syntes det var enormt sjovt at jeg ligesom prøvede at rede hårene til side for at finde hoved og hale på hendes nedre regioner (som man må formode hun kendte rimelig godt). Vi skal helt hen til 2.G før jeg rendte ind i en pige, der trimmede sine kønshår. Hun var temmelig langt fremme i skoene mht sin egen seksualitet og jeg lærte en hel del fra hende. Vi havde været til noget fest i Islev Bio (ja der igen!) og var endt hos mig, jeg husker endnu hvordan jeg hev hendes bukser ned og hun ingen trusser havde på, og ingen hår nogen steder. Det satte sig i min hukommelse, for det var første gang jeg så en nøgen kusse. Det var slet ikke normalt dengang, hvis man cyklede på tanken for at smugleje en Movieboks og tre pornofilm for 100 kroner, ja så havde alle skuespillerne touperet kæmpehår og frodige buske.

Hvis vi fast forwarder nogle år frem, blev det mere og mere normalt at der blev mindre og mindre kønsbehåring, tiden og moden ændrede sig, kussen er blevet et livsstilstatement i samme dur, som man ryger eller ikke ryger. Det er noget der diskuteres som alt andet i disse dage. Hvis jeg må give mine 25øre med, så foretrækker jeg den trimmede model, for overskuelighedens skyld (jeg er meget visuel) og den nedsatte risiko for hår i munden, hvilket jeg også tror at kvinderne selv foretrækker?

Det var mit take på hele den debat, håber at du kan bruge det til noget, eller i det mindste føler dig godt underholdt.


14. okt. 2013

Anarchy in the UK

Til  London det går.

Bliver rart at komme tilbage til en fantastisk by igen.

Jeg føler mig så kosmopolitisk, når jeg er ude at rejse.

Men det bliver nu også dejligt at komme hjem igen.

7. okt. 2013

En mand og hans harmonika

Forleden dag, da jeg dyrkede noget deft cruiseri, kom jeg forbi den lokale fødevarepusher. Klokken var tidligt om formidagen, så den lokale (ha!) harmonikavoldtægtsmand var ikke mødt ind endnu. Videre skulle jeg ind imod byen, hvor jeg fik forrettet mit ærinde og begav mig hjemad.

På vejen hjemad så jeg en stor lidt ældre mercedes stoppe op på sidevejen der leder hen til min lokale Irma. Ud af bilen steg den lokale (ha!) harmonikamishandler! Han trængte om bag automobilet og fremdrog sin elskede og misstemte harmonika, samt en mælkekasse til at sidde på. Han kiggede i sidespejlet og uglede sit hår lidt, inden han hankede op i det gentagne gange voldtagne instrument for at sætte sig foran Irmaen.

Så den lokale harmonikasigøjner kommer simpelthen anstigende i en mercedes!

Næste gang han messer "go weekend go weekend" imens han prygler sin harmonika, vil jeg række ham en flaske autoshampo, så han i det mindste kan få vasket sin bil.

1. okt. 2013

Sådan afviser du en telefonsælger for altid

Det er ganske simpelt, som den kære Uffe, så rigtigt skrev. Når telefonen kimer og det er ukendt nummer, så slip ikke grydeskeen, men bliv ved med at røre rundt i gryden imens du roligt hører sælgeren præsentere sig.

Så siger du: DET BRUGER VI IKKE.

Høn siger: ehh hvad?

Du: DET BRUGER VI IKKE!

Her kan du så roligt lægge røret på (som det jo stadig hedder) for du har jo sagt at det bruger du ikke, uanset HVAD de vil sælge dig.