31. mar. 2013

IPad til børn


Jeg konstaterer at flere og flere mennesker med børn anskaffer sig en IPad til børnene, man kan endda købe en vandtæt IPad cover, så baby ikke savler apparatet i stykker. Vi taler ikke om børn på tolv-15 år, vi taler om børn ned til ni måneder.

Jeg skal ikke harcelere, jeg skal ikke stå og vemodigt bræge om fortiden, hvor jeg klatrede i træer, faldt ned fra dem, styrtede på min cykel og spillede fodbold til jeg segnede om af træthed.

Hvordan mon det ser ud om tyve år? Er vi alle lige som menneskene i Wall-E ? fede kolosser der ligger på sengen og ser verden igennem en skærm?


21. mar. 2013

Redcoon og dårlig service

En mands barbermaskine er det ene punkt, hvor han aldrig går ned på udstyr. Faktisk bør man aldrig gå ned på udstyr med mindre ens udstyr er en sugekopdildo, der er beregnet til den slags.

Anyway. Da jeg skulle købe en ny barbermaskine valgte jeg efter grundig research den bedste på markedet, en Braun 790 CC til et par tusinde kroner. Tyskere de kan lave kram, den slags går aldrig i stykker, indtil det går i stykker, hvilket min gjorde den anden dag.

En bøjle, der holder klingerne var knækket af, der er godt nok to bøjler, men hvis den anden også knækker vil det jo være katastrofalt. Jeg monterer den knækkede bøjle på et stykke papir får et RMAnummer og sender apparatet af sted til CJ Hvidevareservice i Aalborg.

Begge dele kommer tilbage med en besked, hvor der står "apparat testet ingen fejl fundet".

Jeg var ...... målløs!

De kan jo SE at bøjlen er knækket, både på den medsendte bøjle og på apparatet. De har INTET lavet, INTET!

så jeg har fået et nyt RMAnummer og skal igen undvære min shaver i to-tre uger.
 
 Nu har de så lige ringet og sagt at den slags ikke er garanti, det skal jeg selv dække ved at købe et nyt shaverhoved.

Det er sjældent at jeg går op i det røde felt, men i dag knækkede filmen.

Tak for lård Redcoon og Cj Hvidevareservice.

Næste gang køber jeg mit apparat i en ordentlig biks.

19. mar. 2013

Når noget er for godt til at være sandt

Jeg er nok ikke den eneste der har et Macintosh produkt. Ja jeg taler naturligvis om min telefon, der også fungerer som afspiller af musik.

Til at styre dette, har Apple opfundet et møgprogram ved navn ITunes. Det sidste nye i det program er at det ikke springer videre automatisk når en sang mangler i biblioteket, næe nej programmet standser helt og brokker sig. Før i tiden sprang det bare automatisk videre. Alting var bedre i gamle dage ing?

Bedler i Itunes

Klikker du på linket ovenover, så kommer du på tanke om, hvad der ellers plager dig i det program. Cover Art er forsvundet! Man kan ikke længere automatisk hente covers på nettet til sin musik. Det kan man så hvis man henter det program jeg linker til.

Så det må være dagens gave til dig. En Itunes cover art henter program thingybob.

Ja altså, den virker ikke med at hente billeder endnu, men den kan enormt mange andre nifty ting.
Så det var for godt til at være sandt.

16. mar. 2013

Hvor er du nu?

Forleden dag læste jeg om en der havde set et gammelt afsnit af Tvudsendelsen "Sporløs" det var et syv år gammelt afsnit, vedkommende, der så udsendelsen, gik på Facebook og søgte og voila! Der var personen man havde brugt uendeligt mange ressourcer på at finde, men aldrig fandt på TV.

Når jeg er lidt deprim sætter jeg Nomads på, det er et svensk rockband der virkelig larmer igennem på den gode måde. Jeg hørte dem her den anden dag. Det fik mig til at tænke på min gamle veninde Laila.

Vi var til koncert sammen med Nomads engang i Pumpehuset, for noget tid siden (ahem). Gode gamle Laila, kunne være sjovt at se hvad hun går og roder med nu. Jeg hoppede straks på Facebook, intet resultat....Google? Intet resultat.

Hvor faen er du henne Laila!?

Hvad med dig kære læser? Kender du nogen der bare er forsvundet ud i den blå luft?

13. mar. 2013

En busvagt taler ud

Verdens bedste busventer er nok Anne fra Århus forstæder, altså Omanne som vi internetwebloggere også kender hende som.

Selv er jeg dog heller ikke ueffen ud i kunsten.

Når man venter på en bus i dårligt vejr, og lad os ansigte fakta, er det ikke altid dårligt vejr når man skal med bussen? Anyway man venter og hele busskuret er fyldt op med asociale mennesker der alle sammen lader DIG, ja DIG! stå ude i møgvejret så de slipper for at holde øje med bussen.

Det samme skete i sneen i dag, men jeg var klogere end den asociale person der sad og lunede sig i skuret. Jeg stod og ventede 1 minut i sneen, hvorefter jeg med et opgivende træk på skuldrene fintede at der ikke kom noget busagtigt foreløbigt. Jeg satte mig ned og bussen kom 15 sekunder efter og kørte forbi, hvorefter vedkommende ved siden af mig gav mig et blik som om jeg var fuldkommen forrykt.

Jeg smilede venligt til hende, hvorefter hun rejste sig og stillede sig ud i sneen for selv at holde øje med bussen.

Muhahaha

11. mar. 2013

Blondinen i minen

Hmm

Blondinen i minen

Det lader til at Børsen lige har sat alt, hvad der minder om ligestilling 1000 år tilbage. Vores statsminister er blondine, det er korrekt, hun har været i en mine, det er også korrekt. Alligevel synes jeg personligt det er nedladende at omtale landets øverste og vigtigste politiker som "blondinen i minen".

Man behøver ikke at være enig med statsministerens politik, men derfra og så til direkte at være så nedladende både over for hende og kvindekønnet på samme tid er måske i mine øjne ret unødvendigt.

Børsen kunne have skrevet mange bedre overskrifter frem for at synke ned på det plan hvor Ekstra Bladet bevæger sig.

Det er sgu (også) en ommer!

7. mar. 2013

Money for nothing (and your chicks for free)

Som antikke læsere kan huske donerer jeg mine google reklamepenge til nødhjælp, desværre er det lang tid siden at nogen sidst har klikket, men det er jo også ulovligt at opfordre til den slags.

Anyways.

Jeg har lige modtaget denne email fra MyC4 hvor jeg har smidt penge efter nogle afrikanere, for at hjælpe dem.

You have received a €0.00 repayment from Wasswa Henry Mukasa. For more detailed information regarding this repayment, see below. You can read more about the business here: http://www.myc4.com/Invest/Loans/View/7692
To view our latest Portfolio Performance follow the direct link http://blog.myc4.com/2013/01/08/portfolio-performance-4th-quarter-2012/
If you have any questions or comments regarding MYC4 please do not hesitate writing us at info@myc4.com.
You can use this repayment to help another African business grow by reinvesting it here: http://www.myc4.com/invest Stop talking and start walking!
NB. Check out our new balance sheet for investors on your account and read more here: http://blog.myc4.com/2012/09/24/new-balance-sheet-for-investors/
Kind regards,
MYC4

Jeg vil straks geninvestere min 0.00 euro i et nyt lån.

øeh...

5. mar. 2013

Memes og hvordan de opstår

Grumpy Grandma

Tag et blik på den vrisne mormor.

Et nyt meme er opstået. Nogen har fundet et billede af den sure dame, smidt det på interwebs for eksempel på 9gag, 4chan eller Reddit.

Hvor efter andre har taget tråden op og photoshoppet den vrisne ældre dame ind i alverdens spøjse situationer.

Ligesom den latterligt fotogene maratonløber sker den slags på ingen tid. Visse memes bliver glemt andre forbliver for mere eller mindre altid, så som Annoyed Picard, Grumpy Cat og andre tidsløse klassikere.

Kast et sidste blik på Grumpy Grandma, hun er sikkert væk om en uge..

2. mar. 2013

Kære skatteyder

Kære Skatteyder

 Det elektroniske brev fra "Skat" er så ringe formuleret at jeg automatisk krummer mine tæer baglæns gennem oversiden af min fod.

Hvor mange mennesker falder mon for de der tricks? Forhåbentlig ikke mange.

Tænk at vi lever i et land, hvor man automatisk får sine penge tilbage, hvis man har betalt for meget i skat.

Egentlig lidt skræmmende hvor meget staten ved om os, men også betryggende at vide at der er styr på sagerne, så man kan hånle højt over "Kære skatteyder" mails.

Jeg vil her undlade at drage Foucault og hans autodisciplinering ind, selv om det er fristende.

Kære Skatteyder

Hav en god dag!