27. maj 2013

Når jeg bliver gammel

Ja, så er jeg tilbage. Denne gang ikke som lovet med historien om pensionister og fly, den må i have til gode. Dog kan jeg udbrede kendskabet til mine observationer omkring pensionister.
Eller nærmere bestemt pensionister på ferie.

Når jeg bliver gammel, vil jeg straks investere i et par beigefarvede bukser, med masser af lommer. Lommer jeg kan have metalting i når jeg skal ud at flyve. En vest skal der til, med masser af lommer, Lommer jeg kan have metalting i når jeg skal ud at flyve.Vesten skal IKKE matche buksen! Træsko skal der også til.
Ja du har gættet det, der skal være metal i snuden, så det bipper i sikkerhedskontrollen, når jeg skal ud at flyve.

Et bælte skal der til, med metalspænde. I bæltet skal sidde, en antik mobiltelefon, en lommelygte, en hovrenser (til heste), samt det ene af mine tre nøglebundter (de andre skal være i vesten og bukserne). Altså det skal være fuld af metalting når jeg skal ud at flyve.

På hovedet skal jeg have min hat, med metalbadges. Når jeg skal ud at flyve. Et ur på hver arm selvfølgelig.

Til sidst men ikke mindst, skal jeg have opereret skruer ind i knæet, så alting bipper for 35. gang, når jeg skal ud at flyve.

Mangler jeg noget?

6 kommentarer:

Uffe Andersen sagde ...

Hvorfor så bitter, moffe? :-)

Uden Relevans sagde ...

Ikke bitter, bare en del erfaringer rigere :)

Ida sagde ...

ahhh indså pludselig at jeg savnede dig :-)

Gowings sagde ...

Full metal jacket...

Uden Relevans sagde ...

Tak Ida

Ja Gowings, jeg skal have mit Stg 44 med også.

Gowings sagde ...

Ja, og det er der ingen (pensionist i fiskeudstyr) der opdager - før det er for sent :)

Send en kommentar