google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: marts 2013

31. mar. 2013

IPad til børn


Jeg konstaterer at flere og flere mennesker med børn anskaffer sig en IPad til børnene, man kan endda købe en vandtæt IPad cover, så baby ikke savler apparatet i stykker. Vi taler ikke om børn på tolv-15 år, vi taler om børn ned til ni måneder.

Jeg skal ikke harcelere, jeg skal ikke stå og vemodigt bræge om fortiden, hvor jeg klatrede i træer, faldt ned fra dem, styrtede på min cykel og spillede fodbold til jeg segnede om af træthed.

Hvordan mon det ser ud om tyve år? Er vi alle lige som menneskene i Wall-E ? fede kolosser der ligger på sengen og ser verden igennem en skærm?


21. mar. 2013

Redcoon og dårlig service

En mands barbermaskine er det ene punkt, hvor han aldrig går ned på udstyr. Faktisk bør man aldrig gå ned på udstyr med mindre ens udstyr er en sugekopdildo, der er beregnet til den slags.

Anyway. Da jeg skulle købe en ny barbermaskine valgte jeg efter grundig research den bedste på markedet, en Braun 790 CC til et par tusinde kroner. Tyskere de kan lave kram, den slags går aldrig i stykker, indtil det går i stykker, hvilket min gjorde den anden dag.

En bøjle, der holder klingerne var knækket af, der er godt nok to bøjler, men hvis den anden også knækker vil det jo være katastrofalt. Jeg monterer den knækkede bøjle på et stykke papir får et RMAnummer og sender apparatet af sted til CJ Hvidevareservice i Aalborg.

Begge dele kommer tilbage med en besked, hvor der står "apparat testet ingen fejl fundet".

Jeg var ...... målløs!

De kan jo SE at bøjlen er knækket, både på den medsendte bøjle og på apparatet. De har INTET lavet, INTET!

så jeg har fået et nyt RMAnummer og skal igen undvære min shaver i to-tre uger.
 
 Nu har de så lige ringet og sagt at den slags ikke er garanti, det skal jeg selv dække ved at købe et nyt shaverhoved.

Det er sjældent at jeg går op i det røde felt, men i dag knækkede filmen.

Tak for lård Redcoon og Cj Hvidevareservice.

Næste gang køber jeg mit apparat i en ordentlig biks.

19. mar. 2013

Når noget er for godt til at være sandt

Jeg er nok ikke den eneste der har et Macintosh produkt. Ja jeg taler naturligvis om min telefon, der også fungerer som afspiller af musik.

Til at styre dette, har Apple opfundet et møgprogram ved navn ITunes. Det sidste nye i det program er at det ikke springer videre automatisk når en sang mangler i biblioteket, næe nej programmet standser helt og brokker sig. Før i tiden sprang det bare automatisk videre. Alting var bedre i gamle dage ing?

Bedler i Itunes

Klikker du på linket ovenover, så kommer du på tanke om, hvad der ellers plager dig i det program. Cover Art er forsvundet! Man kan ikke længere automatisk hente covers på nettet til sin musik. Det kan man så hvis man henter det program jeg linker til.

Så det må være dagens gave til dig. En Itunes cover art henter program thingybob.

Ja altså, den virker ikke med at hente billeder endnu, men den kan enormt mange andre nifty ting.
Så det var for godt til at være sandt.

16. mar. 2013

Hvor er du nu?

Forleden dag læste jeg om en der havde set et gammelt afsnit af Tvudsendelsen "Sporløs" det var et syv år gammelt afsnit, vedkommende, der så udsendelsen, gik på Facebook og søgte og voila! Der var personen man havde brugt uendeligt mange ressourcer på at finde, men aldrig fandt på TV.

Når jeg er lidt deprim sætter jeg Nomads på, det er et svensk rockband der virkelig larmer igennem på den gode måde. Jeg hørte dem her den anden dag. Det fik mig til at tænke på min gamle veninde Laila.

Vi var til koncert sammen med Nomads engang i Pumpehuset, for noget tid siden (ahem). Gode gamle Laila, kunne være sjovt at se hvad hun går og roder med nu. Jeg hoppede straks på Facebook, intet resultat....Google? Intet resultat.

Hvor faen er du henne Laila!?

Hvad med dig kære læser? Kender du nogen der bare er forsvundet ud i den blå luft?

13. mar. 2013

En busvagt taler ud

Verdens bedste busventer er nok Anne fra Århus forstæder, altså Omanne som vi internetwebloggere også kender hende som.

Selv er jeg dog heller ikke ueffen ud i kunsten.

Når man venter på en bus i dårligt vejr, og lad os ansigte fakta, er det ikke altid dårligt vejr når man skal med bussen? Anyway man venter og hele busskuret er fyldt op med asociale mennesker der alle sammen lader DIG, ja DIG! stå ude i møgvejret så de slipper for at holde øje med bussen.

Det samme skete i sneen i dag, men jeg var klogere end den asociale person der sad og lunede sig i skuret. Jeg stod og ventede 1 minut i sneen, hvorefter jeg med et opgivende træk på skuldrene fintede at der ikke kom noget busagtigt foreløbigt. Jeg satte mig ned og bussen kom 15 sekunder efter og kørte forbi, hvorefter vedkommende ved siden af mig gav mig et blik som om jeg var fuldkommen forrykt.

Jeg smilede venligt til hende, hvorefter hun rejste sig og stillede sig ud i sneen for selv at holde øje med bussen.

Muhahaha