1. feb. 2013

Den toptunede guide til anonymitet på internettet Part II

For at opretholde sin anonymitet når man blogger, er der en hel del ting, man skal holde øje med. Den mindste ting kan have uønskede konsekvenser.

Twitter for eksempel. Det er nærmest umuligt at have en dialog med nogen uden at komme til at afsløre noget om sig selv. Hvilket egentlig er fair nok (og også grunden til at jeg stod frem). Hvem gider tale med en de intet ved om? Man skal huske at når man skriver noget på Twitter, så kan det læses af alle ens followers, ja og dem der ikke folllower, hvis man ikke lukker sin profil.


Lad mig give et eksempel på at Twitter og privatliv kan kollidere med katastrofale konsekvenser for anonymiteten.

Har i hørt om internetwebloggeren Dines the infotainer? Hun skrev på et tidspunkt på Twitter noget i stil med "Har en grøn sofa til salg på DBA kom og køb den!" Jeg blev nysgerrig, Sherlock Holmesagtig og snedig.
Jeg vidste at hun residerede i Århus, dels fordi hun skrev det på sin blog og dels fordi hun ivrigt rapporterede fra livet i Århus. En hurtig søgning på "Grøn sofa Århus" på DBA og der var tre muligheder. En uskyldig forespørgsel til en anden på Twitter, der havde udvist interesse for sofaen udpegede den korrekte sofa og dermed det korrekte telefonnummer og identiteten på infotameren.

Et andet sjovt eksempel er The citygirl, der kom til at skrive sit rigtige navn i feltet på sin Citygirl Twitterprofil. Det er nu rettet.

Citygirl har sit eget website. Skal man have det er det vigtigt at huske at man skal få en anden til at registrere domænet, da man kan slå den slags op i registre. Det var sådan at bloggeren Acie blev "afsløret" fordi hun intet anede om den slags. Det samme kan siges for Amarorama, der dog nu har flyttet registranten til Bloggers Delight.

Så der er masser af faldgruber, hvis man bare gerne vil være i fred og skrive frit.

Jeg ser om jeg kan komme på tanke om mere til i morgen.


3 kommentarer:

Henny Stewart sagde ...

Der skal da nok være nogen, der har lyst til at gemme sig på den måde. Jeg gider ikke.

Uden Relevans sagde ...

Vi har vel alle vore grunde til at gøre ting. Jeg prøver blot at hjælpe en læser der spurgte ad.

wildskud sagde ...

Jeg ved hvor jeg bor....

Send en kommentar