google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: 2013

31. dec. 2013

Så er det tid igen

2013 er gået, vi kan se tilbage på 365 dage, hvor vi igen tågede rundt her på planeten i mere eller mindre vildrede.

Nogen blev gift (Hej Line), nogen blev heksedoktorer for socialmediareligionen. Nogen andre blev skilt og nogle koglede børn. Faktisk lader det til at det at kogle et barn er vældig meget oppe i tiden. Måske det bare er en fab, som Ding-bats og Livestrongarmbånd, jeg ved det ikke.

Personligt fik jeg en masse erfaring med at arbejde på biblioteker i 2013, fik trænet min tålmodighed og opdaget at jeg er vild med at sidde foran brændeovnen, når den er tændt.

2014? Tjaeh...bring it on!

23. dec. 2013

Holte Midtpunkt, Helvedes forgård?

I går var jeg draget nordpå. Holte Midtpunkt for at være præcis. Jeg kender nogen der residerer i nærheden. Undervejs i hyggen var vi løbet tør for marmelade til æbleskiverne, så afsted det gik til Holte Midtpunkt.

Her vil jeg lige indskyde at jeg tidligere på dagen havde været i Svineriet, shoppingcenteret ved Valby Station, der ligger en Kvickly med 50% på alle julevarer.

I Holte Midtpunkt ligger der også en Kvickly, men der sætter man ikke tingene nær så meget ned. Man er vel i Holte. Faktisk var alle varer nærmest et par kroner dyrere.

Egentlig spøjst at konstatere. Godt jeg ikke bor i Holte.

Hav nu en darjlig jul!

Mkay?

16. dec. 2013

Its in the eye of the beholder

http://www.alljapaneseallthetime.com/blog/data//duty_calls1-272x300.png


Så er vi nået dertil hvor jeg i bedste Lars Løkke stil må beklage at jeg er blevet misforstået.

Inde på Twitter, skrev jeg igår. :

"Mindreendtre og Twitologi er vel starten på selvfedmens glidebane?"
Det jeg mente var.
1. Dem der er med kan nemt fremstå selvfede.
2. Dem der laver de ting, kan nemt fremstå selvfede.

Det gode ved Twitter er, at man kan sige en masse ting uden at være superkonkret, så tolker folk selv hvordan det skal opfattes. Jeg ved, hvad jeg mente - det har jeg lige skrevet igen. Resten er jeres fortolkning.
Inspirationen var en featured dude fra Mindreendtre der skrev at det han mindst synes om ved Twitter er når folk, der har hinandens telefonnumre offentligt tweeter til hinanden for at aftale kaffedates. "get a room". 
Dagen før skrev en på mindreendtre at vedkommende var træt af gensidigt rygklapperi og selvpromovering.
"Men hvorfor skrive det i et subtweet og ikke direkte til Mindreendtre og Twitologi?" 
Dovenskab, jeg gad ikke taste @ ind, jeg skrev fra min telefon. Plus ingen af dem følger mig alligevel, så jeg forventede ingen respons fra dem.

Så er der et fint kommentarfelt til høtyvene og faklerne.

Knock yourself out.



10. dec. 2013

Et liv, så forunderligt så foranderligt

Så sent som i går aftes sad jeg foran min multimediecomputer for at undersøge priser på en rejse til sydens sol. Fornuften i mig mente jo nok at lavenergiruder i længden var en bedre investering.

I dag åbner jeg så papirposten og den lokale kommune mener at jeg skylder dem en masse masse penge bare fordi jeg har tilladet mig at købe et hus i kommunen.

Det må være de der Nigeriabreve ikk?

Grundskyld hva er det.

Nå Bali eller Florida...?

2. dec. 2013

Jaja HashAnd

Det skal altså prøves.

Håber at i kan holde ud at læse caps lock ( der jo egentlig er cruise control for cool).

Here we go!

JEG DØMMER DIG, NÅR DU STÅR I DIT SLIDTE JOGGINGSÆT FORAN FIELDS, MED EN BLÅ KINGS MARLBORO LIGHT I MUNDVIGEN IMENS DU BROKKER DIG OVER AT DIN BISTAND STADIG IKKE ER GÅET IND.

JEG DØMMER DIG NÅR DIN HÅRFARVE ER HENNA, DINE CROCS LYSERØDE OG DIN MOBILE TELEFON EN LYSEBLÅ IPHONE 5S.

JEG DØMMER DIG NÅR DIN DATTER PÅ 17 LIGNER EN LUDER FRA HAMBORG, KOMPLET MED AFBLEGET HÅR, AMAGERGEVIR OG SILIKONEPATTER SÅ STORE AT MAN SKULLE TRO HUN STOD MED TO BASKETBALLS.

JEG DØMMER DIG OG HÅBER AT DU SNART FÅR ET BEDRE LIV

FORDI DU FORTJENER DET.

Jeg læste et par af Hassans digte i dag. De er gode og nødvendige, både for debatten i Danmark og for at en del af muslimerne ikke skal gro fast i en offerrolle, der er alt for nem at træde ind i.

1. dec. 2013

1. December 1. søndag i advent

Så løb vi endelig tør for november!

Nu er det rigtigt vinter og vi er på vej i mod julen.

Måske en enkelt trofast læser husker hvilken speciel dag, det er i dag?

Min fødselsdag :)

Så lidt ældre, lidt klogere og stadig sulten på livet.

Alt er godt her i Casa Morfar.

Håber at netop DU får en dejlig jul denne gang!

Mkay?

23. nov. 2013

Miniguide til Prag

Jeg er netop hjemkommet fra et mindre ophold i den tjekkøriske hovedstad. Som liverpoollegenden Ian Rush sagde om sin tid i Italien. "Its like its another country".
Den lader vi lige stå, i det mindste kunne han lave mål.

Min tid er kort og min hukommelse knap, så i får lige et executive summary.

Bo på: Radisson alcron 5 stjernet luksus.

Spis på: U Krocka, vælg en Manly Food U krocka plate, med et kilo kød på.

Oplev: De fine gamle huse, stemningen og de billige priser.

Mere i morgen?

19. nov. 2013

Den store spåmand

Jeg tror at DF får et virkelig godt valg i denne omgang. Lad mig slå fast at jeg langt fra sympatiserer med deres appelleren til frygten og den indre svinehund. Jeg tror at de kommer ind i byrådene i langt flere kommuner end før.
Man må håbe at de i så fald enten falder til jorden med et brag, eller at de rent faktisk gør, hvad der nu end er bedst for den by, hvor de bliver valgt.

Lad os se om jeg får ret. Jeg håber det ikke.

Personligt har jeg stemt i september måned og har nærmest glemt hvad og hvem jeg stemte på. Det bedste ved det her valg, er at det snart er slut.

ikk årh?

13. nov. 2013

Kaptajn Røvhat slår til igen.

I dag havde jeg parkeret mit nye automobil ved den lokale fødevarepusher, inden jeg steg ud kiggede jeg rutinemæssigt mig selv over skulderen for at se om der var nogen, der var ved at parkere på pladsen ved siden af den jeg netop havde optaget.

Og Bingo!

En herre iført en sølvgrå Ford Mondeo propellerede aggressivt sit automobil ind på pladsen ved siden af min, jeg skyndte mig at lukke min dør i igen inden Kaptajn Røvhat i Mondeoen kørte den af. Jeg steg ud og sagde lidt kækt. "Det var godt jeg kiggede mig for så jeg ikke mistede min dør hva?". Hvortil Kaptajn Røvhat svarede, "Ja det skal man jo gøre".

Jeg måtte en fire -fem flabede svar igennem før det gik op for mig at han var en tabt sag, uden for pædagogisk rækkevidde og at det ovenikøbet er den internationale "Vær flink dag". Hvilket det jo burde være HVER dag.

Med en let hovedrysten gik jeg forbi ham.

Der fødes en hvert minut siger man.

11. nov. 2013

Den perfekte julegave til hende

Her er gaven der bliver ved med at give. Perfekt! til den moderne kvinde af i dag.

 Den perfekte gave

Jeg er sikker på at både kvinder og mænd i generationer vil nyde dette fashionable stykke. Det er som kunst, et mesterværk af Michelangeloske proportioner.

Klik trygt på linket og køb to i dag.

8. nov. 2013

Aktier i Twitter. Itboble nummer to?

http://worldseriesdreaming.com/wp-content/uploads/2013/01/homer_the_new_fail_whale_by_edwheeler.jpg










Det skete i de dage i november engang, at den første Twitteraktie kom til salg, 26 dollars var udbudsprisen, hvilket på førstedagen steg til 43 dollars. Eller 240 danske inflationsramte kroner. Nogen steder kan man sikkert få et par sko for de penge.

Hvad er det så man køber for sine 240 kroner plus 75 i gebyr hos den bank, der holder Liberal Arrogance med penge?

Man investerer jo for at få del i et overskud, det såkaldte udbytte, og for at score gevinsten når/hvis aktien stiger. Så hvor mange penge har vi lige købt en del af? Hvor meget er Twitters overskud?

0 kroner. Twitter har aldrig haft overskud. Så det der er at håbe på, er at aktien stiger yderligere.

I modsætning til Facebook, der har en milliard brugere er Twitter ikke lige så udbredt. Antallet af spoof accounts eller "for sjov"accounts er også forholdsvis stort på Twitter. Hvilke redskaber har Twitter til at tjene penge? Promoverede tweets, hvor en speciel målgruppe ser ens reklame, men i modsætning til Facebook, hvor man kan targete så præcist at en 35 døv, single elektriker fra Horsens ser reklamen for bilbladet "Motor", ved Twitter ikke nær så meget om sine brugere. Man skyder mere i blinde, selv om man rammer nogenlunde ved at targete følgere af de brands man promoverer.

Det bliver spændende at følge om Twitter rent faktisk KAN tjene penge, eller om det hele falder til jorden hurtigere end du kan nå at sige rejsebilagssagen.

Hvad tror du?



4. nov. 2013

Flickr og Flattr

Jeg har fået en Flattr knap på bloggen, ikke at jeg forventer at nogen nogensinde vil kunne lide det jeg skriver, men alligevel, nu har folk muligheden.

Bortset fra at knappen ikke er synlig.

Hva faen har jeg gjort forkert?

Update! Nu virker det. (Tror jeg).

21. okt. 2013

Det er ikke dig, det er mig

Man vokser og lærer hele livet, var det Kierkegaard der sagde " livet forståes baglæns men leves forlæns"? eller var det Benjamin Button?

Anyway, Burberry din gamle skøge, jeg slår op! I "mit" hemmelige Burberry outlet i Hackney, hvor ingen normalt tør komme, eller har lyst til at komme, er der dukket to outlets mere op. Det betyder horder af nyrige kinesere alle vegne, samt en fordobling af priserne. Ting der før kostede 9-12 pund koster i dag 21 til 25 pund, altså tæt på normal retailpriser. Det er sgu ikke værd at risikere liv og lemmer ved at tage til Hackney for at spare 15% på Burberrykluns!

Tilfældig faldt jeg over Primark i stedet, det er en slags Daells Varehus, kun med tøj. Jeg kan nævne fem par sokker for 2 pund. Tre boksershorts for 5 pund og så videre. Alt er svinebilligt, men tilgengæld er køerne ligeså lange som Lars Løkkes bilag. Det tager op til 40 minutter at få lov til at betale.

Den sidste nye mode i London til jer hunner? Stramme halvgennemsigtige yogapants, gerne med en hvidstribet mormortrusse indenunder, så den kan ses igennem buksen. Varianter med g-strenge såes også. Kasketter med "Boy" påskrevet, samt korte jakker var også in. (Garanteret så man bedre kan se den moderigtige yogabuks.

Det var alt fra London denne gang.

14. okt. 2013

Anarchy in the UK

Til  London det går.

Bliver rart at komme tilbage til en fantastisk by igen.

Jeg føler mig så kosmopolitisk, når jeg er ude at rejse.

Men det bliver nu også dejligt at komme hjem igen.

7. okt. 2013

En mand og hans harmonika

Forleden dag, da jeg dyrkede noget deft cruiseri, kom jeg forbi den lokale fødevarepusher. Klokken var tidligt om formidagen, så den lokale (ha!) harmonikavoldtægtsmand var ikke mødt ind endnu. Videre skulle jeg ind imod byen, hvor jeg fik forrettet mit ærinde og begav mig hjemad.

På vejen hjemad så jeg en stor lidt ældre mercedes stoppe op på sidevejen der leder hen til min lokale Irma. Ud af bilen steg den lokale (ha!) harmonikamishandler! Han trængte om bag automobilet og fremdrog sin elskede og misstemte harmonika, samt en mælkekasse til at sidde på. Han kiggede i sidespejlet og uglede sit hår lidt, inden han hankede op i det gentagne gange voldtagne instrument for at sætte sig foran Irmaen.

Så den lokale harmonikasigøjner kommer simpelthen anstigende i en mercedes!

Næste gang han messer "go weekend go weekend" imens han prygler sin harmonika, vil jeg række ham en flaske autoshampo, så han i det mindste kan få vasket sin bil.

1. okt. 2013

Sådan afviser du en telefonsælger for altid

Det er ganske simpelt, som den kære Uffe, så rigtigt skrev. Når telefonen kimer og det er ukendt nummer, så slip ikke grydeskeen, men bliv ved med at røre rundt i gryden imens du roligt hører sælgeren præsentere sig.

Så siger du: DET BRUGER VI IKKE.

Høn siger: ehh hvad?

Du: DET BRUGER VI IKKE!

Her kan du så roligt lægge røret på (som det jo stadig hedder) for du har jo sagt at det bruger du ikke, uanset HVAD de vil sælge dig.

30. sep. 2013

Sådan afviser du en telefonsælger

Jeg har et indlæg på vej, der trin for trin fortæller dig, hvordan du kommer af med emsige telefonsælgere. Er der noget værre end at stå der midt i gullaschen, med alle krydderierne på spring, klar til at lave den bedste gullasch i verden, da telefonen ringer?

Jeg har den perfekte guide til at komme af med en telefonsælger..

24. sep. 2013

Så blev alt jo godt igen!

Et kort formdyk, men nu er jeg på toppen igen. Om en uge kommer de første julevarer i butikkerne, inklusive min all time favorit: vaniljekranse!

Min far, der blandt andet var bager, prøvede et år at bage vaniljekranse, de blev ikke så høje, men de smagte utroligt godt. Det var sidste år han gad at bage til familien, for nu var jeg vist vokset fra det pjat. I dag ville en familie elske at have tid til at bage sammen, spøjst egentligt.

Ud over vaniljekranse tænker jeg på min opgave, der er tre dele og den første skal afleveres mandag. Den undervisning vi har fået toppede med at undervisere havde GLEMT os i mandags, så vi fik en time i stedet for to. Amatørnisser hele bundtet!

Det er godt at vi ikke skal betale for at gå der, for så ville jeg have haft pengene retur!

Hav en fortsat god dag!

21. sep. 2013

Og så sagde vi jo at alt blev godt

Det er efterår og melankolien rammer mig, som en banjo i et westernslagsmål. Jeg skal hanke op i mig selv, for at se de gode ting omkring mig. Dagene glider forbi som tidevandet over stranden, igen og igen er en dag gået. Det er som om, at hver dag bliver kortere og kortere og går hurtigere og hurtigere forbi mig.

Der er mange ting at glæde sig over, dem vil jeg prøve at finde i morgen. Denne dag er for længst spildt med at være nedslået og trist.

Det værste er jo, at det kun er september, nu venter oktober, november, november, november, december, januar, februar, marts før det igen bliver vejr til at bevæge sig uden for.

Er det snart i morgen?

15. sep. 2013

På vej imod nye udfordringer

Til februar er jeg færdig med at studere, jeg er så fuldbefaren udi kunsten at kunne ting. På en måde savner jeg arbejdsmarkedet, interaktionen med kollegaerne, hyggestunderne og at få lavet noget der giver mening.

På den anden side er det meget rart at gå hjemme og jagte mælkebøtter, drikke en kop kaffe med naboen og de tusinde andre ting, man kan lave når man går hjemme.

Hvordan er det nu? Gæssene er altid grønnere på den anden side?

Jeg må lære at carpe den der diem og få nydt det forbandede nu alle går og taler om...

8. sep. 2013

Så er det vist ved at være på tide til at tage en status.

Det var en skøn sommer.

Jeg har fået købt et hus.

Jeg blev bachelor.

Bilejer også.

Så hvad mangler man egentlig mere?

Det skulle da lige være en nedgravet sørøverskat (jeg graver stadig). Eller en fejlsendt pakke med 50 kilo kokain, jeg kunne sælge videre.

Kort sagt, jeg er kort for kontanter, der er intet tilbage.

Hvis mine forældre levede ville jeg skrive til dem "Send flere penge".

Nå det går jo nok altsammen, når man sidder her på altanen og nyder solens sidste stråler med en kop øl og hjemmedyrkede brombær.


4. sep. 2013

Rastløs med rastløs på

Kender du det? Man går fra det ene rum til det andet, starter lidt på et projekt, går så videre, surfer lidt internettet, går så i gang med en ny opgave, går en tur, laver lidt mad, hele tiden skal der ske noget og hvad end der sker, så er det ikke det man venter på. For man er rastløs.

Jeg venter på studiestart, venter på at komme igang, blive færdig med uddannelsen, komme videre.

Kom så!

31. aug. 2013

Fantasier fra forstæderne

En ting jeg havde hørt om før jeg flyttede til villakvarteret, var den megen sladder folk giver sig af med. Det må siges at være sandt! alle holder øje med alle! Alt bliver registreret og fortalt videre.

I dag stod jeg og gav et gelænder olie, iført boxershort idet jeg tænkte at jo mindre tøj, jeg havde på desto mindre ville blive ødelagt hvis...NÅR jeg spildte.

Da jeg var ude med skrald lidt senere kom det fra nabokonen. "nåh!du ville lige vise din overkrop frem hva?". Jeg overvejede ultrakort at svare noget flabet, men holdt mig for god til det.

I det mindste har hun da noget at sladre om nu!

Mht titlen. Jeg ved godt at Caza en gang for en million år siden udgav "Fantasier fra Forstæderne" for nyligt lånte jeg den igen og kluklo over dette mesterværk.

25. aug. 2013

En mand går agurk!

Jeg er jo gået hen og blevet haveejer. Mange af mine venner går og taler om at de vil asfaltere deres haver, male dem grønne og lime filt på.

Selv har jeg det sådan, at haven skal nydes og der må gerne komme lidt foder ud af det også.

Drivhus har jeg, så det er vældig fint. Desværre fik mine agurker en slags pest og døde.

Næste år vil jeg have to agurker, en i hver ende af drivhuset, så hvis den ene får pest overlever den anden forhåbentlig.

Om tre år... der vil jeg nok bare asfaltere hele haven :)

19. aug. 2013

Håndværkermetoder afsløret.

Jeg har af en ven fået følgende af vide. Dette er chokerende læsning, der afslører hvordan håndværkere tager røven på dig!

Forestil dig følgende:

Du har hidkaldt en elektriker fordi de stofledninger som grandonkel Bjarnulf installerede i 1933 nu skal skiftes. Det er aftalt at elektrikeren skal møde op klokken 08.00.

Du står op kl 7 og laver en god kop kaffe, for når elektrikeren møder så tidligt, må han jo være småtræt. Kl 08.18 ringer det på døren, det er elektrikeren. Han vil ikke have kaffe, men går straks igang.

kl 08.39 elektrikeren fortæller dig at han lige mangler nogle dele, så han er nødt til at køre efter dem.

kl 10.09 elektrikeren er tilbage.

kl 11.26 han kører igen, fordi han lige mangler nogle dele.

kl 13.23 Han er tilbage, arbejder lidt og kører så af sted.

Dagen efter får du så en regning på seks timers elarbejde.

Det der sker når han "lige kører efter dele" er at han starter et nyt sted! Han kører over til en anden kunde, starter og "mangler så dele" hvorefter han starter et tredje sted! På den måde, kan han bonge tre forskellige kunder for seks timers elarbejde.

Så næste gang du har en håndværker der "lige skal køre efter dele" så fortæl ham, at du ikke betaler for den tid han bruger på kørsel, at han må være bedre forberedt til næste gang. Så skal du se ham i ansigtet, måske han endda "lige" finder det han står og mangler" ude i bilen.

11. aug. 2013

That gap! om lårhul og den slags

På det seneste har offentligheden og pressen opdaget fænomenet "lårhul". At der er et hul mellem en piges inderlår når hun står op med strakte ben. Ehm..det lød forkert. At der er mellemrum mellem hendes lår når hun står op.

Det skal vi alle have! Os der er piger, eller...damer eller kvinder skal. Alle sammen! for det dikterer moden og bladene. Vi skal være størrelse 34 om røven, have that gap og store bryster der ikke må hænge en milimeter. I følge bladene. Vi skal spise LCHF og økologisk og træne fire gange om ugen MINDST! i mens vi dater 6-9 forskellige millionærer, imens vi realiserer os selv. Eller noget.

Vi er alle forskellige, nogle er store, nogle er små nogle har lårhul andre har ikke. Ignorer nu de lorteblade og se bort fra andres krav og forventninger til hvordan du ser ud. Vær dig selv

Fordi du fortjener det.

5. aug. 2013

Påliderlig fyr søger...

Her forleden dag, da jeg dyrkede noget deft cruiseri, på biblioteket blev jeg anråbt af en ung herre af tyrkisk herkomst.

"Wolla, vil du hjælpe mig med min ansøgning?". Sagde han.

Jeg kiggede på ham. Baseballkasket, dynevest, crewcut, hiphopbukser og en hvid IPhone 4 med pigeklistermærker på.... hmm

Jeg pakkede mine fordomme væk og hjalp ham så godt jeg kunne. Han søgte job i fem forskellige dagligvarebutikker. Samme ansøgning alle fem steder. Jeg hjalp ham blandt andet ved at rette påliderlig til pålidelig. Ud over pålidelig var han også ærlig, ansvarsbevidst og stabil. I følge ham selv.

På vej hjem fra biblo mødte jeg ham igen, på en damecykel, kørende over for rødt i fodgængerfeltet, med en kammerat siddende bagpå, imens han råbte i sin telefon. "Wolla jeg sværger! jeg stikker dig, hvis du ikk betaler!".

Godt så!

3. aug. 2013

ER det kun mig der undrer mig over det her?

Jeg kører en del med bus, dels fordi jeg ikke gider at cykle og dels fordi min arbejdsplads ligger i Langtbortistan.

Tit når jeg sidder der på egoistsædet forrest i bussen, ser jeg det samme syn og undres dybt.

Du må lige fortælle mig om du har en forklaring.

Det jeg ser er pensionister i elektriske kørestole, midt på kørebanen! Altså ikke knallerter ikke motorcykler, men de små lydløse handicapscootere, fræsende med 45 kmt MIDT på kørebanen, gerne i midten af to vejbaner.

Måske tænker de "Jamen jeg har jo allerede et ben i graven, lad mig dog give mine arvinger en tidlig julegave ved at køre rundt her midt på kørebanen." Hvis de så bare havde hjelm på eller noget, men næe nej, enten et hårnet (hvis det er kvinder) eller en fedtet kasket, hvis det er en mand.

Hva faen foregår der?!

28. jul. 2013

Halli hallo halal

Hvad er det der får Ekstrabladet til at køre en total hetz på muslimerne for tiden?

Vil de gerne have DF i regering?

Skal vi forbyde shawarma og pizza som det næste?

Er der venligst nogen der kan forklare mig, hvorfor EB ser det som sin mission at undgå et multikulturelt samfund?

Eller hvad er det der foregår?

25. jul. 2013

Nåmmen så er alt jo i orden.

Ind i mellem er det meget rart at mentalt læne sig tilbage i stolen og tænke lidt over tingenes tilstand. Tage en timeout fra det pulveriserende liv og sidde og kontemplere sin tilværelse i stort som småt.

Efter en tid helt uden penge, har administrationsselskabet fra min andelsbolig overført en million kroner til min konto. Det giver også en dejlig ro at vide at 14% i rente i på kreditkontoen nu er fortid.

Så er der kun lånene tilbage, men til 3 og 1.61% i rente så går det nok.

Efter 14 dage med sol kom regnen. De første Facebook-bekendte der før peb over solen, piber nu over at det regner. Sådan er det for nogle mennesker for dem er alting skidt altid.

Selv sidder jeg på balkonen med den slæbbare og nyder duften af sommerregn. Jeg kan næsten høre græsplænens takkesang.

Tag du fem minutters pause og kig på regnen.

Fordi du fortjener det!

17. jul. 2013

Den nybagte husejers guide til alting part V

Selv om man overtager et HELT nybygget og perfekt nyt hus.

Vil der altid være noget i vejen.

Nu har jeg overtaget en vakkelvorn rønne fra 1927, der er bikset sammen af flere omgange senest i 78 og 81 efter sidste ejers skud i tågen.

Noget af mit byggesjusk hænger måske sammen med at mit hus engang har været rockerborg.

Ja...en fucking rockerborg...

Anyway uanset hvad du residerer i, kan du godt finde værktøjskassen frem. For så mangler der lige en skrue der, så skal der lige et spejl op der osv osv osv.

Jeg har fikset utroligt mange ting selv, godt nok i småkategorien, men alligevel.

Mit råd må i den forbindelse være. Lån en bog på biblioteket der kan give dig tips og tricks til hvordan du bruger værktøjet.

Aldrig har jeg skuet, boret og banket så meget som efter jeg fik hus.

12. jul. 2013

Er det svindel og humbug?

Her i dag, da jeg sad og kiggede efter gratis brænde på den blå avis opdagede jeg en annonce. En flink mand samler tøj og effekter ind til en familie, hvis hus er brændt ned.

En flinker fyr. En sand samaritan. en good guy! En der tager en for holdet og hjælper hvor nødderne er størst.

Eller vent. For når man klikker på hans andre annoncer?

Ja så sælger han tøj i kassevis for 500 kroner flyttekassen.

Hvis man nu er en kyniker og lægger to og to sammen, kunne man jo tro at der ikke ER nogen familie med et nedbrændt hus, at han bare scorer folks ting gratis, måske endda tager imod kontanter.
Hvor efter han sælger tingene i kassevis.

Måske er det bare mig, der er mistroisk...

Link til mandens annoncer

Hvad mener du?

10. jul. 2013

Den nybagte husejers guide til alting part IV

På et tidspunkt vil det ske (faktisk hele tiden) at du vil have renoveret noget i dit hus. Det er som om at alting forfalder omkring ørerne på en, bliver grimt, gråt og trist på samme tid.

Det er her du er glad for at have tegnet en ejerskifteforsikring. Med tilstandsrapporten i hånden er det tid til at se, hvad man kan hustle..eh hvad der er af skader som den bygningssagkyndige har overset, da han lavede tilstandsrapporten.

Ringer man så til ejerskifteforsikringen, siger de at det er noget villaforsikringen skal dække, når man så efter to timers kø, får fat i dem, afviser de skaden og tror at så er man spist af.

Her er det så at du skal ringe til ejeskifteforsikringen igen, give dem et par borgerlige ord og så vil de lytte til dig.

Selv har jeg fundet (hele) tre ting, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten, herfra er det så bare at håbe at forsikringen æder dem.

Der er for øvrigt en selvrisiko på 5000 kroner på første regning på ejerskifteforsikringen. Tak for lort.

Jeg krydser for at de æder mine fejl på huset, for udbedres skal de jo.

7. jul. 2013

Den nybagte husejers guide til alting part III

Alting går itu og alting kan gå i tusind stykker. Således også de ejendele vi holder af, når disse ejendele så skal bortskaffes er det ofte en stor udfordring i det alting skal deles op her i kommunen.

Pap skal bundtes, metal i en beholder, glas i en anden, bio, rest, plast og papir. Batterier skal smides på spanden, haveaffald i brune poser.

Jeg bruger enorme mængder tid på at dechifrere hvad der skal puttes hvorhen. Lidt ligesom første gang man havde sex. "hmm skal den derind? hva faen?". "Er du sikker?".

Det er en jungle at finde ud af.

Min japanske pileurt er nu slået ned, med en hækkesaks. Det er kørt bort til Genbrugspladsen, tilbage står de nøgne stubbe. Jeg patruljerer regelmæssigt og slår ALT grønt ihjel omkring pileurten, så den ikke får lys og luft. Problemet er at der står en 30-38 planter hos naboen, i fuldt flor. Dem kan jeg jo ikke baske ned, så jeg må nok leve med japansk pileurt resten af mine dage.


2. jul. 2013

Mandlig haveblogger fuld af testosteron taler ud part 2

 Min kompostbunke. Har i dag lært at græsset skal deles ud over det hele, for ikke at kvæle bunken.
 Mit gigantiske jordbær, det er VIRKELIG stort.
Hjemmelavet gødning.

Her er opskriften på hjemmelavet gødning.

Man tager en masse af naboens brændenælder gennem hegnet, dem smider man i en spand med vand. Der efter klipper man dem i små bitte stykker med en hækkesaks. Nede i spanden. Lad det stå i solen et stykke tid måske en uge og smid så en kopfuld med af blanddingen hver gang du vander.

30. jun. 2013

En mandlig haveblogger fuld af testosteron taler ud

I dag var jeg i et større dansk byggemarked for at fouragere hjælpemidler til bekæmpelse af ukrudt. Undervejs impulskøbte jeg en excentersliber, fordi sådan en må man have.

Til 138 kroner, så man kan nok regne ud at det ikke er verdens bedste excentersliber. Servicen i butikken var heller ikke verdens bedste. De undlod nemlig at gøre mig opmærxom på at skiver til excentersliberen er extraudstyr. Så dem fik jeg ikke med.

Det svarer vel til at sælge en bil uden hjul, eller en cykel uden saddel.

Vidste du for øvrigt at der kun er TRE forskellige koncerner i Danmark, der har med byggemarkeder at gøre? De tre koncerne dækker alle danske brands, så de har et luksus byggemarked og et discount.

Dette betyder også at de sælger stort set de samme ting, dog til meget forskellige priser.

I morgen skal jeg så i et ANDET byggemarked for at købe skiver til min nye excentersliber.


27. jun. 2013

Mandeblog eller haveblog

Jeg står over for et eksistentialistisk spørgsmål.

Bloggen startede som en testosteronfyldt mandeblog uden relevans for nogen.

I dag er det en lidt mere afdæmpet affære. Testosteronen jar jeg, mandebloggen har jeg, men det er som om at der er gået hyacinter og hjemmesko i det hele.

Oh ja den er stadig uden relevans.

For nogen.

19. jun. 2013

Den nye husejers guide til alting part II

Yep, så har jeg også fået internettet og vil derfor ile med part 2 i denne fantastiske guide til den nye husejer.

Alt dit tøj er havetøj.

Jo det er, for selv om man er iklædt sin gallakjole og er på vej til Moster Mogens konfirmation, så SKAL man lige nakke den mælkebøtte i indkørslen inden den multiplicerer sig selv til 455 nye planter.

Det der med at hilse på sin nye nabo, når man har boet i et villakvarter i mange år, er åbenbart en fuldkommen uddød tradition, eller også er vore naboer nogle dumme svin.

Listen over ting du har brug for til haven er uendeligt lang, der er millioner af gadgets du MÅ eje.

Jeg stopper lige her, for jeg skal lige kvase en mækebøtte og løbe efter hjem Is bilen.

14. jun. 2013

I did it!

Jeg er nu officielt bachelor i Informationsvidenskab og Kulturformidling!

Trods min lidt modne alder har jeg gennemført en videregående uddannelse. Det er en skøn følelse, men forude venter nye udfordringer. Her hviles ikke på laurbærrene.

Jeg er allerede i gang med research til næste og sidste opgave. Ja og så flytter jeg. I morgen lørdag.

Det er sindssygt...jeg har boet samme sted i 18 år. Nu er det adios, farvel og goodbye.

Verden står åben.

Carpe frigging diem og alt det der!

10. jun. 2013

Den nye husejers guide til alting part 1

Jeg burde skrive en bog, for jeg har stof nok til det. I stedet vil jeg lige opsummere et par af de oplevelser jeg har haft, her ni dage inde i mit liv som husejer.

Nummer 1. Du er centrum i en centrifuge af begivenheder, der alle går ud på at hive penge op af dine lommer. Ejerskifteforsikring, villaforsikring, indboforsikring, osv osv.

Nummer 2. Et hvert byggeprojekt, tager dobbelt så lang tid og koster tre gange så meget.

Nummer 3. Folk der HAR solgt deres hus, gider ikke passe haven, det kan du få megen tid til at gå med.

Jeg forsætter en af de nærmeste dage, for jeg skal også lige læse til eksamen, flytte og indkøbe dynamit til den japanske pileurt.

6. jun. 2013

Hvad i alverden er det her?




Hvad i alverden er det her? Og ikke mindst. Hvordan slår jeg det nemmest ihjel?

Napalm? Dynamit? Eller motorsav og plov?




Nu må i haveejere lige steppe up. Jeg ved at nogle af jer, har endog meget flotte haver.

Tusind tak for de søde kommentarer på forrige indlæg, der varmer sgu en gammel kyniker.

5. jun. 2013

Fars dag

Min far ville være stolt af mig, hvis han levede i dag. Det er jeg sikker på. Jeg har brudt den sociale arv, har (næsten) fået mig en uddannelse og er i disse dage ved at flytte i et hus.

Dette er ikke et selvrosende, se mig! se mig! eller et pladderromantisk, "det er synd for mig" indlæg, men det ligger nok der i mellem.
I disse dage læser jeg op på den opgave, jeg fik skrevet. læser teorien bag og samtidig pakker jeg i kasser, forsøger at rydde en urskov af en have og få noget at spise ind i mellem.

På dage som Fars dag og Mors dag bliver jeg altid lidt sentimental, jeg ville gerne kunne fortælle mine forældre, alt det jeg har nået og alt det jeg drømmer om at nå.

Så alle jer, der har en eller flere forældre at give gaver og dele tid med, nyd det! nyd det for helv!

28. maj 2013

Luk røven klynkefår!

Her forleden dag faldt jeg over en notits i en landsdækkende reklamepublikation der kalder sig selv en avis, det var kun nogle få linjer godt gemt væk blandt store patter, strandbabes, nøgne berømtheder og cykelsport.

Alligevel har de enorme konsekvenser for os alle.

Der stod at nu var de danske FREDSBEVARENDE soldater nu var blevet autoriseret af Folketinget til at skyde først imod de lokale borgere, fremfor at skulle vente på at blive beskudt så de kunne besvare ilden. En eller anden forsvarsdude udtalte at det havde "været et ønske længe".

Forskellen på at lige vente og se hvad der sker og på at brage løs imod måske uskyldige kan slet ikke måles.

Det vil sige at vi nu IGEN er i krig! endnu en grundlovsstridig ulovlig krig.

Overskriften hentyder til det jeg oprindeligt ville have skrevet om, nemlig at man forsøger at gemme konsekvenserne af den her krig væk, ligesom USA gør med deres Vietnamveteraner.



PS U2 er stadig nogle skatteundragende bastards :)

27. maj 2013

Når jeg bliver gammel

Ja, så er jeg tilbage. Denne gang ikke som lovet med historien om pensionister og fly, den må i have til gode. Dog kan jeg udbrede kendskabet til mine observationer omkring pensionister.
Eller nærmere bestemt pensionister på ferie.

Når jeg bliver gammel, vil jeg straks investere i et par beigefarvede bukser, med masser af lommer. Lommer jeg kan have metalting i når jeg skal ud at flyve. En vest skal der til, med masser af lommer, Lommer jeg kan have metalting i når jeg skal ud at flyve.Vesten skal IKKE matche buksen! Træsko skal der også til.
Ja du har gættet det, der skal være metal i snuden, så det bipper i sikkerhedskontrollen, når jeg skal ud at flyve.

Et bælte skal der til, med metalspænde. I bæltet skal sidde, en antik mobiltelefon, en lommelygte, en hovrenser (til heste), samt det ene af mine tre nøglebundter (de andre skal være i vesten og bukserne). Altså det skal være fuld af metalting når jeg skal ud at flyve.

På hovedet skal jeg have min hat, med metalbadges. Når jeg skal ud at flyve. Et ur på hver arm selvfølgelig.

Til sidst men ikke mindst, skal jeg have opereret skruer ind i knæet, så alting bipper for 35. gang, når jeg skal ud at flyve.

Mangler jeg noget?

13. maj 2013

I morgen kommer et fantastisk indlæg om ældre

Ikke bare ældre mennesker, nej ældre der rejser.

så hold på hatten, det bliver spas.

6. maj 2013

*Breaking!* Villaejere skræmt over naturen

I lokalnyhederne står der i dag om villaejere i Espergærde samt Helsingør, der er generet af lugten fra tang.

Som i naturen. Som i tang... altså lugten af tang generer dem. Når de sidder i deres 12 millioner kroners huse og kigger ud på solopgangen.

Heldigvis har en af villaejerne en løsning klar.

Man tørrer angstens sved af panden, for man VAR jo blevet lidt bekymret over at villaejere i Espergærde bliver generet af lugten af tang.

Løsningen er ifølge villaejeren at sende kommunens arbejdsløse ud for at samle tangen ind og smide den ud i havet.

Den lader vi lige stå et øjeblik.



Sådan.

Kommunen afviser dog at have ansvar for at naturen lugter og har afvist at gøre noget.

Er det ikke en fed historie?

29. apr. 2013

Kender du det?

De der folk, der taler om at DU kan gøre en forskel i DIT liv osv osv osv

At man skal have en positiv attitude, få det bedste ud af alting?

Dayum!

Her er der en der walker the walk og talker the talk.

Hav en FORTSAT god uge.

19. apr. 2013

Og så sagde vi jo at jeg var færdig

Det er ikke meget man hører fra min side af i øjeblikket. Det er du måske evigt taknemmelig over, måske synes du at jeg godt lige kan tage mig sammen og få skrevet et par indlæg vi kan grine af.

Well (brønd) For tiden sidder jeg og bakser med en gigantisk opgave der skal være færdig i slutningen af maj. Min vejleder var ekstremt flabet sidste gang og slet ikke konstruktiv. Forudsætningerne for opgaven har ændret sig af det der "den virkelige verden". Så alt er noget skrammel. men i det mindste har vi jo vort gode helbred. Samt vor dårlige humor.

Hvad får man hvis man parrer en hugom og et pindsvin?

























To meter pigtråd!

15. apr. 2013

Jeg har pålagt mig selv tavshedspligt

Det er egentlig spøjst at jo mere uddannet jeg bliver.
Desto mere kan jeg se igennem politisk spin og gøgl. Se hvordan der ikke bliver svaret (ja det gælder jer allesammen!). Se hvordan der bliver talt udenom eller direkte løjet. (Her tænker jeg mest på Troels Lund Poulsen.

Måske skulle jeg læse videre? Blive endnu mere klog? Til sidst vil jeg være den klogeste på planeten.

Men hvad hjælper det, når undersøgelser viser: Vi læser kun artikler vi er enige med. Køber kun aviser der deler vore sysnpunkter. Hører kun bands vi kan lide på forhånd.Det hedder the principle of least effort.

Så lærte du også noget i dag.

6. apr. 2013

dårlig service igen

Så har jeg fået min Braun 790 CC4 shaver tilbage fra reparation.

Men, den er ikke repareret.

Giv mig styrke!

31. mar. 2013

IPad til børn


Jeg konstaterer at flere og flere mennesker med børn anskaffer sig en IPad til børnene, man kan endda købe en vandtæt IPad cover, så baby ikke savler apparatet i stykker. Vi taler ikke om børn på tolv-15 år, vi taler om børn ned til ni måneder.

Jeg skal ikke harcelere, jeg skal ikke stå og vemodigt bræge om fortiden, hvor jeg klatrede i træer, faldt ned fra dem, styrtede på min cykel og spillede fodbold til jeg segnede om af træthed.

Hvordan mon det ser ud om tyve år? Er vi alle lige som menneskene i Wall-E ? fede kolosser der ligger på sengen og ser verden igennem en skærm?


21. mar. 2013

Redcoon og dårlig service

En mands barbermaskine er det ene punkt, hvor han aldrig går ned på udstyr. Faktisk bør man aldrig gå ned på udstyr med mindre ens udstyr er en sugekopdildo, der er beregnet til den slags.

Anyway. Da jeg skulle købe en ny barbermaskine valgte jeg efter grundig research den bedste på markedet, en Braun 790 CC til et par tusinde kroner. Tyskere de kan lave kram, den slags går aldrig i stykker, indtil det går i stykker, hvilket min gjorde den anden dag.

En bøjle, der holder klingerne var knækket af, der er godt nok to bøjler, men hvis den anden også knækker vil det jo være katastrofalt. Jeg monterer den knækkede bøjle på et stykke papir får et RMAnummer og sender apparatet af sted til CJ Hvidevareservice i Aalborg.

Begge dele kommer tilbage med en besked, hvor der står "apparat testet ingen fejl fundet".

Jeg var ...... målløs!

De kan jo SE at bøjlen er knækket, både på den medsendte bøjle og på apparatet. De har INTET lavet, INTET!

så jeg har fået et nyt RMAnummer og skal igen undvære min shaver i to-tre uger.
 
 Nu har de så lige ringet og sagt at den slags ikke er garanti, det skal jeg selv dække ved at købe et nyt shaverhoved.

Det er sjældent at jeg går op i det røde felt, men i dag knækkede filmen.

Tak for lård Redcoon og Cj Hvidevareservice.

Næste gang køber jeg mit apparat i en ordentlig biks.

19. mar. 2013

Når noget er for godt til at være sandt

Jeg er nok ikke den eneste der har et Macintosh produkt. Ja jeg taler naturligvis om min telefon, der også fungerer som afspiller af musik.

Til at styre dette, har Apple opfundet et møgprogram ved navn ITunes. Det sidste nye i det program er at det ikke springer videre automatisk når en sang mangler i biblioteket, næe nej programmet standser helt og brokker sig. Før i tiden sprang det bare automatisk videre. Alting var bedre i gamle dage ing?

Bedler i Itunes

Klikker du på linket ovenover, så kommer du på tanke om, hvad der ellers plager dig i det program. Cover Art er forsvundet! Man kan ikke længere automatisk hente covers på nettet til sin musik. Det kan man så hvis man henter det program jeg linker til.

Så det må være dagens gave til dig. En Itunes cover art henter program thingybob.

Ja altså, den virker ikke med at hente billeder endnu, men den kan enormt mange andre nifty ting.
Så det var for godt til at være sandt.

16. mar. 2013

Hvor er du nu?

Forleden dag læste jeg om en der havde set et gammelt afsnit af Tvudsendelsen "Sporløs" det var et syv år gammelt afsnit, vedkommende, der så udsendelsen, gik på Facebook og søgte og voila! Der var personen man havde brugt uendeligt mange ressourcer på at finde, men aldrig fandt på TV.

Når jeg er lidt deprim sætter jeg Nomads på, det er et svensk rockband der virkelig larmer igennem på den gode måde. Jeg hørte dem her den anden dag. Det fik mig til at tænke på min gamle veninde Laila.

Vi var til koncert sammen med Nomads engang i Pumpehuset, for noget tid siden (ahem). Gode gamle Laila, kunne være sjovt at se hvad hun går og roder med nu. Jeg hoppede straks på Facebook, intet resultat....Google? Intet resultat.

Hvor faen er du henne Laila!?

Hvad med dig kære læser? Kender du nogen der bare er forsvundet ud i den blå luft?

13. mar. 2013

En busvagt taler ud

Verdens bedste busventer er nok Anne fra Århus forstæder, altså Omanne som vi internetwebloggere også kender hende som.

Selv er jeg dog heller ikke ueffen ud i kunsten.

Når man venter på en bus i dårligt vejr, og lad os ansigte fakta, er det ikke altid dårligt vejr når man skal med bussen? Anyway man venter og hele busskuret er fyldt op med asociale mennesker der alle sammen lader DIG, ja DIG! stå ude i møgvejret så de slipper for at holde øje med bussen.

Det samme skete i sneen i dag, men jeg var klogere end den asociale person der sad og lunede sig i skuret. Jeg stod og ventede 1 minut i sneen, hvorefter jeg med et opgivende træk på skuldrene fintede at der ikke kom noget busagtigt foreløbigt. Jeg satte mig ned og bussen kom 15 sekunder efter og kørte forbi, hvorefter vedkommende ved siden af mig gav mig et blik som om jeg var fuldkommen forrykt.

Jeg smilede venligt til hende, hvorefter hun rejste sig og stillede sig ud i sneen for selv at holde øje med bussen.

Muhahaha