7. okt. 2012

Hvad kan jeg gøre for dig i dag?

Vi lever i en verden af egoister.

Jo vi gør, kig dig godt omkring. Vi er nogle få, der prøver at være fcking flinke hele tiden, men vi drukner, drukner i mængden af egoistiske halvhjerner. Hvis jeg bliver stående i metroen, så en ældre mand kan få en ledig siddeplads? Ja så kaster et skolebarn sig over pladsen, så den ældre dude kan stå der og være ved at falde.

Skal vi så give op? Skal vi kaste håndklædet i ringen?

Nej! vi skal fortsætte med at være søde ved andre, hjælpe dem uopfordret. Kun sådan får vi lavet spredt nogle positive vibrationer i en verden fuld af egoister.

Er du med?

9 kommentarer:

Uffe R. B. Andersen sagde ...

Hele vejen, du! :-)

Saskia sagde ...

Helt klart! Jeg er en af "dem", der siger til folk, at deres taske ikke behøver sit eget sæde, når gamle mennesker står op i bussen, men ikke tør sige noget. Irriterende for nogen - tjooo... Men der skal så lidt til, at dagen bliver lidt bedre :)

Fruen i Midten sagde ...

Jep, sgu! Starter lige med at sætte en frisk kande kaffe over, så er jeg godt i gang.

Anna. sagde ...

Ja! Man skal ikke gå ned på egoisternes niveau.

Hjorth sagde ...

Jeg tror ikke egoisterne har fået overtaget, men flertallet af vore medborgere er uhøflige og virker derfor egoistiske, som skolebarnet, der tog den gamle dudes plads. Hvis man nu både er høflig, hjælpsom og positiv, så er man rent faktisk populær, inden man får set sig om, mens rigtige egoister lever et venneløst liv og bebrejder andre deres uheld. Et stort projekt, du starter op der "Uden Relevans", men lad os da hjælpes ad...!

Gowings sagde ...

Måske er det ikke engang flertallet, men den negative egoistiske attitude fylder helt vildt meget, når den ruller sig ud.

Jeg er med hele vejen...

BedstesBlog sagde ...

Gode gerninger, smil og godt humør breder sig som ringe i vandet - så det er bare med at klø på :-)

Randi

BedstesBlog sagde ...

Nåh ja, jeg starter da lige med at besøge et par af dine annoncører :-D

Det Forkromede Overblik sagde ...

Jeg kan ikke sige mig fri for at skifte fra hollistisk hippie til gnaven gammel egoistisk mand fra tid til anden. Det må dog være bedre end at være gnaven ego all the time?

Jeg ville gerne være rummelig, tolerant og opmærksom på mine omgivelsers behov og mine muligheder for at opfylde dem. Nogle gange føles det bare som om man er lidt invers Robin Hood-agtig, hvis man prioriterer nogle personer, fordi det utilsigtet kommer til at virke som om 'noget' går fra andre. Sorry! Jeg er kun ET menneske...

Som skilsmissebarn kan man have problematikken med sine fraskilte forældre.

Som forældre kan man have den overfor sine børn.

Som borger i verden kan ens hjælp til den ene påføre besvær for en anden, og er den kosmiske balance så intakt?

Selv forsøger jeg at vurdere hvor behovet er størst, men det er heller ikke problemfrit, f.eks. de gange jeg kommer frem til at det er det hos mig selv.

Jeg tror dog på at de negative historier får lov til at fylde meget mere end de positive. Måske er vi bare så smålige, at vi slubrer forargelsen i os og skyller ned med enten skadefryd eller vantro, når vi hører om andre der har opført sig forkert?

Hvis den mentalitet kan ændres, så det bliver de positive historier der bliver hængende og de negative der preller af som var indersiden af hjerneskallen lavet af teflon, så ville det måske føles anerledes?

Send en kommentar