19. aug. 2012

Hooligans, ultras, blue dragons og andet skidtfolk

I går var jeg i de ydre provinser af kongeriget for at rykke stifter og fejre fødselen af en bette baby.

Da tiden var kommet til at drage hjemad var det jo op på stationen. Selv om man kører bedre når man er fuld, fordi man tør mere, så er det ikke en god ide.

På stationen mødte jeg en tre fem piger, med vin i deres cykelkurve. I provinsen er der nemlig ikke så mange værtshuse, hvor man kan varme op til en bytur, så det er vinen i kurven og cyklen med i byen.

Der stod også en skaldet herre, med mange tatoveringer og en bandage om sin ene hånd. I toget underholdte han om, at han havde smadret en rivaliserende hooligan med et "sucker punch". Altså et slag man ikke forventer. Rivalen var sunket sammen besvimet (really? når en 100 kilos banger smadrer ham ned sådan ud af det blå??). Så vor "helt" havde fundet en anden at slå på.

Nu var problemet så at hans hånd var blevet forstuvet på offerets kæbe. Stakkels hooligan.

Han var på vej i byen, for at se om han kunne finde nogen at slås med i aften.

I situationen tænkte jeg "Effing hell, bare han ikke tror jeg er hooligan og vil slås". Men her efter en god nats fuldesøvn (yeah right), tænker jeg, at jeg burde have gjort noget?

Men hvad?

1 kommentarer:

Send en kommentar