5. aug. 2012

En fattigrøvs bekendelser

Når man er på SU, kigger man (eller jeg gør) automatisk på priserne i dagligvarebutikkerne, for at holde et overblik over, hvad tingene koster.

Jeg kan afsløre at de fleste priser går op og ned med 25 øre, så butikken kan sætte et skilt på med "PRISFALD" fordi de har sat en pose chips ned til de 7.95 kroner de kostede i sidste uge.

En smart manøvre butikkerne foretager sig sammen med producenterne er at sætte pakkestørrelserne ned. så der er 900 gram mel i pakken i stedet for 1000 gram. En smart måde at vildlede os stakkels forbrugere på.

De gør det alle sammen, priserne stiger og stiger vi får mindre for pengene hele tiden. Er der ingen grænse for butikkernes grådighed?

Har du også lagt mærke til at pakkerne er blevet mindre?

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Har oplevet at en vare, der blev tildelt Føtex såkaldte "gul pris", blev dyrere af dette mærke til trods for at "gul pris" skal forestille at være de billigere varer i Føtex. Tsk! /Anne

Morten sagde ...

Ja - i forbindelse med fedtafgiften, blev de produkter, der "var ramt" lige sat lidt op og gjort lidt mindre. På den måde blev de meget dyrere for os, men producenterne tjener stadig det samme.

Det ses også tit med økologiske vare. Her får man 350gr. oksekød mod 400gr. hvis man vælger den konventionelle. Det er for at prisforskellen ikke skal synes så stor. Altså - hvis man kun kigger priser og ikke kigger ligeså kritisk som os to ;-)

Det Forkromede Overblik sagde ...

Jeg synes ikke det er for dyrt... Men jeg er heller ikke på SU længere... Jeg synes derimod at kvaliteten bør følge med, så som Morten siger, så er bl.a. øko ramt af mindre pakker til samme pris. Der er dog 100 g forskel på øko-hak i Netto og Bilka, hvor Netto sælger 400 g til samme pris som Bilka sælger 300 g? Nettos 400 g kan næsten være med på prisen på 500 g alm.
Med fire børn og to voksne skal vi dog altid have to pakker til et aftenmåltid, men om det er 800 eller 1000 g er ikke så vigtigt for mig, som at det er iorden, så jeg køber økohak i Netto... K L I K

Send en kommentar