25. apr. 2012

Definitionen af antisocial

Ja eller definitionen er det vel ikke, det er nok mere et højdepunkt i antisocial adfærd. En slags 10 x Ironman af egoisme.

På institutionen jeg frekventerer har vi en hylde med bøger fra pensum. Disse bøger kan man låne i en time, så man kan fotokopiere de sider man skal bruge. Derefter skal de sættes på plads igen, så andre kan læse dem, eller kopiere dem.

De her bøger står frit tilgængelige og der er ingen kontrol med hvem der har dem eller hvor længe. Hele projektet kører altså på noget man kalder "tillid".

Nogle personer har lånt lige præcis de seks bøger der er de vigtigste i forhold til at bestå eksamen. Bøgerne er væk, gone, forsvundet og mangler på samme tid.

Når man stjæler de fælles bøger til kopiering, så har man nået nye højder af antisocial adfærd.

Men ok Malou Aamund er stadig i top to. ^^

0 kommentarer:

Send en kommentar