30. jan. 2012

Man kan godt være feminist uden at være sur!

Alternativ titel Mænd er nogle svin

"Man kan godt være feminist uden at være sur!" Hun kiggede anklagende på mig med de grå øjne, lettere sløret af tobakstågerne imellem os, vi sad på Masken Bar, jeg med en bundskjuler elefantøl, hun med noget der nok engang havde været en gin & tonic. Jeg havde tilbudt hende en drink, men hun nægtede at lade mig betale. "Jeg er nemlig feminist skal jeg fortælle dig!" havde hun sagt, imens hun sugede alt liv ud af sin Marlboro light (man skulle jo nødigt få kræft). Jeg havde nikket og smilet, vi havde talt sammen i ti minutter, eller hun havde talt og jeg havde kigget ud i luften.

"Mænd er nogle svin"  fremturede hun nu, med lyn i øjnene. Det pissede hende af at jeg var så kølig kunne jeg fornemme, sandheden var at jeg egentlig var ligeglad med hvad hun sagde, mit fokus var et helt andet sted, en helt anden by, ja landsdel. Jeg smilede til hende, "Ved du hvad? Jeg må sgu hellere smutte hjemad", sagde jeg - træt af pis.

Hun kiggede vantro på mig, "går du?" Jeg nikkede imens jeg rejste mig.

"Jamen skal du så slet ikke knalde mig?" Jeg kunne mærke mit hovede ryste fra side til side i benægtelse.

I det jeg ramtes i ansigtet af den kolde søndagsmorgen hørte jeg hendes stemme råbe ad mig i baggrunden gennem den smækkende dør. "Man kan godt være feminist uden at være sur!"

4 kommentarer:

SourPuss sagde ...

Man kan også godt være sur, uden at være feminist!

Moaning Myrtle sagde ...

Nå, ville hun knalde dig? Så er det da også overflødigt at betale for en drink - kunne hun ikke bare have sagt det med det samme?

Anonym sagde ...

Det var god læsning :o)

Lise

Uden Relevans sagde ...

Tak Lise.

Send en kommentar