2. dec. 2011

Vejen til et bedre liv

Yep, nu rabler det for mig. Igen! skynder du dig at tilføje, imens du synes at du er evigt sjov.

Nu er jeg jo, om nogen, et stort naivt jackass (donkraftrøv), jeg tror altid på det bedste i mennesket og det indtil det modsatte er bevist. Alle skal have en fair chance inden, man (jeg) dømmer dem.

Det er en regel jeg altid har levet efter.

Mange gange er jeg blevet skuffet, røvrendt (kære kollega du skylder mig STADIG de 200 kroner du lånte), bagtalt (har i ikke noget bedre at foretage jer?) og snydt (tak for skrald). Altid når det er sket, er jeg fortsat med at tro på det bedste i andre mennesker, altid har jeg rejst hovedet og soldiered on (soldatet videre).

Tit har jeg fortalt mig selv, at man (jeg) ikke kan være ven med alle.

Det er aldrig lykkedes mig at forstå.

Kald mig bare et naivt fjols, men jeg bliver sgu ked af det, når jeg får at vide, at nogen synes jeg er en nar.

Det er heldigvis sjældent det sker, men når det gør, så taber jeg en lille del af min tro på at andre mennesker alle sammen er søde og rare indeni.

Hvordan er du? Naiv? eller kold?

10 kommentarer:

SourPuss sagde ...

Naiviteten er det der holder det magiske Samfund kørende. Naiviteten er den der gør at vi til tider er så heldige at rende ind i et enestående eksemplar af menneskeracen der rent faktisk lever op til de naive håb og drømme vi har når vi interagerer med andre af samme race (eller ? .. oh well du ved hvad jeg mener).
Kulden er den der gør at vi ender som forbitrede gamle mennesker på Oldekolle (jeg nægter at indse plejehjem kan blive en realitet!). Kulden er den der gør, at vi ikke er åbne overfor den ene ud af 1 million der faktisk viser sig at være et varmt, givende, elskeligt væsen.
Så uanset hvor bitter jeg end kan fremstå - så mener jeg bestemt at naiviteten har sin charme - men at man har ret til at holde et skjold op! (Hvis de virkelig VIL noget, skal de sgu nok få en til at sænke det skjold når det virkelig gælder!)

Det Forkromede Overblik sagde ...

Kære Morf - Jeg var engang som dig, åben i troen på at alle kunne være med i cirklen af harmoni (WOW ikke engang fuld eller noget, men poetisk). Senere har jeg erfaret at ikke alle gider mig, men jeg er også stødt på en kollega/nabo/bekendt eller to undervejs, hvor jeg har måtte kaste det sociale håndklæde i ringe og indse at samvær ville koste for mange kompromisser til at jeg kunne kende mig selv. Med årene er jeg blevet bedre til at sige nej tak!
Det tror jeg også at pottemagerskolen vil hjælpe dig med at udvikle...

Det Forkromede Overblik sagde ...

k Æ l k

LS sagde ...

Som udgangspunkt har jeg meget små forventninger til andre mennesker, og bliver derfor sjældent skuffet. Sker det, at de mennesker jeg kender og holder af, og derfor har store forventninger til, opfører sig dårligt, ja så bliver jeg ræddi ræddi ked af det. Så jeg er vel naiv kyniker, eller iskold med brændvarm kerne.

Uden Relevans sagde ...

Tusind tak for jeres input. Det giver lidt af troen tilbage.

wildskud sagde ...

Morfar !?!.... (stor-måbe-smiley)
Jeg vidste ikke at du var sådan en pleaser...
:oP

petronella sagde ...

Jeg har det lissom dig... mennesker er grundlæggende gode, indtil det modsatte er bevist. Og jeg ved at det er menneskeligt at fejle og guddommeligt at tilgive. Men det kræver indimellem hård hud på sjælen, og massive skyklapper, at gå gennem livet med den grundholdning.

Brownie sagde ...

Forstår godt du kan blive trist af Mouf.. :( jeg er selv mega naiv.. tror folk er søde, skønne, dejlige, oprigtige for ikke at sige ærlige.. det viser sig jo bare, at det er mig som ER en nar her... og på grund af den kensgerning, har jeg bildt mig selv ind, at det ikke er en dårlig egenskab at tro på det bedste i mennesket.. det MÅ sq da gi' bare en lille smule go karma.. ;)

Uden Relevans sagde ...

Tak Småkage :)

Ps det der facebookfeed, det kommer nok ikke til at funke...

Anonym sagde ...

No probs my dear.. jeg skal nok hænge ved anyways.. :)

Knus Brownie..

Send en kommentar