12. dec. 2011

Et liv i overflod og velstand

Man siger jo at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Lommefilosofisk, men ikke desto mindre med et gran af sandhed, i dag kom jeg til at vælte en to meter lang fuldbehængt bøjlestang ned i et af mine mange store skabe. Årsagen skal ses i at der er sådan en mellemstang der holder midten af den lange stang.
Denne mellemstang, er ikke fastmonteret i gulvet, så hvis man kommer til at røre den, ryger det hele på gulvet i en stor pærevælling.

Anyway det er jo en glimragende undskyldning for at rydde op, samt en perfekt overspringshandling fra at skrive opgave om kunsten at finde det man ikke leder efter.

Efter endt oprydning er der nu noget ancient (Else Marie Pade) tøj der skal smides ud, samt det lykkedes mig at lokalisere en hvid Burberryskjorte, jeg fuldkommen havde glemt jeg ejer!

I sandhed et liv i overflod jeg lever, når jeg kan glemme den slags.

4 kommentarer:

fasterfis sagde ...

sådan er det når man har en to meter lang bøjlestang. I only wish!
Hurra for nyfunden skjorte, håber den stadig passer og uden møl angreb! Uh, måske skulle jeg lige bladre i mit skab.

Gowings sagde ...

Gem dit overskud til første juledag:

"Den fattige Rasmus er kommet herhen.
han har det derhjemme kun dårligt; men
nu skal vi ham nok fornøje.
Et godt stykke legetøj skal han få,
Og 'morfar'siger, han vil gå
og hente sin ældste trøje."

Frit efter J. Krohn (Peters Jul)

SourPuss sagde ...

Søg og du skal finde ... hermed bevist.

Uden Relevans sagde ...

Den passer!

gowings, du beriger bloggen med kultur. Like!

SP: Jup søg og du finder ting du ikke aner du har.

Send en kommentar