22. dec. 2011

En boomerang af bæ

Det lader til at karmapolitiet er ude efter partiet Venstre, hvilket egentlig er et spøjst navn for nogen der ligger så langt til højre.

Men lad os starte med den berømte "skattesag", ak ja den kom igen med 180 kilometer i timen den bæ man kastede der. Mon ikke der kommer til at rulle hoveder der?

Så var der "Jægerbogssagen" eller "lækagesagen" om man vil. Det var jo livsfarligt for de danske fodtusser at fjenden (dam dam da daaaaam) vidste at de var på vej. Stor ståhej og så kommer det frem at det var en spindoktor ansat af Venstre der lækkede sagen. Siden da har Venstre haft enormt travlt med at sige at det ikke var en skid farligt for de stakkels fodtusser alligevel.

Senest var der så rygerkabinesagen, hvor det kom frem at ja en socialkammerat ville bruge 35 klik på en rygekabine. Stor ståhej i Venstre, protester osv osv. Lige indtil det kom frem at statsmedister Lars Løkke også lod en rygekabine installere for skatteydernes penge. Den boomerang fik så yderligere fart på, nu det er kommet frem at "TraktorTroels" eller "Trolex" Troels Lund Poulsen (ham med skattesagen) lod sit kontor indrette med fire møbler for 105.000 skattekroner. For at det ikke skal være løgn, betaler socialkammeraten nu kabinen af egen fyrstelige ministerløn.

Hvis jeg var Ellen Krage Nørby ville jeg bare holde min fede kæft, indtil jeg havde undersøgt til bunds, hvad der eventuelt kunne ligge af boomerangsmuds i en sag,

Har jeg glemt nogen? Noget?

8 kommentarer:

carin sagde ...

mht til rugekabinen er forskellen så ikke at LLR fik den installeret på sit enmandskontor hvor han i realiteten havde ret til at ryge, hvorimod socialdemokraten installerede den fordi det blev forbudt at ryge selv på enmandskontoret?

Gowings sagde ...

Næh, jeg tror det 'pretty much covers' sagen...

SourPuss sagde ...

Jeg erkender blankt, at jeg venter med tilbageholdt åndedræt på den næste boomerang. Jeg tvivler på at vi har hørt / set det sidste af den slags.

Hjorth sagde ...

Ja, interessant selvdestruktiv, amoralsk adfærd, men mon ikke Fedevareministeren snart ryger og her er der altså tale om friendly fire!

Uden Relevans sagde ...

Carin. Det er skidt begge dele.

GW: Tak...

SP: Mon der kan være mere snavs?

Hjorth: Hehe ja hun bliver nok skiftet ved første rokade.

SourPuss sagde ...

Efterhånden ville jeg blive mere overrasket hvis ikke.

Gowings sagde ...

- Det bliver ved...

http://politiken.dk/politik/ECE1487942/forsvarschef-vi-broed-krigsregler/

Uden Relevans sagde ...

Ja det var dog imponerende!

Jeg lagde dog mærke til at Frank Jensen også var på grisestien med en sag her i weekenden.

Send en kommentar