30. okt. 2011

Netdating! Farer og faser. Den ihærdige fase

Sidst vi tjekkede ind sad vi på sofaen (igen) med en bøtte is.

Eftersom de lækreste tøser/mænd ikke engang gad svare (hvem kan blame dem, de får nok 20 mails om dagen). Så må vi spise andre supper.

Det er her at de kvindelige datere, kan konstatere at deres indbakke lige så stille er begyndt at vokse. Der skal kigges billeder, der skal læses tekster, brevene skal læses (igen). Desværre lyder brevene næsten allesammen sådan her. "Hej! :)  hvor er du flot! :) Er billedet taget på Kos? :) Nå men du kan jo kigge forbi :) og se om det er noget :) Zmiler meget Zødt :) Knuz Allan". Bemærk 45 smileys på to sætninger.

Mændene kan kigge på en meget tom indbakke og konstatere at der kun er en vej frem! Sende mails til 25 piger ad gangen! Derfor bliver der hurtigt forfattet en standard tekst som. "Hej! Hvor er du flot, hvor er billedet taget? Nå men kig forbi og se om vi matcher Knus Rasmus". (De erfarne netdatermænd har læst kvindeblogs, hvor der står at de hader smileys på datingsider).

Ud af de hundredevis af mails, (ja ok ok) de mange mails, der dagligt sendes frem og tilbage, vil der statistisk set være bid 2% af tilfældene (totalt uempirisk påstand grebet ud af den blå luft). Enten fordi ham der sendte mailen ser sød ud på sit profilbillede fra Rhodos, eller hans tekst  ikke handler om dengang han havde en Volvo P40 med 203 heste og biturbo.

Det er her magien opstår! Det er her at vi skrider til næste fase.

5 kommentarer:

fasterfis sagde ...

Mødet???

Hvad er biturbo???????

Lotte SA sagde ...

Hedder det ikke twin turbo? Og ja, mødet? Hvad med det der leder op til, altså flirten?

Uden Relevans sagde ...

Mødet???

En biturbo er en hjælpeturbo, der hjælper den store turbo, så vidt jeg ved? Måske en del af en twinturbokonfiguration.

Lotte. Jo det gør det nok.

Flirten? Jamen, vi er jo kun kommet til indledende kontakt efter skydning med spredehagl.

fasterfis sagde ...

jeg troede at mødet var næste fase. Altså den såkaldte date. Er jo blevet vænnet til at man skal gætte på det næste faser..

Tak for forklaring!

Uden Relevans sagde ...

Ah okay!

Selv tak.

Send en kommentar