7. aug. 2011

Tre små ord

Dette indlæg er hverken ironisk, pladderomantisk eller andet, det er hvad du ser.

Tænk at tre små ord, kan bringe tårer til ens øjne på kort kort tid.

Det skete for mig for nyligt, da jeg fik at vide at min gode vens Mor efter lang tids hård sygdom, indlæggelse på hospitalet, fejloperation med meget mere, med en kraftanstrengelse havde skrevet disse tre små ord på et stykke papir.

"Lad mig dø".

19 kommentarer:

Dana Watsham sagde ...

Årrrrh ....

Min dybeste medfølelse. Med din ven, men også med dig der deler.

Onkel Anne sagde ...

Livet er ikke altid lutter lagkage, og når mennesker virkelig er mæt af dage, ikke kan holde livet ud pga. sorg, sygdom, handicaps, så må døden være en lettelse. Ikke både for den der lider, men også for de nære, der skal stå tilbage. Det er frygteligt at se en man elsker syne hen og ikke vil livet, men det er jo næsten umuligt at stille noget op. Og det gør det jo endnu mere forfærdenligt at skulle leve med.

KlunteTrunte sagde ...

Morfar, for søren da! Det er der mest rørende jeg har læst meget længe. Varme tanker herfra!

fasterfis sagde ...

øj, så barskt og dog så fint, godt hun fik fred.

Det Forkromede Overblik sagde ...

Ville gerne skrive noget, men har sgu ikke lige noget der passer i tasterne. Læst?

KirstenK sagde ...

Har også lidt svært ved at finde noget passende at sige...men ved dog godt hvad der er på spil...min far sagde akkurat det samme...og "heldigvis" fik han hurtigt fred!

Anonym sagde ...

Puha, fik akut vand i øjnene.

Av...

MyEvilTwinSister sagde ...

3 stærke ord.

Anonym sagde ...

Ouch...

AB sagde ...

Blev hun hørt?

Head and heels sagde ...

Håber hun blev hørt?

For det er jo næsten det værste: Når folk har taget så dramatisk en beslutning, men ikke må gennemføre den. Og hvor pårørende skal kriminaliseres.

Meget rammende og rørende indlæg

Uden Relevans sagde ...

Hun døde en uge senere, efter kortvarigt at have fået det bedre.

I Holland må man gerne opfylde patienters dødsønske, men ikke i Danmark.

lilleq sagde ...

Hun blev hørt, forstår jeg det som at du skriver Morfar.

Der blev vel ikke iværksat livsforlængende behandling efter hun havde meddelt hun ønskede at dø og det der var i gang blev vel afsluttet? Hendes pårørende gav vel også hende ro til at give afsked og afslutte på en for hende værdig måde?

Det er ikke altid nødvendigt at skulle iværksætte en aktiv dødshjælp, for at kunne opfylde et ønske om at dø... Oftest er det nok at lytte, reagere på det og give fri.

Man skal også huske på at smertelindring også virker livsforkortende. Når dosis af fx morfin konstant øges for at kunne virke.

Uden Relevans sagde ...

Jo de gjorde, hvad de kunne for at holde hende i live, men fejlede.

Anonym sagde ...

Jeg er rørt - som i med svømmende øjeæbler. Vil lige supplere med et andet citat nedfældet af min afdøde mor til min far, da hun lå på hospitalet med slanger i næse og svælg, næsten ude af stand til at bevæge sig. På en lille seddel havde hun med rystede bogstaver, der slet ikke lignede hendes vante håndskrift, skrevet 'Frikadeller i fryseren'. Jeg græder cirka hver gang jeg tænker på det.

Søs.

Onkel Anne sagde ...

Åh Søs det er simpelthen den største kærlighedserklæring!

tosommerfugle sagde ...

Det er virkelig trist når lægerne totalt tilsidesætter deres lægeløfte om at "anvende mine kundskaber til mine medmenneskers gavn". De fortjener en alvorlig næse for i stedet at gøre hvad de kunne for at holde hende fast i hvad der ikke længere var et liv. Tvangsbehandling.

Det kræver jo så at de har modet til at forholde sig til hvad der er til gavn for en dødssyg der bønligt skriver "lad mig dø". Jeg synes ikke at det er nogen kompliceret overvejelse, men derfor jo ikke just nem.

Uden Relevans sagde ...

Man kommer nemt ind i en enorm diskussion om "ret og pligt" og hvad der er "rigtigt og forkert" samt hvem der har retten til at dømme andre til døden, uanset om de ønsker det eller ej.

AB sagde ...

Puha, jeg håber det er et bedre sted hun er nu. Og at hun har det godt der.

Send en kommentar