google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Dybe tanker om at studere igen – Uden Relevans

8. jun. 2011

Dybe tanker om at studere igen

Jeg er ved at undergå en transformation, ikke for at lyde smart eller højrøvet, men jeg er begyndt at kunne gennemskue kampagner og politiske dagsordener.

Jeg er begyndt at bruge udtryk som "habitus", "social kapital", "det komplekse samfund" og andre fagudtryk fra filosofien og sociologien, hvilket egentlig er lidt underligt - taget i betragtning af at jeg ikke læser disse fag, men alting er forbundet og en god solid ballast af Luhmann og Habermas, vil bringe mig langt.

Det er mit håb og min forventning at få en stilling når jeg er færdig, inden for kommunikationsbranchen, gerne med arbejdsområde omkring de såkaldte sociale medier.

Foreløbig irriteres jeg over at jeg skal vente tre måneder med at komme videre, jeg vil læse færdig nu! så inden jeg skal til lektioner igen er jeg gået igang med Giddens, Habermas og Luhmann så jeg har den ballast der skal til for at opnå de mål jeg sætter.

Læste du forud da du studerede/studerer ?

13 kommentarer:

Steen AA sagde ...

Mere til siden.

pernille sagde ...

Jeps, men jeg læste især udenom, vedsiden af og under. Altså mere i dybden eller ud til siden om emner jeg er særlig glad for. Det kan varmt anbefales.

pernille sagde ...

Aj hvor syret Steen... vi kan simultan tænke :-D

Trix sagde ...

Nej. Det er en god dag, hvis jeg læser. Altså, andet end Harry P og kabalemysteriet.

Kagekonen sagde ...

Jep. Jeg læste "udenom" altså i dybden inden for de områder, der særligt fangede min interesse. Det kunne eksempelvis være forarbejderne og kommentarerne til den lovgivning vi konkret skulle arbejde med, eller det kunne også være (og var) Giddens og Habermass og Antonovsky (som var hotte da jeg læste socialrådgiver i 90'erne). Jeg tror der er forskel på om man studerer som voksen og VIRKELIG har valgt studiet fordi man VIL det, eller om man er ung studerende, som også har fokus på alt muligt andet spændende i livet...

fasterfis sagde ...

nix, men jeg lavede også mere research.. og det kunne jeg da godt finde på at gøre lidt på forhånd, men ikke vildt meget. Hvilket er ret underligt når jeg var så dukse agtig på mange andre måder.
Men gak nu bare ud, læs løs, min knøs!

Anonym sagde ...

Årh mand du glemte Bourdieu - som indledningen antyder du kender. Han er kongen.

J

Cecilie L. sagde ...

Det kan være du kan finde et sommerkursus, hvis du er ivrig for at læse videre med det samme :)

Uden Relevans sagde ...

Ja Bourdieu er kongen.

Jeg har fundet noget sommerskole på KU, men det er KUN for kandidatstuderende, hvis i ser noget så smid lige en kommentar eller tryk på "donate-knappen" så i kan se min mailadresse og nej i behøver ikke at donere for at sende mail :)

pernille sagde ...

Prøv lige at spørge dem bag sommerskolen alligevel. Måske er der plads. Under alle omstændigheder vil de blive glade for din interesse. Måske har de andre forslag?

Uden Relevans sagde ...

Tak for jeres input alle sammen. Jeg vil prøve at høre om KU har noget sommerskole.

Kristine Sejr sagde ...

Nej det gjorde jeg ikke, når Hjørland var overstået, så var han overstået.

Nina sagde ...

Jeg læser nærmere bagud, men jeg begyndte også som 19-årig "hov, jeg skal jo lave noget efter gymnasiet"-student, og havde nok valgt noget helt andet, hvis jeg dengang vidste det, jeg ved nu, som jeg ikke ville have vidst, hvis ikke jeg havde valgt den vej jeg valgte. Nemlig.
Pointen var dog at det er en god idé at tjekke sommerkurser andre steder end KU, RUC plejer også at have noget indenfor det samfundsfaglige og kan nås fra Købehavn.

Send en kommentar