17. feb. 2011

Sandheden om Paris

Så er jeg tilbage efter noget ferieren i det dersens Paris.

Her følger mine umiddelbare indtryk af Paris om omegn.

Det første man ser når man entrerer de franske regionaltoge er et bedle af en kanin i gul campinghabit der får sine fingre i klemme i en dør, så herfra skal da også lyde til alle kaniner i gul campinghabit. "Pas på!".


Indbyggerne i Paris lever med et formål, at skubbe til andre mennesker i deres lille rådne lortemetro, ud over det så er deres hobby at stirre uhæmmet på os af den nordiske herkomst med semiblondt hår og en højde over de 165 centimeter fransken kan slæbe sig op på.

Antallet af hjemløse per indbygger må være en form for rekord, overalt sidder de i varmt tøj, komplet med deres lusede hundehvalpe samt expressokopper til de kontanter man nu måtte have liggende løst i lommen.

Det værste ved Paris var dog den hustler der påstod at jeg havde tabt en ring, og som derfor skulle have en findeløn! Ja jeg kunne jo beholde ringen som en souvenir, hvis det ikke var min! Så havde jeg jo et fint minde!
Jeg gav ham tre euro, kun fordi det suverænt var det mest flabede trick jeg har set til dato. Det var ikke nok til herren, der mumlede noget om en cola han ville købe, jeg forklarede ham at tre euro kunne købe seks liter cola i den lokale Carrefour og hvis der var mere pis kunne han få et par på munden.

Ved Eiffeltårnet er der et - siger og skriver - ET lokum, det var så lukket for rengøring i de to timer jeg tågede rundt i deres åndssvage tårn.

Service? Det ord findes ikke på fransk, man kan få lov til at bestille en kaffe og en kage, hvorefter der ti minutter senere bliver smidt en kop kaffe på disken, en kaffe man så selv kan hente, når man så har drukket den, går der ti minutter mere så smider fransken en kage på samme disk, så man så også kan hente og fortære.

Det eneste formildende ved Paris er deres hunner og disses tøjstil, måske kommer der et indlæg om dette, hvis i plager.

Sæt igang!

16 kommentarer:

Uffe R. B. Andersen sagde ...

Du kan nøjes billederne af dem, hvis det skal være ;-)

Kagekonen sagde ...

Nu er du jo også pænt høj ;)

twomasc sagde ...

Har droppet Paris. Næ, du, Rom - flinke og rare mennesker.

Leoparddrengen sagde ...

Pla'e, pla'e...

Tina - omme i London sagde ...

Viiiiil du ikke nok, please, please, please s'il vous plait, hva', hva', hva'...

fasterfis sagde ...

plage plage plage plage tigge tigge be'om!!
Nåh, men herligt du har haft sådan en fornøjelig tur!

Anonym sagde ...

Ikke for min skyld...bryder mig ikke om franske hanner ELLER hunner.

Zette sagde ...

Vand på min mølle. Kan du ikke bare også slappe lidt af med deres bygninger? Hvorfor skal den der triumfbue være så enorm, for slet ikke at tale om tårnet.
Og hvis du skriver om hunnerne, kan du så ikke forklare, hvorfor de skønne hunner i Paris altid flankeres af et yderst utiltalende eksemplar af racen han?

spunky sagde ...

Ejjj føj... franskmænd og deres tøjstil .... må jeg være fri ... jeg hader franskmænd, de er så pisse arrogante, så vil du ikke nok lade være med at gøre noget stort nummer ud af det???

Steen AA sagde ...

Jeg er helt forbløffet. Jeg var i Paris for første gang i efterårsferien 2009 og synes, langt hovedparten af de franskmænd, vi mødte, var både søde, hjælpsomme, høflige og friske på at chatte lidt engelsk, når min 4-ords-franske-ordforråd slap op. Jeg kan faktisk ikke lige på stående fod komme i tanke om en eneste dårlig oplevelse.

Uden Relevans sagde ...

Må lige tænke over det lidt endnu.

KirstenK sagde ...

Vi plager...vi plager...Jeg synes absolut ikke franskmændene er høflige, og især ikke hvis man kun har omkring 5 franske ord i sit vokabularium... For engelsk de forstår de da slet ikke, eller vil slet ikke forstå!

Kristine sagde ...

Nu er mit romantiske billede af Paris for evigt ødelagt. Så nu vil jeg fandeme se nogle patter...Ja, jeg gider ikke at pakke det ind ved at skrive "skriv om kvinderne i Paris"

Leda sagde ...

JEG VIL HØRE OM HUNNERNE!!!

Anonym sagde ...

Ja, man kunne finde ud af hvem man selv er og få tjek på, hvad man mangler for at kunne få smil tilbage. Jeg har sjældent oplevet andet end imødekommenhed og hjælpsomhed fra franskmænd.

Uden Relevans sagde ...

SMil til verden!

Send en kommentar