9. jun. 2010

Brug Spotify i Danmark uden at rejse til Sverige

Spotify er et svensk firma der tilbyder musik online, ligesom TDC Play eller Wimp fra Telenor, de har bare mange flere numre. Tjenesten har hidtil været umulig at få som dansker medmindre man tog til Sverige og registrerede sig der. Dette skyldes nogen der kalder sig selv KODA og deres krav om at Spotify skal betale ublu penge for at tilbyde sin musik i Danmark.

Imidlertid er der nu kommet en workaround.

Hvis man opretter en Paypalkonto med hjemlandet "Svensk" og registrerer sit kreditkort til kontoen, kan man registrere sig på Spotify ved at vælge hjemland som Sverige. Badaboom badabing velkommen til millioner af musiknumre for nærmest ingen penge, de kan streames til PC, smartphones ja selv de der "Macs".

Det er i sandhed det de unge vil have.

9 kommentarer:

Madame sagde ...

Jaja, hvad er der nu i vejen med fuglesangen ude i haven :D

Maya sagde ...

Næ du, det de unge vil have, kan de få på grooveshark.com - ægte gratis, og helt sikkert min nye kæreste.

Maya sagde ...

PS: jeg kan sgu godt lide KODA... Er det meget slemt at sige?

Uden Relevans sagde ...

Madame: Ingenting!

Maya: Jo jo, men er udvalget lige så godt? KODA har deres berettigelse dog har de været lidt tunge at danse med i dette tilfælde.

Maya sagde ...

Jeg synes i hvert fald meget sjældent grooveshark lader mig i stikken, det er vist kun i halvobskure tilfælde som gamle Klondyke-albums og sårn - og dem tvivler jeg egentlig også lidt på TDC Play og lignende har liggende, men det skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige.

Det Forkromede Overblik sagde ...

Kan man få 'stilhed' til download?

KirstenK sagde ...

Jeg bruger også Grooveshark i stor stil, og har kun været ude for at der var knas en enkelt gang...

Leoparddrengen sagde ...

Det lader til, at det om 3 uger slet ikke er nødvendigt med den slags svenske fiksfakserier.

Lupo sagde ...

Forleden, da jeg holdt pause i frokoststuen, nåede jeg at blive en lille smule irriteret på (en), som åbenbart ikke havde slukket sin telefon i tasken - indtil jeg så det åbne vindue, og hørte, at(fugle)sangen kom udefra.

(w) (w)

Send en kommentar