26. mar. 2010

Min første dag som arbejdsløs

Stod op allerede kl 14.00 ja jeg ved det er tidligt, men når det nu er ens første dag som arbejdsløs så er der en hel del ting man skal nå.

Kl. 14:10 Drak de to "Fine Festival" øl der lå i køleskabet, så var morgenmaden på plads.

Kl. 14:20 Kørte med S-toget ud til Amager for at købe en lædervest i Bilka, drak to elefantøl for at kunne klare turen.

kl. 15:00 Lædervest købt og lommerne fyldt op med bjørnebryg.

kl 15:20 Med metroen til Sundby for at købe schæferhund

kl. 15.50 Hunden på plads, kalder den King Satan, mærkelig hund, den kan ikke lide øl? Det lærer den nok.

kl. 16:00 Forsøger at lære at ryge, puha det er svært, men 20 røde cecil er jo en del af pakken.

kl. 16:20 Bestilt plads på Sundholm, hellere i god tid end for sent.

kl. 17:00 Renon i Bjørnebryg, køber nye forsyninger, tager toget hjem til NV.

kl. 17:30 I Fakta og købe biksemad til en hel uge.

Kl. 18:00 Ned på bænken på torvet, drengene er der allerede, King Satan er ved at lære at drikke øl.

Kl. 21:00 Hjem i hummeret og lave biksemad, det har været en hård dag der slappes af med dagens sidste elefantøl.

Kl. 22:00 sengetid! fire Fine Festival lægges i køleskabet til morgenmaden, godt jeg kan sove længe i morgen.

16 kommentarer:

Ibs sagde ...

Småkt. Se, jeg vidste jo, du ville omfavne og ELSKE din nye tilværelse!

Anne M sagde ...

Shit man. Jeg dropper gymnasiet, dit liv lyder virkelig som den vej man skal gå. Vi ses på bænken!

Ninapb sagde ...

Yes! Det lyder som kvalitetsfritstillethed! Tillykke med alle de nye muligheder i øvrigt!

Måske er det nemmere at lære King Satan at drikke nogen øl der ikke smager af urin?? Bare en tanke...

sinister sagde ...

Så har du da endelig noget interessant at skrive om?

Det går vel altid.

Leoparddrengen sagde ...

Den der lædervest...? Var det Burberry?

Uden Relevans sagde ...

Sinister: Ja for første gang!

Leo: Nej Bilka forhandler ikke Burberry.

spunky sagde ...

Ouuuuuuuu .... wooow det kalder jeg indlevelse, sejt... næste gang jeg er i en lignende situation ringer jeg til dig, for der er da lige et par ting jeg skal lære...

Rakel H. sagde ...

Hvordan har du råd til at køre med s-tog/metro som arbejdsløs?

Det er jo så meget sidst på måneden. Og du skal jo ha' råd til øllerne oss..

Uden Relevans sagde ...

Rakel: Herovre er der ingen der betaler for at køre med offentlig transport

Det Forkromede Overblik sagde ...

Hola til Bænken der!

tænkte på om du mon har hørt den her i et inspireret øjeblik... http://www.iq10.dk/deerfra.mp3 ?

Det er også sprogblomster der sætter de indre billeder igang...:-D

susling sagde ...

Egentlig ikke rigtig sjovt, Moffe. Dm du beskriver er klicheen på bistandsklienter og der er du vist ikke lige. Med mindre du selvfølgelig er en af dem, der har sparet a-kassen væk i højpandet selvsikkerhed.

Til gengæld ok med City X. De er nu heller ikke så kække og sprøde længere og langtidsledige på firsermåden er de slet ikke.

Men vi kan jo godt lege, at det er sådan.

Nys Gerrig sagde ...

Er du og Marie stukket af sammen?

kyllyan sagde ...

hva.....mof. Hvassaa med din anden, tredje, fjerde dag som arbejdsloes ? Don't leave us hanging here...

Anonym sagde ...

Savner dig

Uden Relevans sagde ...

Jeg er tilbage!

Har set et drømmejob jeg SKAL have!

Anonym sagde ...

Angående arbejdsløshed, så er der andre der har fået nok: http://parentesslut.dk/?p=4468

Send en kommentar