28. nov. 2009

What’s he saying? Said Kill me, over and over again, kill me

Husker i scenen fra Metallicas (Metallica var nogle langhårede kompromisløse antibusiness metalmusikere før de solgte totalt ud) video til sangen One, hvor der ligger en såret soldat og morser "Kill Me" "Kill Me" "Kill Me" igen og igen?

Welp sådan har jeg det nu, bortset fra at jeg hverken har kræfter eller energi til at morse, det og så kan jeg ikke morsealfabetet, ser I jeg var på kolossal kampdruk igår, en kampdruk af Jules Vernske dimensioner der fik "Den Lange March" (nogle Kinadudes der gik rundt i 30 år) til at ligne en skovtur.

I resterne af det der engang var et køkken står en sort affaldssæk helt fyldt med tomme flasker, dåser og andre drikkevarecontainere, der er en opvask der dækker alle overflader af det der vist nok engang var et køkkenbord.

Min hjerne er smeltet, jeg har kun to hjerneceller tilbage, den ene husker hvad jeg hedder (Blågger Morfar) den anden hvor jeg bor, (Blekingegade 24 1th) begge blafrer de som gamle fyrfadslys ved et markørsted for et trafikoffer i moderat vind på deres sidste luer.

What’s he saying? Said Kill me, over and over again, kill me

8 kommentarer:

BrainOnFire sagde ...

God bedring Mofling!
Godt du kunne huske hvem og hvor du boede... hvad skulle vi gøre uden dine syrlige, søde, varme drops i det daglige?
:O)

Lene sagde ...

Baune? Er det dig, Baune?

Maya sagde ...

Så kan du lære ikke at drikke dig teenagestiv. Vi andre lærte det for tusind år siden. Det er præcis derfor jeg er vågen kl 05.11 og knap nok kan stave til denne kommentar, kan du nok forstå.

Uden Relevans sagde ...

BOF: Ja og godt jeg skrev det ned! Tak :)

Lene: øøeh?

Maya: Nemlig! Godt at se at nogen holder sig ædru og rene....eller det der.

Dana Watsham sagde ...

For selvskabt plage skal ingen mand ynkes ...

Skyl du panodilerne ned med tanken om at I havde det sjovt imens ;o)

Miws sagde ...

-.- .. .-.. .-.. / -- .

God bedring!

selected-scenes sagde ...

Metallica har ikke solgt ud. Deres musik larmede then og deres musik larmer now. Slut - har tvangslyttet i 18 år.

pialouise sagde ...

Det er sgu da også at udfordre skæbnen at gå på druk i din alder, Blågger Morfar!

Send en kommentar