7. maj 2009

Vig bort Satan fjern dig fra mit aasyn!

Idag da jeg tågede rundt nede i den lokale gule discountforretning der jo ejes af Hr. Møller, forgæves søgende efter bare et minimum af fødevarer til livets opretholdelse, lagde jeg mærke til to ting.

Først at de der "Ugetilbud" altså de der ting de har i begrænset mængde og tid, for det meste består af slik, har du lagt mærke til at 60% af forretningens Her&Nu varer er slik??

Den anden ting jeg så var en gut omkring de tredive år, tyndhåret, småfed og med al tydelighed ikke med et hunkøn samboende at dømme ud fra hans tarvelige tøjstil eller mangel på samme.

Han stod ved den nærmest uendelige hylde med tilbudsslik, ængsteligt krammende en pose med chokoladebelagt etellerandet, i hver hånd, jeg kunne se på ham at der i han hjerne foregik en indre kamp imellem at smide posen tilbage, begynde at løbe, leve sundt og økologisk, skifte tøjstil, få rettet op på sin duknakkede facon ja i det hele taget stramme op, og på den anden side Satan, Lucifer, Lysets Faldne Engel himself, der med lokkende toner bad denne eksistens om at smide de to poser med fordærv ned til den i forvejen med usunde varer fyldte kurv.

Desværre for os alle sammen, skulle den titaniske kamp vise sig at være en markør for vor fælles skæbne som menneskerace, smed vor helt de to poser ned i kurven og traskede trist imod kassen.

Pax vobiscum Folkens!

3 kommentarer:

Alt + Enter sagde ...

Ahhhh, Morfar, du skal redde den stakkels sjæl fra et liv i slattenhed og dovenskab. Du har den styrke der skal til.

Du kan påvirke dine omgivelser i positiv retning.

kent sagde ...

Sic transit gloria mundi !

Var der ikke noget med at Satan viste sig for Jesus, og tilbød ham herredømme over al verden, hvis blot han ville tilbede HAM, hvortil Jesus, i korte træk, forklarede ham at, himmerigs herlighed kun vil kunne tilfalde den som selv valgt den??? (måske noget de borgerlige partiers sundhedsapostle skulle tage med i deres overvejelser inden de med lov i hånd og straf over hals, pålægger os alle at leve sundt.

Zette sagde ...

Ignoscere divinum.
Jeg lægger et godt ord ind for ham i morgen på den store bededag.

Send en kommentar