28/01/2009

Morfar samler op

Vi har en tidligere Sundhedsminister der drikker mere alkohol til en ”arbejdsfrokost” end han selv anbefaler at man indtager på en uge. Samme minister tog til koncert og boede på hotel under falsk navn for skatteydernes regning.

Vi har en tidligere borgmester og nu folketingsmedlem der regelmæssigt drikker sig fuld på skatteydernes regning.

Vi har en sundhedsminister der endnu ikke har formået at levere et eneste resultat i den tid han har været ansat, en minister der blot siger at ”der er ting på vej”. Ja det er Godot sgu også!

Vi har en statsminister der enten godt ved at der aldrig har været masseødelæggelsesvåben i Irak, og dermed lyver eller også er han utroligt naiv og godtroende.

Vi har en justitsminister hvis bidrag til samfundet er at han har fået nye briller.

Jeg tror sgu at jeg emigrerer, er der nogen der skal have noget med?

9 kommentarer:

Suzy Q sagde ...

Jeg kan godt lide dine analyser, Morfar.

Zette sagde ...

Jeg så sundhedsministeren til en konference i går. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at i betragtning af, at han er minister for sundhed og FOREBYGGELSE, og står og taler om livsstilsygdomme, så skulle han måske overveje at spise og drikke mindre og til gengæld træne noget mere. Hans kinder stødte hele tiden på mikrofonen, og hans mave hang over linningen

Vita sagde ...

Det er snart ikke til at se forskel på hvem der stiller op til x-factor eller sidder i folketinget. Talentmassen er ikke synligt større det ene sted end det andet.
Næh du - da jeg var barn...

Hvis du gider at tage 10 minutters iskold udluftning med tilbage og så har jeg også en lagerhal fuld af populisme - den må da for pokker kunne byttes med bare en smule uselvisk glødende politisk begavelse.

kent sagde ...

jeg kan kun sige, at moral er godt at ha'.
Dobbeltmoral må jo så være dobbelt så godt.
Ellers noget nyt???

krusedullen sagde ...

det er fuldstændigt ligegyldigt hvilken partifarve hovederne har; når de har en stol (med store ben), så har vi balladen. Tænk på Klaus Bondam - han sminker sig på skatteborgernes regning (og der skal åbenbart meget til), og hans TV-optræden i forbindelse med, at folk fik p-bøder i København - selv om de beviseligt ikke havde været i København - var for mig et meget pinligt (pinligt!!!) indslag om politikeres ophøjede skøjten hen over vandene, beskyttende deres egne interesse og no further !

Holme sagde ...

Held og lykke med at finde et land, hvor politikerne ikke tager røven på befolkningen.

Junior sagde ...

Jeg vil godt have en halv liter sød med, tak.

Marie sagde ...

Jeg vil bare godt med...

Send en kommentar