10. jan. 2009

Hvorfor er andres børn altid så grimme?

Scenen er følgende:

Hele firmaet er samlet i mødeskurvognen for at fejre Bjarnes tiårs jubilæum i firmaet, ti år med konstruktionsarbejde med tunge maskiner i al slags dejligt vejr (der findes jo ikke dårligt vejr, der findes kun forkert påklædning).

Vores elskede regnskabschef af titel, Sekretær af gavn, som forøvrigt er blevet erstattet af en dame der kommer 12 timer om ugen...hmm...... Har taget sit afkom med, som man jo nok husker var hun jo gravid.

Jeg tager et blik på den lille snottede savlende bylt og hvisker herefter til en af kollegaerne, "Hold kæft hvor er den unge grim!". Han griner, kigger på mig og siger så: "Jeg sad lige nøjagtigt og tænkte det samme".

Så nu spørger jeg alle jer kloge hoveder med og uden børn.

Hvorfor er andres børn altid så grimme?

12 kommentarer:

Turbanindehaveren sagde ...

Det kan ens egen unge altså også være. Jeg husker tydeligt hvordan min egen lignede en lille sammenpresset kineser, da hun kom ud. Det voksede hun sig heldigvis fra. En anden bekendt kunne berette, at hendes egen unge var så grim, at hun næsten ikke kunne holde ud at kigge ned i barnevognen :)

kent sagde ...

Svaret skal nok søges i mundhældene: "Alt afhænger af øjet der ser".
"It takes one to know one".
og
"det man siger er man selv"....
heh....
Der var vist også noget med en klog mand der engang sagde noget i retning af, at ens negative relationer til andre har sit udspring til ens negative relationer til sig selv.
Selv synes jeg ikke at børn er grimme, men jeg kan godt forstå hvad de taler om, dem der synes det. Jeg synes heller ikke at beskidt rock og rul lyder grimt, men forstår dem der synes sådan.

milos vendettas sagde ...

der er skønhedkriterier for børn såvel som for voksne.

Min erfaring er, ar de grimmeste børn er dem, som ligner aber - dvs lave pander, store ører, lange overlæber og tætsiddende øjne.

Det er noget fimset hø at påstå, at alle mennesker er smukke.

Zette sagde ...

Jeg har engang set et okay pænt barn. Til gengæld ser jer meget sjældent pæne teenagere, det er lissom om kun nogle ansigtsdele vokser - og så sådan lidt i etaper. Det er virkelig ikke godt. Og så alle bumserne, pyføj.

Holme sagde ...

Det er evolutionen. Når man synes at andres børn er grimme, risikerer man ikke at at tage dem med hjem og spilde ressourcer på at passe dem.
Hvis man synes ens egen ung er grim, er man sikkert ikke faderen.

Tænk over det!

Bitter Blog sagde ...

Jeg tror, det er naturens måde at fortælle os, at man bør slå dem ihjel hurtigst muligt.

Uden Relevans sagde ...

hehehe

AnneMone sagde ...

Babyer ER grimme. Måske det ville hjælpe med lidt pels på. Kattekillinger ser til enhver tid bedre ud end babyer ;o)

Under alle omstændigheder hører ingen af dem til i en ornli' skurvogn

Det Forkromede Overblik sagde ...

Tjah... Prøv evt. at trøste hende: "Men man kan jo heldigvis få så meget pænt/sødt babytøj!"
:-D

Anonym sagde ...

Når jeg ser på billeder af egne børn som babyer bliver jeg chokeret over grimheden. Så svaret er at ALLE babyer er grimme (nogle har pæne perioder dog), men de heldige forældre vil først kunne se det når det er for sent og de HAR knyttet sig til dem...

/Annika

Anonym sagde ...

hej. jeg hedder andré joe og jeg syntes selv jeg ligner et dovendyr. jeg har down syndrom og 6 fingre og tæer. jeg er lidt at en handicap. dette brev har taget mig omkring 5 timer at skrive fordi jeg også er blind.

Anonym sagde ...

hej. jeg hedder andré joe og jeg syntes selv jeg ligner et dovendyr. jeg har down syndrom og 6 fingre og tæer. jeg er lidt at en handicap. dette brev har taget mig omkring 5 timer at skrive fordi jeg også er blind.

Send en kommentar