31. maj 2008

Kold tyrker


Husker du den dersens film fra 70erne?

"BULLIT!" skriger du hæst og glæder dig over at du kom først imens du selvtilfreds tygger på sugerøret i din pina colada.

Nej ikke lige den, jeg mener den der med junkierne fra Bahnhof Zoo, "Wir Kinder vom Bahnhof Zoo" Eller noget i den stil genialt oversat til "Christiane F." Den film hvor ham den usympatiske med verdens grimmeste navn "Detlef" overbrækker hendes spejl med deres sidste Heo-deo.

Wiki-fanatikere og andre opslagsaber vil så hævde at filmen kom i 1981, bogen kom dog i 1979 så teknisk set er filmen fra 70erne.

Nåmmen den der films om junkier, jeg kan virkelig godt følge dem, efter godt 25 timer uden "Indernedded", 25 timer spildt med at tåge rundt i den danske natur, Lyngby Sø, alle mulige skove og andet naturbras.

Hvor har jeg savnet mit indernedded.

29. maj 2008

Dont you "Lille ven" mig!

I dag på byggepladsen var jeg lige en tur forbi IT-skuret da min rendegraver var gået offline.

Normalt når man taler med de her højrøvede Informationsteknologigutter får man den der sædvanlige smøre med at genstarte sit maskineri.

Til alles overraskelse sagde IT-gutten, "Genstart din rendegraver, så er den der." Jeg forklarede den imbecile klaphat at jeg nu to gange i træk havde genstartet monsteret og der var stadig ingen forbindelse, med mindre jeg shortcuttede manuelt.

"Jamen så er den jo også online lille ven" sagde han så.

Imorgen pisser jeg i hans kaffe, brænder hans bil af på parkeringspladsen og hælder cola i hans bærbare.

28. maj 2008

Parfiction # mange :: Eller Kys mig fjols!

Forestil dig Kongens Nyhavn "built in 1664 by Swedish prisonårs åf war" som tourguiderne med de sjove solskygger bræger ud på deres bedste gymnasieengelsk.

Forestil dig 25 grader og sol, tidligt i maj, der sidder en mand og en kvinde i solen, modsat der hvor flaskesamlerne huserer og alle de smarte sidder og bajererer den på cafeerne og de knap så smarte sidder på kajkanten og flaskebajererer den.

Vi zoomer ind forbi ankeret med de visne buketter der har ligget for længe, forbi det altid stinkende pishus og en ti femten meter længere væk. Han er smart i tøjet, i tidens tern eller var det striber dengang? Hun sidder med blå cowboybukser, en hvid top og en rød cardigan, hendes ben er enormt lange og hun er slank ja nærmest spinkel og skrøbelig i forhold til ham.

Hun sidder på hans venstre side, hendes spinkle højre hånd på hans venstre knæ, han sidder og taler og taler om Gud, Forsynet og eksistentialismen, om at nogengange møder man andre mennesker med et formål som om det er forudbestemt at de her personer skal ind i ens liv for at lære en noget, gøre en rigere på erfaringer, eller sådan synes det at være, pludselig stopper han sin talestrøm, som om han først nu har opdaget hendes hånd på sit knæ, han læner sig ti centimeter mod venstre og kysser hende inderligt.

Efter et halvt minuts kys kigger hun drømmende på ham og siger "Hvorfor tog det dig så lang tid?".

Ting der får en til at sige Hmm



Det her handler om at være en hamster, at bygge til bunke uden at vide hvorfor.

En af mine venner er på besøg og vi hører Sex Pistols og jeg fremviser stolt syv forskellige "Something Else"singler med Sex Pistols "Men hvorfor samler du?" Det var egentlig et uskyldigt spørgsmål, stillet af ren interesse. Svaret kom fra rygraden, "Eh jamen det har altid gjort eller længe."

Svaret er jo reelt at jeg ikke ved det. Det er bare blevet en vane, at automatisk købe hver gang der dukker noget op jeg ikke har, om det så er sjældent eller ej.

Min kollega samler på frimærker, han aner heller ikke hvorfor han gør det, er der nogen der ved hvorfor vi samler på mere eller mindre ubrugelige ting?

Oplys mig!

Bortset fra det har jeg det fantastisk :o)

25. maj 2008

Nokia Idiotic People

Min ælsgede telefons

En Nåkia 6280 er begyndt at gøre knuder.

Når jeg tænder kameraet slukker telefonen. Når den har været slukket og tændt igen så splitter den alle SMSer over 120 karakterer op i flere små SMSer.

Kører jeg i Metro vælger telefonen at miste netværket og vil ikke finde det igen før jeg har tændt og slukket den.

Så da jeg så der var kommet ny software til den troede jeg at den var i skabet, akke nej akke nej, da det er en licenstelefon lavet til Lorte3 kan man ikke opdatere den, selvom den er 100% magen til en 6288.

Så nu skal jeg erhverve mig en ny/gammel telefons Er der nogen der ligger inden med noget overskudstelefon de vil sælge give bort?

24. maj 2008

Høvding Rød i Fjæs siger

Det kan slet slet ikke anbefales at bruge tre timer i Nyhavn for derefter at tage i Parken og sidde direkte i solen i to timer.

Min ansigtshud har nu samme kulør som den saddel min kære mormor brugte til sit træk/ridedyr i gode gamle Rumænien.

Sådan god gammel brunt garvet læder.

Jeg tør slet ikke tænke på hvor hvid resten af mig ser ud nu.

23. maj 2008

Nunc est bibendum

Nekrolog over min lever.

Farvel du kære interne organ der igennem de sidste 29 år og nogle måneder trofast har støttet mig, holdt mig i live og renset mit blod for skadelige stoffer.

Farvel du min tro følgesvend som indtil sidste weekend ikke havde stået de store prøvelser, du er min captain oh captain, min musketer! min væbner min tro følgesvend, og jeg begræder tabet af dit selskab.

Du døde ikke forgæves!

Morituri te salutant!

PS: Ja du må selv google de latinske citater dovne hvæser.

22. maj 2008

Om kunsten at vaere en god wingman

Man skal slet ikke undervurdere vigtigheden af at have en god wingman

når man bevæger sig rundt i det pulserende Købensavnske natteliv.

Faktisk er den bedste wingman en mand kan ønske sig en rigtigt god veninde der vil en det bedste.

Skarpt forfulgt heraf er at have en wingman der kan læse ens små signaler, der godt nok bliver mindre og mindre diskrete i løbet af aftenen, kulminerende med voldsomme "halshug-bevægelser", timeout-tegn, og voldsom hovedrysten når ens wingman er på vej ned til bordet omringet og belejret af endnu et sæt hjernetomme blondiner.

Det sker selvfølgelig altid at man bliver forfulgt når man hjemmefra har bestemt sig for at man ikke gider indlade sig på tilfældige bekendtskaber, at man kun vil drikke, tale, hygge sig og høre noget god musik sammen med sin wingman.

Heldigvis bestemmer man selv om man vil kaste sig i grams jo.

21. maj 2008

Kringlet endog rodet indlæg som ingen fatter noget af

Må lige gøre klart her at dette indlæg ikke omhandler nogen personer som i internetwebloggere kender, det er udelukkende personer fra min superhemmelige privatsfære.

Jeg sad og overvejede om jeg skulle blande mig.

Fortælle the Shebitch from Hell (formerly known as kæresten) -s nye offer om hendes luner og indfald, hendes små fantastiske spil og lege. Simpelthen gå til bekendelse over for den stakkels mandsperson, ligesom man gør hos AA.

"Hej jeg hedder Morfar og jeg har også lidt af den her sygdom". Jeg har dog valgt at undlade enhver form for indblanding af to simple grunde.

1. SfH ville få nys om det via sine uncanny evner udi af tvinge en tilståelse ud af en mand der ikke opfører sig 100% som han plejer. En evne jeg har set demonstreret flere gange blandt andet da jeg planlagde en overraskelse til hende, da jeg stadig var blindt forelsket.

2. Det er ikke min plads at advare nogen for sæt nu at han godt kan lide det? Hvis han har det der masochist-gen der gør at han finder sig i hendes bullshit, indfald og luner? Tænk hvis han rent faktisk trives på ydmygelserne, latterligørelsen og de mange andre ting hun gør?

Beklager rødder ingen morsomheder i dette indlæg...

20. maj 2008

Haves: Føl Ønskes: NYT føl

Som jeg tidligere fortalte har jeg jo igen erhvervet mig et føl, heldigvis er dette føl mindre liderlig efter min smukke krop og mit vindende sind, så jeg kan gå i fred uden de store undvigemanøvrer a la den med at snige mig gennem køkkenet på pub forbi vantro ejer :o).

Mit nye føl her er jo en ældre herre, og det mærkes!

Uanset hvad jeg siger, hvor langsomt jeg siger det, og hvor mange gange jeg siger det kvitteres der altid med et. "Det forstår jeg ikke?" Jeg var lige ved at slå ham med min skovl idag.

Nu er jeg jo sådan et roligt og gemytligt overskudsmenneske så jeg skreg bare et mentalt GOOOSEFRABBAA!!!!!

Det er sgu lige før jeg bare melder mig syg en tre måneders tid til han er oplært i hulgravning.

19. maj 2008

Kære internetweblogdagbog

Kære internetweblogdagbog

Jeg ville ønske at jeg havde de mentale boller af stål som AnneOmAnne forleden dag udviste på sin internetweblog, hvor ville det være skønt bare at kunne skrive om de inderste tanker og følelser der er opstået i mit hovede, bare bralre derudaf frit fra leveren i mit eget pludrende sprog.

Er de opstået i hovedet? Er det ikke mere i hjertet? Eller sjælen, hvad kalder vi det idag? ER det bare tanker, random shit der maler rundt eller er det noget mere håndgribeligt der kommer fra et højere sted?

Tør jeg føle de følelser? Tør jeg skrive om det? ER det følelser?

Kære internetweblogdagbog du var ikke til megen hjælp idag.

En frugtplukkers dagbog

Tjaeh hvordan beskriver man en spontan tur i byen der starter med en uskyldig besked på ”øjeblikkelig-besked-netværket”. En tur der ender søndag formiddag kl 10.20.

Jeg ved det ikke, jeg kan prøve at gøre et forsøg, Blyant og jeg mødtes ved en 21 tiden på Frederiksberg Metro station, hvorefter vi trængte op i restaurant Kai til et simpelt aftensmåltid og en flaske riesling der fik englene til at synge.

Vel ankommet på Kellerdirk gik vi ombord i et par Mojitos, (De har ikke zombier på Kdirks), da vi imidlertid opdagede at de nok havde glemt at komme alkohol i vore drinks var vi nødsaget til at købe en flaske rom, tjeneren var sådan lidt øeh?? Da vi kun bestilte to glas til måske kunne han ikke tælle?

Vi blev lidt småforfulgt af en polterabend fra et af de ydre landdistrikter, det lykkedes os dog at undslippe da Robbie jam gik på.


Fast forward til sidst på aftenen, Blyant prøver at ryste Bedstemor And af sig, og Morfar er flad af grin over hans manøvrer, da sorthåret blondine pludselig står og glaner temmelig sulten på mig, (her må jeg nok forklare at en sorthåret blondine enten er en spejlblank kvinde der ikke nødvendigvis er blondine af fødsel, eller er en blondine med farvet hår: altså kunstig intelligens). Selv i min lettere intoxikerede tilstand med 8 SOL øl, en halv flaske riesling, og en halv flaske rom i maven kunne jeg se at fruentimmeret ikke var en dag over 22 så nu var det min tur til at ligne en del af inventaret.


Videre det gik på Alleenberg et af de mest berygtede morgenværtshuse i universet, i samme klasse som Louises og Broens Bodega.


Efter Alleenberg der allerede lukker klokken 7 eller 8? var det videre til afterparty og så hjem til min elskede seng allerede ved en halv elleve tiden.

17. maj 2008

For they have seen GOD


Mon ikke det var Robbie Bernard Fowlers sidste sæson?

Den her planet er ALT for lille!



Igår er jeg til noget grillhelvede i de ydre forstæder, altså vi snakker det rene effing uland herude, noget med en bus i timen og den var ihvertfald ikke dejlig tryg-gul som dem vi har her hvor jeg residerer.

Til den her festivitas sidder der en pige, med store bryster og store fortænder og jeg er 100% sikker på at jeg har "talt" med hende før (altså ikke gennemtalt i kropsåbninger, bare lige talt i munden på engang).

Min hjerne vrider sig og pluselig kommer det til mig hvor jeg har set hende før! Brønderslev Gymnasium hvor jeg jo gik i fem år fra 1874-1879, så jeg spørger om hun hedder sårn og sårn, Jow det gør hun da! Om hun kender den og den? Jow! og den og den? Jow!

For at det ikke skal være løgn så har vi tre fælles bekendte.

Hvor ER den her planet bare lille!

16. maj 2008

Hils på Morfar

Hvis du på et tidspunkt i nat mellem tre og syv møder en høj strithåret ung mand, med en flaske cognac i den ene hånd og en bycykel spændt fast på det andet håndled, ja så er det sikkert mig.

Gå da hen og sig: "Herrren være med dig, Herren lyse sit åsyn over dig" og giv ham en krammer, hvis han ikke kan gå så smid ham i en taxa og få chaufføren til at smide ham af ved Faxe Station.

Vi ses derude!

15. maj 2008

Jamen for helvede Kellin!

Nu ligger det jo meget langt fra mit normale og gemütliche sind at råbe af folk eller kalde nogen for en kellin (Københavnsk for kælling). Jeg synes bare at det var en fantastisk overskrift og håber da at indholdet kommer til at forme sig efter genialiteterne foroven.

I går trængte jeg jo op i min frisør.............s bopæl (høhø) glad tillidsfuld og lettere opstemt over igen at skulle beundre min frisørs hårdttrænede superkrop i aktion, min frisør hun er ikke tilfreds med at være "almindelig af bygning" eller slank, nej hun træner jernhårdt så man rent faktisk kan SE på hende at hun er megafit, et faktum der er godt hjulpet af hendes miniskule outfits.

I døren stod hvad jeg først troede var et oppusteligt badedyr, i ved en af de der spækhuggere enhver græker med respekt for sig selv går ud pusher langs strandene sydpå, jeg tænkte: "Hva faen? Hvem har givet et badedyr en enorm dug på og sat det i deres dør?".

Kort efter gik det op for mig at nej det her var IKKE et ginormous badedyr det var et levende menneske iklædt en kjole af Benneweiske dimensioner.
Jeg bevægede mig forbi mastodonten og spurgte. "Hvor er Lotte? Min frisør?".

Jabba the Hut svarede at Lotte er stoppet og hun var den nye frisør.

Man kan definere ordet "priceless" med mit ansigtsudtryk i netop det sekund!!!

14. maj 2008

Rapport fra den virkelige verden

Christianshavn har det bedste pizzaria i Hele København, det hedder Tonios og ligger nede ved Stærkodder, idag var jeg dog istedet på Ninos beliggende i Wildersgade, der også excellerer ved at være italiensk ejet og drevet ligesom Tonios.

Pizzaerne fra Ninos er også fantastiske udover pizzariaer er der også måger på Kresjanshavn de kan godt lide pizza også, så da jeg smed et stykke pizza ud til en måge røg det mellem benene på kræet der straks kastede hovedet forover mellem sine stænger for at få pizzastykket hvorved det lavede en smuk smuk saltomortale og røg på røven.

Hvor er det dog bare fedt at vandre rundt i København i godt selskab og hygge.

Synd det ikke er fredag for sikke en bytur det så var blevet!

Tak Don Ø

Ligesom alle andre fornuftige personer her på vores elskede grågrumsede planet er jeg i besiddelse af aktier i Parken Sport og Entertainment, firmaet der driver fodboldklubben Footbal Club Copenhagen bedre kendt som FCK. Ja eller aktier og aktier jeg har en hel aktie som jeg engang erhvervede mig for 300 kroner, for at få sponsorbilletter til Fcks hjemmekampe.

FCK har dog haft luret den lunte for de holdt op med at sende gratis billetter ud i efteråret, til gengæld har de så sendt mig deres møgmagazin FCK Balls, når postbudet altså ikke stjæler det.

Idag dumpede der så alligevel to billetter ind til kampen mod Viborg i morgen, på grund af "høflige forespørgsler fra aktionærerne" og "den sportslige situation". Så herfra skal lyde et stort tak til Flæver.

13. maj 2008

Super!

Jeg har netop konstateret at de tre kilo badesalt jeg fornyligt har prokureret på min begivenhedsfyldte rejse sydpå til de solbeskinnede riger syd for Køge er godt for mine æggestokke! Det står der på pakken!

Godt nok på tysk, tyskere er jo også en slags mennesker med en slags følelser, så den må være god nok.

Jeg er sandelig glad for at mine æggestokke får det bedre fremover.

Er jeg mon vanvittig?

Hvor syret er det at vågne op og kigge på sin telefon, konstatere at man har fået en sms, svare på den selv om klokken er 04:17 om natten eller morgenen om man vil.

For derefter at vågne ved at alarmen på ens mobile telefon bipper som en geigertæller i Chernobyl, træt gribe ud efter den mobile nokialort, gnide sig selv i øjnene, fraværende klø sig selv i skridtet og så komme i tanke om den sms man fik/skrev, panisk konstatere at nej der er intet nyt i indbakken og nej der er intet nyt sendt i udbakken og nej ingen leveringsrapporter til at bakke op om at man har sendt modtaget noget.

ARRGHGH!!! hit med min spændetrøje!

12. maj 2008

Jeg mangler ord

Hvordan kan jeg på nogen måde beskrive en bytur der varede 12 timer?

Tilfældige tanker og stikord...

Hvor er der fedt ude i Kødbyen på de der små listige steder som Jolene og den jeg har glemt hvad hedder, og hvorfor skal de absolut lukke når det er allersjovest?

Min brændert havde nået den kategori der hedder "Morfar vil danse, Morfar er ligeglad om han danser med nogen". Hvilket hører til i den tungere ende af brænderter.

Helt ærligt når man nu insisterer på at sidde med vidtspredte ben på en restaurant, burde man så ikke tage nogle andre trusser på end et par der er så forvaskede at de er grå af ælde? Da jeg begyndte at synge "Take me to the candy shop" begyndte Forår og Bly at hulke af grin.

Gromit: Du er sindssyg! De zombies var de sygeste jeg nogensinde har smagt! (Gromit er Danmarks bedste bartender, han huserer på Fox).

180 kroner for tre øl på Ideal Bar ....

Bibendum har de dejligste hvedeFransiskanere

Der er også blondiner i Australien

Karina fra kantinen på odder handelsskole mangler sin chefopvasker

Michael Schumacher har en lillebror der er tjener på sticks and sushi i Nansensgade.

Næste gang crasher vi MBEs ærtefabrik med to flasker champagne (det kurerer alt).

Ham der?! Han er pædagog eller programmør! Ja eller svensker

Den tshirt her er jeg gået i byen i snart i fire år du!

Der er meget meget mere jeg kan bare ikke huske det.

Tak for en dejlig tur!

9. maj 2008

Dit amagergevir fortæller mig

Yeps endnu et af de der "lad os fylde ting på internetwebloggen så det ser ud som om vi har noget på tapetet selv om vi er spejlblanke-indlæg".

Jeg kan afsløre at de lokale hunner i det land hvor jeg netop har resideret i særdeles høj grad har den samme sygdom som 90% af de piger der er født og opvokset på Amager.

Nemlig trangen til at "pryde" eller dekorere om man vil deres slanke/ikkesåslanke lænder med tatoveringer, det der i København er kendt som et Amagergevir, desværre kan man sige at indehaverne af disse er omvendt proportionalt intelligente med antallet af tuber med lim deres mødre sniffede.

Det samme gør sig gældende i syden, kommunikationen fremmes ikke ligefrem af at de lokale ikke fatter en bjælde engelsk og at Amagergevir åbenbart ikke er en del af det internationale vokabularium i stil med "weekend", "jacuzzi" og "brunch".

Så sætningen "Your amagergevir tells me you are a fresh girl". medfører kun hovedrysten, en fingers prikken i tindingen af hunnen og svaret "I dont understand, buy me champagne?".

7. maj 2008

Morfar går langt over stregen

Kære læser

Det er så her at du må gøre op med dig selv om du vil nedværdige dig selv til at entrere det plan det er at læse den joke jeg har præpareret længere nede.

Du må spørge dig selv, vil jeg gå derned? Vil jeg trækkes igennem den slags smuds?

Vil jeg friviligt udsætte mig selv for den slags bæ?

Hvis du er frisk på lidt morbid humor så læs videre, hvis du mener at den forrige "Jakob" joke var slem så er det nok på tide at du holder op med at læse.

Morfars morbide Jakob joke

A: Kendte du Jakob?
B: Nej hvor var han fra?
A: Han var fra Havnen!

6. maj 2008

Om at sige farvel til en ven

Folk bræger op om at man ikke kan være venner med en ekskæreste, det har jeg modbevist ihvertfald et par gange, hvor jeg har fortsat med at tale med eksen, og faktisk har jeg stadig et par ekser blandt mine venner.

Idag talte jeg så i telefon med en pige der engang betød alverden for mig, fortalte hende at jeg savnede at høre fra hende, savnede vore samtaler der kunne handle om alt muligt, de samtaler hvor vi byggede hinanden op med ord, de samtaler hvor vi kunne mødes i en forståelse for den andens udfordringer, inklusive nye kærestessorger, jobmuligheder, og den slags ting.

Hendes svar var at selvom hun også savnede de ting, så måtte hun indrømme at hun ikke havde tid til alle sine venner og derfor havde forsømt de fleste af dem inklusive mig.

Jeg bød hende et stille farvel og held og lykke fremover.

Tales vi ved igen? Jeg tror det ikke....inshallah.

5. maj 2008

Om føl og får

På min nye forbedrede arbejdsplads har jeg fået et føl.

Nogen vil måske/måske ikke huske da jeg sidst fik et føl.

Nåmmen jeg håber da at det her føl i modsætning til det sidste ikke viser ligeså stor interesse for at opnå tilfældig sex med mig som det sidste føl jeg havde.

Dengang havde jeg et furietimmer og ville ikke såre dette ved at fortælle om føllets interesse for mine genitalier og de bestræbelser dette føl forgæves gjorde sig.

Måske skulle jeg have fortalt konen det?

Nåmmen tilbage til føllet...Årsagen til mine forhåbninger?

Det her føl er en antik mandsperson på 43 ved navn Poul.

4. maj 2008

Farvel lever del # Ukendt

Jeg har jo været på rendegraverseminarium i det store udland, for at vise hvordan vi graver huller her i landet.

I får her nogle stikord. I kan så vælge tre ud som i vil høre mere om, flertallet vinder.

Mojitos, zombies, Heineken, lapdance, kultur, tandhjulsbane, kongeslot, Gellert, cuba libre, Sir Lancelot, mavedans, teambuilding, Syv gode Vaner, Vimmersvej, Bamseøjet, assertion, lufthavnsspassere.

Sæt igang!