13. mar. 2008

Naar livet losser en i bolsjerne

Jeg fik et opkald idag fra en tidligere kollega på Marmeladefabrikken, hvilket var spøjst altså godt nok var vi på samme slæbebåd, og vi har holdt kontakten med den
obligatoriske vitssms/sexsms, alligevel kom det lidt bag på mig at hun ringede.


Det viser sig så at hun er blevet fyret for at være for meget fraværende, årsagen til hendes fravær var stress, så man har fyret hende imens hun var sygemeldt og uden forudgående varsler for at det ikke skal være løgn har to forskellige inkompetente chefer ringet til hende for at lokke hende igang igen. Hvilket er totalt ulovligt.

Hun ville høre hvad jeg mente om sagen, så jeg fik fremlagt mit syn på sagerne, at det var ulovligt osv og det lød til at trøste hende.

Hun har så fået fire måneders opsigelse, alligevel viste usikkerheden sig hos hende, "hvad nu?".
Jeg trøstede hende efter bedste evne og fortalte om det på trods af lorteregering blonmstrende arbejdsmarked.


Så igen har jeg været sjælesørger for en trist sjæl.


Jeg åbner sgu snart en praxis!

5 kommentarer:

Pedrsn™ sagde ...

de skide skuldre!!

Uden Relevans sagde ...

Ja jeg føler mig snart som Jesus! Jeg må vække noget tillid i folk åbenbart.

patton sagde ...

Du må have en krise-hotline. Lidt som Jesus i South Park.

Holme sagde ...

Det "blonmstrende" arbejdsmarked er ikke opstået på trods af, men på grund af regeringen.

Men mon ikke hun burde høre sin fagforening om de kan hjælpe?

Uden Relevans sagde ...

Patton: 1-800 Morfar

Holme: Ja ja godt med dig :o) og jo fagofreningen er igang nu.

Send en kommentar