google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 google.com, pub-0755926872671636, DIRECT, f08c47fec0942fa0 (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-0755926872671636", enable_page_level_ads: true }); Uden Relevans: 2008

31. dec. 2008

Ind i folden får!

Det handler om at være uniform, altså ens, man skal ikke stikke ud fra mængden, være det sorte får blandt de små hvide lam. Holde lav profil og ikke vække unødig opsigt.

Det gør man bedst ved at hyle som de ulve man er iblandt som det hedder i et gammelt dansk forlængt glemt ordsprog.


Jeg vil benytte lejligheden til at melde mig ind i fåreflokken og bræge godt nytår til jer alle sige tak for det gamle år.

Må det nye år bringe jer alle lykke og fred.

Krams der!

30. dec. 2008

Den store festdag

Det er lykkedes mig at opspore en fest...

Eller faktisk har jeg ikke ydet den store indsats for det, jeg havde allerede en invitation på hånden, og har vist bare resigneret og sagt ....okay så.

Det er ikke den store fantastiske multimediedruksexorgieoplevelse...mere noget hyggeagtigt noget med VUK, Azad, Den Røde Baron, og deres koner og mange børn.

Som den Røde Baron sagde, det er vist første gang i ti år at hele Puppy dog klanen er samlet og det skal nok blive festligt.

Næste år skal jeg altså forberede det her bedre...måske selv holde et satanisk sexdrukorgie af dimensioner?

Jeg har læst at flere fruentimmere foretrækker at sidde hjemme i den kolde kvistlejlighed ved pråsens skær og nyde en skæppe bær, det er også fint nok, det er bare ikke lige mig at sidde alene.

Her til sidst lige et billede af mig på arbejdspladsen efter at kollegaerne havde lavet fis med noget sennep.






29. dec. 2008

Jul og alt det der

Så er jeg tilbage i førerhuset på rendegraveren, eller vi er gået over i skurvognen for der er ingen huller at grave idag, alligevel er vores tilstedeværelse påkrævet åbenbart.

Så vi sidder her med kaffen og spiser resten af juleslikket, selv mit Føl er i godt humør og det er ganske hyggeligt.

Kun en gang i julen har jeg følt mig træt bange og ensom og kort savnet mine forældre indtil jeg fik fortalt mig selv at det ikke hjælper at dvæle ved en fortid der forlængst er forbi.

Juleaften tilbragte jeg hos en af mine bedste venner der sammen med sin familie hver jul "Adopterer" mig så jeg ikke skal holde jul med de hjemløse på Christiania det var en fantastisk aften og resten af julen er tilbragt med at slappe af i jacuzzien/sofaen.

26. dec. 2008

Mellem Galskab og Praktisk Oplysning

Nu ved jeg hvordan de har det de dersens EMO unger med deres sorte makeup og deres iturevne Hugo Boss tshirts/Gucci kjoler.

Forleden dag da jeg rejste med "offentlig transport" *shudder* (her må i gerne gispe) mødte jeg en EMOtøs med stramme sorte leggings, lårkort leopardskørt, iturevet sort top og moonboots.

Moonboots! jamen er 80´erne tilbage? Kan det passe? Bliver det næste "araberbukser" med plads til at føde en kalv uden at man mærker det? Ja det gør det, og ørenringe så store at din papegøje kan lande i dem uden besvær.

Jeg forudser også en stigning i antallet af støvler der går op over knæet komplet med fluffy læderstykke på toppen så du rent faktisk kan bøje benet.

Så alle i jydetøser, hen i bunden af klædeskabet op på loftet, ud i laden og find det tøj frem som i lagde væk i 1991.

80erne er her igen.

Til sidst lige et billede af en EMO :o)


22. dec. 2008

Her name is Rio

Her forleden dag da jeg jo var til den der julefrokost oplevede jeg for første gang fænomenet Singstar.

Værten ved julefrokosten smed singstar på sin legestation i ren og skær desperation for at komme væk fra den unge mand med de mange Desmond-Morris-agtige teorier om røde klædedragter og hunners brunst.

Jeg blev udfordret til en duel af skolelæreren med de store talenter (syntes hun selv) inden for sang og hun valgte noget firsernoget med Duran Duran, nemlig klassikeren "Rio". Hvad hun ikke viste var at jeg rent faktisk synger helt fantastisk og har været forbrøler i et par bands dengang Esben Snarre huserede med sin lut.

Så jeg tørrede gulvet med hende i en knusende sejr :o).

Hvor er det dog synd og skam for tilhørernes ører når fulde folk går i gang med deres fortolkninger af singstarnumrene, så vil jeg næsten hellere have et los i bolsjerne en anden gang.

21. dec. 2008

Ingen f*sse i Ole Henriksen

Igår var jeg til noget julefrokost med en veninde nogle flygtigt bekendte, et lille sluttet selskab på en ti personer, det var utroligt at se de parringsritualer som de store hanner satte i værk med større eller mindre ildhu (fedt ord ikke?).

Den ene forsøgte sig med en psykologisk/filosofisk indstilling over for en tårnhøj blondine med verdens længste øjenvipper, den eneste lille akilleshæl i planen var at hun jo var blondine og derfor ikke fattede hvad han mente, ja det og så det faktum at det var rent mundlort han lukkede ud. (oh ja det og så kendsgerningen at han var en mandsling på 168 cm og hun var på min højde 188cm).

"Kvinder klæder sig i rødt til julefrokoster fordi de vil have opmærksomhed de vil gerne jages.". Eh fantastisk Desmond Morris :o).

Et andet approach var også ovre i filosofien (Det er åbenbart der man skal have sin base hvis man vil have fjas). Han havde også den småpattede mellemleders fulde opmærsomhed og beundring med Foucault og de roller vi påtager os i hverdagen, lige indtil han trådte på en Shuhmine iform af at svine Ole Henriksen til.

"Jeg fatter ikke at den mand altid er så irriterende glad, det må være falskt!
" Boom! så var han væk i en sky af Ole-er-sød-argumenter.

Mig?? Jamen jeg sad og talte med den halvfede storpattede (for øvrigt klædt i rødt) skolelærer (som altid er til stede ved julefrokoster) og hun var også vældig klar, da jeg fik et anfald af klarsyn og forudså et væld af bristede forhåbninger og tristesse når jeg åbenbarede for hende at det der med "Fat chicks" ikke er min boldgade.



Dont mess with Ole!

20. dec. 2008

Hva faen!

Det lader til at idet TDC som aldrig kommer til at hedde Jussi i min verden, har opdaget at min husstand har haft adgang til fuld tvpakke, for da jeg installerede mine kanaler igen efter at de igen igen har flyttet rundt på dem, var både TV2Spård, Discovery og MTV væk!

Jussi (yousee) har simpelthen fjernet 17 af de federe kanaler bare fordi jeg ikke betaler for dem.

Den slags kan jeg naturligvis ikke lade sidde på mig, så nu har jeg averteret efter et "guldkort" til det dersens selector og så skulle der gerne være nogle hundrede kanaler at falde i søvn til på sofaen inden længe.

Morfar retfærdigt harm med de harme.

PS det lykkedes mig ved at google på billeder af finde et billede af ham der Yousee/Jussi

19. dec. 2008

Lad den uskyldige kaste den første sten.

Nogen gange bliver man trådt over tæerne af den samme person flere gange, måske fordi personen bærer nag, måske fordi vedkommende er ignorant, eller måske fordi han/hun føler et behov for at gå i offensiven med sit beskidte vasketøj.

For nogle år siden slog jeg altid igen når jeg fik den behandling, og gerne hårdere end jeg selv var blevet behandlet, når nogen kom med en ”smart” bemærkning fik de igen af samme mønt og måske endda med lidt ekstra sårende bemærkninger delikat krydret ind i svarsvadaen.

Som tingene er nu tager jeg imod folks mere eller mindre relevante kritik med et venligt smil hvis det er face to face, bliver fornærmelsen derimod leveret elektronisk ignorerer jeg den sædvanligvis.

Til sidst lærer de det vel, sticks and stones may break my bones, but names will never hurt me.

16. dec. 2008

Punk er det nye sort

Som sædvanlig er jeg foran, med min helt fantastiske cutting edge smag for mode og trends, designerne har nu opdaget mig og jeg er tvunget til at skifte stil igen.

Imellemtiden kan i andre ride med på bølgen imens jeg går i tænkeboks for at finde mig en ny stil.

PUNK COUTURE
Denne sæsons edgy punktrend er blevet tilsat et stref af glamour med taljerede jakker og bukser kombineret med ternede skjorter, nitter, rockstar t-shirts og leggins i leopardprint. Oversized frakker i tern og mohair, giver Punk Couture et moderne tvist, mens leggins i læderlook og printede jeans manifesterer punklooket.

Sæt igang!

13. dec. 2008

Til garderobekulierne på Park

Kære Garderobemedarbejdere på "Park Cafe" i København.

Jeg skriver til jer for at takke for en dejlig aften, foderet var varmt, der var rigeligt af det og smagen var slet ikke så ringe, som jeg ellers har hørt at den er på Park Cafe.

Der er dog lige et par ting ved jer kære garderobekuliers indsats som jeg gerne vil pointere som mindre hensigtsmæssige.

Når jeg returnerer til jeres bod efter at have hentet narkotika synes jeg at det er temmeligt flabet pludselig at påstå at jeg skal betale for at i opbevarer mit overtøj når det nu er inkluderet i jeres overdådige priser.

Yderligere synes jeg at det var sødt af jer at kontrollere at min bærbare musikafspiller med discountkapacitet og af discountkvalitet virker, næste gang så sluk den lige når i er færdige med at høre musik på den, og læg den gerne i samme lomme som i fandt den i.

Min kollega vil gerne have at i lige spørger først før i låner hans mobiltelefon, han synes nemlig ikke at det er sjovt at i har forsøgt at gætte hans pinkode så telefonen nu er låst.

Ud over det vil jeg gerne takke for en spændende aften.

Venlig hilsen Jimmy Borgvad

11. dec. 2008

1100 gange mundlort alternativ titel: Karma bider Morfar

Tænk sig at jeg 1.100 gange har trykket på "opret indlæg" knappen for at bræge op og udgive mine udgydelser over de intetanende masser, eller faktisk hed det jo noget andet dengang Blogger var selvstændige og ikke fandtes på det dersens dansk.

Anyhow, som nogen jo måske husker er jeg jo nisse for min nye direktør og jeg forærede ham jo storsindet de samme friggin ulækre Toffifeemøgchokolader i nissegave som jeg selv fik foræret for et års tid siden.

Så igår da jeg var klar til at trænge hjemover skulle jeg forbi kontorskurvognen og Chefen bød mig storsindet en ancient toffifee, og så var der jo ikke andet at gøre end at stikke den i kæften og lade som ingenting.....

Sparket i måsen af Karma igen.

Igen viser det bare at når man gør noget skidt mod andre kommer det tilbage og bider en i røven.

10. dec. 2008

Morfar springer ud som pervers!

I dag var jeg til tandlæge igen, til noget de kalder for en regelmæssig diagnostisk undersøgelse, med røntgenbilleder og tandrensning og hele pisset.

Jeg havde jo tænkt på hvordan mon det ville gå, da jeg jo sidst var til tandlæge under den anden Golfkrig (og nej det er ikke den slags golf).

Det startede meget fint med at jeg blev nedlagt i den særdeles komfortable tandlægestol og så gik tandlægen med de store blå øjne i gang, og til min store glæde og overraskelse er der ingen huller i mit fantastiske tandsæt, efter 15 år uden tandlægebesøg!

Jeg fik sådan noget ultralydstandrens hvorunder den søde klinikassistent holdt mig i hånden (man er vel tandlægeskræk og lidt lækker i det) imens tandlægen som sædvanlig talte blidt til mig.

Så igen kunne jeg glad og veltilfreds forlade tandlægen med en ny tid i lommen, det er lige før jeg glæder mig til at se dem igen, det er sgu da perverst!

8. dec. 2008

Morfar om at nisse på andre

I vort primitive lille hulgraverfirma har vi en del traditioner og vi hygger os gør vi! Ja det mener jeg altså! Slet ingen ironi her!

Der er en del sjove traditioner i firmaet åbenbart og selv om vi er en flok barske mænd med hår på skuldrene og ølpletter på netundertrøjerne er der en tradition med at man skal være "nisse" for en anden, hvis den der er offeret eller den glade modtager af ens nisserier gætter ens identitet får vedkommende en beskeden gave, hvis man ikke bliver gættet får man selv en beskeden gave.

Sidste år fik jeg den 23. december en æske af de der klamme toffifee af min nisse, nødtørftigt pakket ind i desperation og krøllet papir, og resten af julen hørte jeg intet til nissen. I år har jeg allerede fået rittersportchokolade og min rendegraver ligner et juletræ med al den pynt der er sat op.

I år er jeg så nisse for Ny-Direktør.... oh oh så her er der en mulighed for at brownnose sig frem i verden, og jeg har allerede slået til med en æske klam toffifee....håber sgu ikke at han kigger på datoen! :o)

Din nisseven in spe Morfar

7. dec. 2008

Ode til Nørrebrovej

Igår var jeg et smut inde på Nørrebro i forbindelse med noget vennebesøg, og hvor er Nørrebrogade, eller Nørrebrovej som den jo hedder i den lokale dialekt, dog en fed gade!

Her er alt hvad man kan ønske sig af små skumle forretninger, frisører, kebabpushere og leben. Det er alt for lang tid siden at jeg sidst har taget turen fra Nørreport til Nørrebro station til fods, og et hurtigt kig på antallet af bonner i lommen viser hvorfor!

For en vinylgalning som undertegnede er det et paradis med alle de genbrugsbutikker der ligger på Nørrebro, og jeg var da også heldig (troede jeg) at finde Shubiduas første single "Stærk Tobak" den er penge værd, hvis den er i ordentlig stand og coveret var ok, da jeg så skulle kontrollere pladen var det en anden plade! :o) DENIED!

Jeg fik tjekket en masse fede butikker ud, købt en potentiel julegave og fik studset frisuren til julefrokosten på fredag for en flad hundredekroneseddel, og det er nøjagtigt ligesågodt som når min normale frisøse svinger saksen hos hende koster det bare 225 kroner.

Højdepunktet på turen er altid biksen hotkotyr der har ALT hvad man nogensinde kan drømme om, hvis man lidt til retro, design og fetisch.
http://farm4.static.flickr.com/3047/2770316067_ab84b773fd.jpg?v=

4. dec. 2008

Om Parforhold

Her forleden dag sad jeg og talte med en af mine venner, og vi blev enige om følgende.

I starten når man møder en ny partner, altså en som man gerne vil være sammen med mere end et par gange, er alting så fantastisk ikke?

Vedkommende kan ikke gøre noget galt, man svæver på en lyserød kondenseret pude af luft.

Netop der efter et par uger er det at hverdagen langsomt begynder at indfinde sig, ens ”singlevaner” og ”singlesærheder” trænger op i parforholdet med fuld kraft.

Man begynder måske at kommentere lidt på udseendet, eller man begynder at bitche over vedkommende ikke lukker døren efter sig, eller ikke slukker lyset når han/hun forlader rummet. Er der ikke altid noget i vejen?

Små bitte ting og sager der potentielt på sigt kan smadre ens fine nye parforhold sniger sig ind, medmindre man i tide formår at få stoppet sig selv, stoppe med at være ”singlesær” uden at man samtidig glemmer helt hvem man er.

Det er en delikat balancegang ikk?

3. dec. 2008

Dobbelt op på ARRRGGHH

Jeg fik jo som bekendt flået en tand ud af kraniet igår.

Heldigvis havde jeg været så forudseende ikke at spise noget før jeg mødte op hos tandsmeden med de store blå øjne, siden har jeg ikke kunnet indtage noget som helst da jeg er enormt øm i hele kraniet.

Idag har jeg så heller ikke haft hverken lyst eller evne til at spise noget, hvilket er pænt belastende, da der både er hjemmebagt kage og masser af slik i skurvognen.

For lidt siden kom kollega så glad ind af skurvognsdøren med æbleskiver....

ARRGGGHG

Måske er det meget godt lige at smide et par kilo før de store julefrokoster sætter ind?

2. dec. 2008

Dummere end snot

Da jeg sidst var til tandlæge havde Danmark lige vundet Europamesterskaberne i fodbold, Nirvana havde spillet en middelmådig koncert på Roskilde Festival og vi havde igen igen sagt NEJ TAK til Den Europæiske Monetære Union og Maastrichttraktaten.

Årsagen til at der er gået lidt tid siden jeg sidst var afsted er at jeg hader at gå til tandlæge, jeg hader lydene, følelsen af boret der er ved at flå mit kranie i stykker, lugtene og den totale mangel på forståelse fra tandlægen.

Så det var med bævende hjerte og nerverne på højkant at jeg trængte op i receptionen hos min nye og forbedrede tandlæge.

Hun var temmelig køn, meget smilende og enormt rar. Jeg fik endda lov til at aflytte min musikafspiller under behandlingen.

Da jeg lå der i stolen med Iron Maidens super album Brave New World i ørerne og idet hun placerede sine store bløde "større-end-D-skåls"-bryster henholdsvis på min pande og min kind, ved at læne sig ind over mig følte jeg mig nærmest veltilpas.

Hun trak min visdomstand ud, så nu er jeg officielt 25% mindre vis end før.

Jeg har en ny tid om en uges tid, og det er vel lige før jeg kan glæde mig til et genføl med Babs og Nutte :o).

30. nov. 2008

Avs filibabar!

Hvor er dagen kort når man står op kl 1300, jeg er fuldkommen bustet efter gårsdagens fødselsdag hos god veninde, sikke en fest! Vi var ikke så mange det var dog vildt hyggeligt alligevel, altså det af det jeg kan huske.

Puha Dagen idag skal bare tilbringes med at stene i voldsom grad.

Ud over at jeg træt, sulten og småfrysende har jeg til overflod knækket noget af en tand. Jeg tror at det er 16 år siden jeg sidst var til tandlægen, det bliver sikkert en sjov omgang.

Så jeg må se at få fundet mig en god og billig tandlæge, kan i anbefale en?

28. nov. 2008

Tal dog dansk for helv...

Det hænder ind i mellem at jeg mister min ellers helt fænomenale selvkontrol, og når det endelig sker så er det enten temmeligt voldsomt eller også kan man kun se det på mig ved at min overlæbe dirrer og jeg får tics.

Det voldsomme tab af selvkontrol er kun sket en enkelt gang inden for det sidste år, og det gik ud over en kuglepen der måtte lade livet med et knæk.

Lige nu sidder jeg med dirrende overlæbe og små bitte tics, for min multimediecomputer nægter at skrive dansk! Altså jow jow de fleste steder vil den godt, messenger?? Glem det! plus at det er nærmest umuligt at finde - og @ nogen steder.

Så meget for "den slanke version" af winblows XP. :o)

27. nov. 2008

And i røredammen

Er jeg den eneste der synes at det er en anelse deprimerende at det er mørkt når jeg står op, mørkt når jeg trænger op på arbejdspladsen og mørkt igen når jeg endelig hjemslæber mit mørnede korpus efter en hel dags jernhård hulgravning?

Jeg tror at jeg vil ønske mig en af de dersens wake-up lights som det hedder, så jeg kan vågne blidt ved at "solens" stråler kærtegner min nøgne hårdtpumpede hulgraverkrop.

Er der nogle af jer to læsere der har erfaring med de dersens vågn op lys??

25. nov. 2008

Det er da det vi skal!

Idag var jeg ovre på Suzy Qs internetweblog for at læse endnu et af hendes geniale indlæg, da jeg var færdig med at skraldgrine, klikkede jeg som sædvanlig på en af hendes reklamer, hvilket jeg altid gør, det tager ikke mange sekunder og det er da et bidrag til den solferie i Thailand Sussi har fortjent.

Jeg kommer så ind på tychoo.com hvor man kan få disse småting oplyst Hjul+info, Livsbane, Identitet, Følelser, Mentalitet, Værdier, Drifter, Visdom,Udfordringer, Orginalitet, Transcendens, Forvandling, Skæbne samt planetsymboler og deres betydning for dig og dit liv.

Altsammen for kun 500 kroner! I burde klikke ind på siden, den er simpelthen så morsomt lavet.

Alene ham Gammelfar der sidder der i midten og som garanteret INTET har med noget at gøre er hylende sjov...

Det er da det vi skal!

24. nov. 2008

Captain my captain!

Ja eller faktisk burde det her internetweblogindlæg hedde.

Bedsteforælder min bedsteforælder!

Da jeg så hvordan Den kære Spacemermaids farfar gav den gas på klarinetten og stod og hyggede sig med sin ven fuld af livsglæde og godt humør, mærkede jeg samtidig et lille stik i mit ellers kolde krystalhjerte (hugget fra Narnia: røvfilm lad være med at se dem, læs bøgerne istedet C. S. Lewis har skrevet dem) for jeg har aldrig rigtigt haft bedsteforældre, da jeg er lidt af en efternøler.

Jeg husker min Farmor der lå på et hospital i det midtsjælandske med flere tuber og slanger end din gennetstnitlige borgkriger (fra Star Trek: fed serie se dem, på nær de gamle). Hun lå der og kunne ingenting og en dag var hun død, min farfar var død nogle år inden da jeg var endnu mindre.

På mødrende side havde jeg en Morfar der vist nok var noget officersværk for tyskerne under krigen, da vi nedstammer fra en Prøjsisk officersslægt der kan spores helt tilbage til Kong Frederick den 1. af Prøjsen. Det "taler man ikke om". Så om ham ved jeg nada da han åbenbart skred fra min Mormor i 30erne. Min Mormor havde jeg til jeg fyldte 12, hun døde på min fødselsdag efter at have været syg længe, så hende har jeg heller aldrig kendt.

Ved faktisk ikke hvad jeg ville sige med dette...

Hvis du har nogen bedsteforældre i din familie så vær glad for det, hæng ud med dem, for pludselig en dag er de væk og så vil du fortryde at du aldrig tog dig sammen til at lære dem at kende.

PS Rumfrø hils din farfar han er for rå!

23. nov. 2008

Til fest med en Rumfrø

Da jeg er temmelig nysgerrig og slet ikke bange for noget som helst havde jeg sagt jadak til at komme til Rumfrøs bogreception igår i anledning af hendes anden internetweblogroman "Skydykker uden faldskærm".

Det var godt nok lidt grænseoverskridende at trænge op i et lokale hvor jeg ikke kendte en sjæl før jeg kom, hvor alle sad og hyggede sig til Farfars klarinet og Ukendt Vens guitarakkompagment, hvor der var ild i den virtuelle pejs, alligevel gik jeg ind og kastede mig ned på en ledig stol.

Efter lidt tid kom Rumfrø over for at pakke nogle nelliker i sin taske, og må jeg her tilføje at Rumfrø er hvad man med et fagudtryk kalder "meget pæn", jeg fik præsenteret mig og blev belønnet med et kæmpesmil og en sneøl.

Lidt efter lidt faldt jeg i snak med nogle af de tilstedeværende, og hver gang kom vi til spørgsmålet, "Jamen hvor kender DU hende fra?". Til sidst måtte jeg bøje sandheden lidt og sige at vi har arbejdet sammen, jeg GAD bare ikke fortælle om internetweblogging, hvorfor? Hvordan? Hvor? osv osv :o)

Alt i alt en fantastisk aften, gå ud og køb bogen!

22. nov. 2008

Naar jeg bliver stor vil jeg vaere...

Jeg er jo ligesom andre af min generation (Det graa guld) (rollator og Rolls Royce) opvokset med en fantastisk rastløshed der har domineret mit arbejdsliv, da jeg voksede op på landet ved Søndersø i 20erne var der kun udsigt til krise og atomkrig og oliemangel, alt var noget bæ og hverken Stauning, Nazisten Scavenius, Anker eller Hr. "Der er intet fejet ind under gulvtæppet" formåede at styre landet uden om diverse kriser og en generel følelse af håbløshed i befolkningen.

De tider er nu forbi hvor jeg føler håbløsheden på trods af "de mange forbandede år" med Fogh og jeg har fundet ud af hvad jeg vil når jeg bliver stor!

Jeg vil være sørøver!

Fare rundt i de varme lande i en speedbåd og røve fra de rige og give til mig selv, samtidig kan jeg hente mine æg i Malawi og få lidt kulør på de blege ben.

Win win!

Ps køb nu de koncertbilletter der!

21. nov. 2008

Johnny Deluxe billetter saelges!


Jeg har prokureret mig to billetter til ungdomspoporkestret "Johnny Deluxe".

Da jeg ikke lige har alderen til at sniffe lim og tape vil jeg gerne af med dem (billetterne).

Johnny Deluxe Amager bio 29/11 kl 21.

Normalprisen er 150 kroner stykket plus gebyr.

Da du er min allerbedste Bloggerven kan du få dem begge to for 150 kroner.

Skriv lystigt i kommentarfeltet først til mølle og alt det der.

Tipstjenesten reklame

Du kender sikkert allerede Oddsets tv-reklamer, hvor kvinder står helt af overfor fodbold-udtryk som ”midtbanegeneral” eller ”målmand på skovtur”. Nu rykker Oddset på nettet, og temaet er det samme: Der er så meget kvinder ikke forstår! Det betyder et site fyldt med gadgets, manderetter og naturligvis sport. Kort sagt: et drengerøvssite! Du kan blandt andet more dig over superpinlige kommentarer - leveret af brugernes kærester. Og kan din kæreste matche udtalelser som: ”Slår fem ens fyldt hus?”, så er du med i kampløbet om et pizza-gavekort på 5000 kr. På sitet er der dømt ruccola-fri zone. I stedet tilbyder vores madgenerator herlige retter som kødsalat eller Premier League gryde. Og skulle du ikke have fået kød nok, kan du downloade et bacon-ur og bruge det som screensaver på din computer. Tjek også videogalleriet med sportsklip, Jannis blog, tv-oversigten, og Dagens Kampe. Eller mød et par eksemplarer af den absolutte spil-elite i Odds 1000-klubben. Tjek hjemmesiden her
www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk



20. nov. 2008

Lad der rulle hoveder!

Idag var jeg til en uformel samtale med the Top Honcho for vort nye og forbedrede firma, mit føl der jo er "quite the talkative fellow"= Et frigging vandfald havde allerede brugt et kvarter af min halve time og Top Honcho var gnaven da han endnu ikke havde fået frokost sårn klokken halv to hvor jeg stod og trippede.

Det gik sådan ok for mit vedkommende selvom Top Honcho er typen der også kan lide at høre sig selv fik jeg indført et par bemærkninger hist og pist og tog imod den kritik Der Führer kom med.

Da vi blev købt af de andre hulgravere lovede de os at der ikke var nogen der ville blive fyret, så idag kommer Second Honcho hen til os hulgravere og meddeler at en af de supporterende hulgravere har valgt at stoppe af egen fri vilje og at han er blevt fritstillet.

Hey fred med det, vi kunne ikke specielt lide ham alligevel ja altså undtaget Føllet der har samme syge humor som den nu stoppende dude.

Da jeg så siger farvel til supporterende hulgraverdude fortæller han mig at han er blevet fyret...

I smell a rat.

18. nov. 2008

Børnebyerne

Et minut kan blive til et liv for et barn
Den 17. november 2008 lancerer SOS-Børnebyerne en landsdækkende kampagne, der skal hjælpe forældreløse børn som Mouna.

SOS-Børnebyerne er en af verdens største private humanitære hjælpeorganisationer med fokus på at hjælpe forladte og forældreløse børn.
Sammen med SOS-Børnebyerne kan du være med til at give forældreløse børn et trygt hjem og et håb om en fremtid. SOS-Børnebyerne har siden 1949 hjulpet forladte og forældreløsebørn som Mouna – der blev overladt til sig selv, da hun var helt lille.
En SOS-børneby er ikke et børnehjem, men en helt lille by, der består af ca. 15 familiehuse. Hvert familiehus består af en familie på 6 til 12 søskende og en SOS-mor, der sammen med SOS-Børnebyerne sørger for, at Mouna og andre forældreløse børn får en familie, omsorg og kærlighed.
Børnene oplever fællesskab gennem de trygge familierammer og får også en fremtid igennem SOS-Børnebyernes børnehaver, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

SOS-Børnebyerne lægger stor vægt på en langsigtet fremtid for Mouna og hendes SOS-søskende - du vil derfor som SOS-fadder ikke kun være med til at give børn som Mouna de trygge rammer, som de fortjener. Sammen med SOS-Børnebyerne vil du som fadder være med til at bygge skoler og lægeklinikker, der vil være til gavn for hele lokalområdet. Hjælp SOS-Børnebyerne med at give et fadderbarn som Mouna håbet og fremtiden tilbage.
Bliv SOS-fadder! Du vælger selv som SOS-fadder, hvor i verdenen dit bidrag til fremtiden skal nå hen, og om du vil have direkte kontakt med barnet eller hjælpen skal være på afstand. Du binder dig ikke til et fadderskab, længere end du selv har lyst til. Som fadder kan du være sikker på, at din hjælp altid når frem; 90 % af dit bidrag går direkte til børnebyen. Bliv SOS-fadder! Et minut af dit liv og din tid kan blive til et helt nyt liv for børn som Mouna.

Læs mere om Mouna og bliv fadder

Læs mere om Mouna og bliv fadder

17. nov. 2008

A horse! my kingdom for a horse!

"Hva faen Shakespeare!" hoster du imens du letter den ene balle for at gøre plads til endnu en hvidkålsvind.

Efter at have læst nyhederne igennem her til morgen, grinet lidt af Vænsdre og Hr. Fjoghs "Vi har fejlet", Det løstgående missil og andre pauseklovner, gik det op for mig at jeg faktisk af mit hjertes godhed bør åbne et alderdomshjem for heste.

Disse fantastiske dyr der har tilbragt deres mere eller mindre miserable existens med at fragte små og store sjovtbeklædte personer rundt i naturen, når de da ikke har stået i deres stalde imens førnævnte kameltåsiførte puslinger har revet strigler rundt i manken på dem hidsigt tudbrølende, "Du er den eneste der forstår mig SALLY!!!". uanfægtet af at krikkens navn var Bent.

Jeg åbner simpelthen et alderdomshjem hvor disse heltemodige væsener kan nyde deres fortjente otium i rolige omgivelser. For at hestene ikke får stress vil det ikke være muligt at besøge dyret når først man har afleveret det.

Samtidig vil jeg så åbne en webshop med billigt halalhestekød og hesteskind.

14. nov. 2008

Om vægelsindede kvinder og ugens tyksak

En af mine bekendte ved navn Jens Kristian mødte fornyligt et fruentimmer med hvem han indledte et fast forhold af kærlig og seksuel karakter, de blev såkaldte ”Kærester”.


Min bekendte var for 14år siden i sin spæde spæde ungdom gift med et andet fruentimmer og skiftede i den forbindelse navn fra Poulsen til Strand, giftemålet varede kun et par år, han beholdt hendes navn efter skilsmissen.


Det nye fruentimmer i hans liv mente dog ikke at hun kunne leve med at han hedder sin ekskones navn selv om det er 12 år siden at de var gift, så hun tvang ham til at skifte navn igen tilbage til Poulsen.


Her to uger efter er det nye fruentimmer så skredet.


Spørgsmålet er så:

Gjorde hun det fordi

1 Hun var usikker?

2 Hun ville se om hun kunne dominere ham? Og hun skred pga manglende ”modstand”?

3 Hun er en vanvittig vægelsindet she-devil?

4 Dit forslag?




13. nov. 2008

Led os ikke i fristelse

Jeg er døende, tror jeg lider af en mellemting af SARS, tyfus, lungepest, influenza og lungebetændelse, derfor har jeg så fravalgt at møde op på arbejdet idag af samme årsag.

Hvad kan jeg så finde på nu hvor jeg er lænket til mit domicil? Jow jeg finder vasketøjskurven frem og smider en 80 graders long overdue vask over med sengetøj og andet kogefnidder, små 19 timer senere er maskinen endeligt færdig og jeg begynder trækket imod loftet iført vasketøjskurv og klemmer.

Vel ankommet efter rejsen nordpå begynder jeg at hænge det våde vasketøj op, jeg spotter at der allerede hænger kluns deroppe, diminitive størrelse meget små g-strengstrusser, små toppe og Bhér med snæver omkreds.

Det lader vist til at jeg har fået en ny nabo! Et bette kvindemenneske.

Måske jeg lige skulle drible forbi indsmurt i massageolie kun iført min selvlysende grønne g-strengstrus og en tom kop, "Hey baby har du noget sukker til Morfar?? Høhø".

Hvis jeg altså overlever de næste par dages sygdom.

12. nov. 2008

Tjen penge på din blog

Så er Bloggerwave klar til at modtage flere danske bloggere til vores side. Bloggerwave er en ny mulighed for bloggere hvor de kan tjene penge på at blogge om diverse virksomheder, produkter mm. Bloggerwave arbejder sammen med forskellige bureauer og vil hele tiden finde nye spændende emner, som bloggere kan give deres ærlige mening og holdning omkring. Bloggerwave's koncept er kendt fra USA hvor det har eksistret en del år efterhånden og bliver mere og mere udbredt som et alternativ til adsense, banner reklamer eller bare traditionel reklame. Hop på vognen og begynd at tjene penge med Bloggerwave idag. se mere på bloggerwave.dk

Bloggerwave


De var 11 dage om at evaluere den der sonofonpost jeg lavede, så de er ikke så superhurtige igen. Den her giver også en flad 50ér som jeg vil smide efter de fattige på MyC4.com.

Om kvinder der vil tale efter sex

Jeg har lidt svært ved at finde på den rette indledning til den her internetweblogpost, det er jo et lidt delikat emne jeg her kaster mig ud i.

Nærmest uanset hvad jeg skriver i de næste linjer vil der være en eller anden mere eller mindre rødstrømpet læser der vil fare i blækhuset og kaste om sig med eder og forbandelser.

Nå hang on little puppy b´coz here we go!

Jeg har aldrig oplevet at kvinder vil tale efter sex, for det meste vil de hellere blive liggende i busken og græde lidt mere.

*Trommehvirvel*.

Ingen nogen går amok vil jeg gerne rette en tak til Steen Nalle Nielsen for lån af hans vittighed.

10. nov. 2008

Dagens tyksak

Apropos Tyk!

Da det åbenbart er vældig populært at bringe billeder af mere eller mindre overvægtige tøser iler jeg straks med på bølgen.

Dagens tyksak er en ukendt amerikansk model.

Når små børn peger ilde sandheder ud.

Jeg var til barnedåb i går søndag, og som sædvanlig var det der kirkehandling en røvsyg affære, det lykkedes mig ufrivilligt at fornærme kordegnen da jeg ikke ville tage imod en salmebog med begrundelsen ”Nej tak jeg tror ikke på din version af Gud”. Ak ja…

Højdepunktet ud over serveringschicksene, var da et tre-fireårigt barn stillede sig hen ved siden af en af gæsterne der har spist op igennem tiderne, en gæst der i forvejen ikke ligefrem er spinkel af bygning, jeg vil anslå hendes vægt til at ligge på 90-95 kilo. Ikke at der er noget forkert i det, vi vælger selv hvordan vi vil se ud jo.

Snotungen pegede på damen og sagde, ”Se hvor tyk hun er Mor!!”.

Ikke optimalt for damen dog temmelig sjovt for os andre.

8. nov. 2008

Mesterfotografen Morfar

Nogle dudes der har lavet et turistkort over det dersens København spurgte engang om de måtte bruge et af mine bedler (billeder) til deres guide over Tjøwenhavn? Og jo jo Sefølli må i da det og nej jeg får ikke en krone for det andet end æren, hvis det bliver valgt og yada yada.

Jeg havde egentlig glemt alt om det indtil jeg pludselig får et elektronisk brev fra dem igen hvori der står at mit belled (billede) er valgt til at represente i dit fjæs Mor Københavns Havn.

Se Morfars Belled

7. nov. 2008

Det der job-noget

I dag har vi så haft besøg af den nye Führer og vores nye konstituerede administrerende direktør hele dagen, de har sårn tåget lidt rundt og spurgt, "Hvad laver du?" og andre fantastiske spørgsmål.

De var med på vort ugentlige stener-spis-morgenmad-på-firmaets-regnings-møde og der kom nogle mere konkrete ting på bordet angående hvordan tingene kommer til at foregå.

Ud over min elskede direktør kommer der i første omgang ikke nogen fyringer, mon ikke Kaptajn Røvsved der jo blev erstattet af en otte-timer-om-ugen-vikar har en alvorlig risiko for at ryge i svinget når hun kommer tilbage fra et års barsel, da det andet firma allerede har en velfungerende administration.

Vi skal have et nyt domicil, så hvis du ligger inde med 700 kvadratmeters hus i Hovedstadsområdet nær en station og med masser af parkering og en have så smid mig lige en linje :o)

Jeg er en optimistisk happy camper der kun ser fordele i det her.

5. nov. 2008

Morfar i krise(n)

Idag kom det frem at vores firma er ophørt med at eksistere...

Det var sgu nok derfor at direktøren ikke kom i morges så...Altså vi er jo vant til at han har et afslappet forhold til tid, idag kom han bare slet ikke...

Lige nu er jeg temmelig rystet, chokeret og en lille smule pigebange indeni.

Vi skal fusionere??? Mere information følger når jeg får den.

*Tappert smil*.

3. nov. 2008

Jeg skider i din Marc Jacobs taske!

Alternative overskrifter:

Parfiction VII

Nogengange bliver jeg mere eller mindre frivilligt vidne til andre menneskers konfrontationer der foregår i fuld offentlighed, det har den samme effekt som bilulykker på motorvejen, folk stopper op og glor som besatte, normalt finder jeg at den slags udbrud påvirker mig negativt og skynder mig videre inden jeg bliver alt for påvirket.

Igår var jeg dog i kø hos den alt andet end lokale fødevarepusher, der var jo søndagsåbnet så der var godt fyldt op af folk der åbenbart ikke har andet at lave end at købe ind og så undertegnede der var gået renon basisfødevarer.

Et ungt par var kommet op at toppes over hendes indkøb af makeup og hans indkøb af films, der var åbentlyst ikke enighed om mængden og prisen på det indkøbte. Diskussionen sluttede da fyren skreg af hende. "Jeg skider i din Marc Jacobs taske" inden han i stormskridt forlod biksen, hvorefter hun skreg tilbage af hans hastigt retirerende rygstykker. "Det gør du bare ikke for så smadrer jeg din bil dit svin!".

Ak ja den kærlighed den kærlighed.

1. nov. 2008

DAS IST NICHT DIE GANZE WAHRHEIT

Idag har jeg kun et par simple spørgsmnål på tapetet- håber at i kan forsyne mig med nogle gode svar.

Er det forkert ikke at fortælle alt hvad man ved når nogen spørger en om noget? er det forkert kun af fortælle noget af den viden man ligger inde med? Har man en form for moralsk forpligtigelse til at fortælle alt, når en del af sandheden måske er mere skånsom end hele den skinbarlige sandhed?

Er det forkert at "skåne" nogen for noget de måske sagtens kan tåle at høre? Hvem kan dømme om de vil tage det ilde op? Ved at skjule noget har man så ikke allerede gjort sig selv til dommer?

31. okt. 2008

post fra Bloggerwave

Har I tjekket huset på http://www.sonofon.dk, hvor medarbejdere giver den gas? Det er ret cool og vist nok første gang, at der er nogen, der har lavet et website med rigtige mennesker fra deres reklamer og så fede features. I øvrigt er der free stuff retro-ringetoner i lokalet øverst oppe i huset. Tjek i øvrigt manden i iderummet som får Sonofon Go aften-pigen fra gamle dage frem på væggen. Pigen fra kundeservice! Total waste of money at beholde sin fastnettelefon abonnement når nummeret kan overføres til Sonofon. Der er ret meget at spare .. +1.000 Kr.! Butiksmedarbejderen i Sonofon Butikken giver en go rundtur i yndlingsnummer og hvorfor man bør lægge sit fastnetnummer over på mobilen! Der er en lommeregner, hvor man kan se sin egen besparelse.



Beregn din besparelse på ynglingsnummer
Gratis Ringetoner

Med de 50 kroner jeg tjener på dette kan jeg smide flere penge til mikrolån ind på C4

29. okt. 2008

Paa vej mod den naeste million

Alt imens vi alle har travlt med at jage lykken på livets landevej, realiserer vi ikke at det ikke er for enden af vejen at lykken gemmer sig, det er selve turen der er pointen...

Vi fødes nøgne uden ejendele og vi dør nøgne og uden ejendele.

Som i jo nok alle sammen husker var jeg på loppemarked for at se om der var nogle geniale vinylplader jeg kunne indkøbe for senere at skyde dem af til ågerpris.

Igår var der så en tysker der faldt i og for kun 46 dollars = 264 kroner bemægtigede han sig den gamle Black Sabbath single jeg havde investeret en tier i.

Da porto jo er en del af goderne ved at være ansat og noget man begår underslæb for burde der være et lille pænt overskud.

Det vil jeg så investere i nogle af mine tamme negere hos C4.

Fem mærkelige ting om undertegnede

Jeg har det allerbedst når jeg er hjemme en hel dag iført morgenkåbe og sutsko.

Jeg kan godt købe en stol til 82.000 og er samtidig for nærig til at købe en pizza indimellem??

Jeg går i den samme farve undertøj en uge af gangen, så er der altid til en hel maskine når jeg kommer til vaskedag/søndag.

Jeg har en internetweblog hvor jeg får afløb for mine mere eller mindre mærkværdige tanker.

At kalde mig konfliktsky er nok direkte forkert, jeg har altid haft en evne til at fortælle folk lige nøjagtigt hvad jeg mener om dem uden omsvøb, de senere år har jeg dog formået at lægge en dæmper på mig selv for ikke at såre nogen og i situationer hvor det vil komme mig selv til ulempe på længere sigt.

Jeg fik det her fra Lupo

Jeg tagger ikke nogen

28. okt. 2008

Arbejde? nej hva???

Hvad kan jeg sige om London som jeg ikke allerede har sagt?

Det er en beskidt by, det er en meget stor by og det er på samme tid en dejlig by.

Lørdag bød på en fantastisk bytur, der involverede en tur på Zoo bar, Angus Steakhouse osv osv.

Klokken halv tre om natten stavrer tre af os hen til en taxa for at blive kørt hjem til hotellet, chaufføren siger at vi skal tale med ”Taxistewarden” som er en gut der styrer turene for chafførerne så de ikke snyder hinanden og for at sikre at alt går retfærdigt til.

Vi siger hvor vi skal hen og får at vide at der kører de ikke hen, jamen…er i ikke ansat til at køre folk derhen hvor de vil? Jo jo bare ikke herfra, så vi skal til Trafalgar Square og tage en vogn derfra, det er ”lige rundt om hjørnet”.

Helt sikkert! Vi tog en bus der kørte for fuld skrue i fem minutter og så kom vi til pladsen hvorfra vi så at der kørte en natbus hjem til hotellet, så Londons arbejdssky chauffører ikke skulle belemres med at passe deres arbejder. :o)

22. okt. 2008

Er det egentlig et problem så?

På Fjæsbogen havde jeg i går et antal venner, nu er jeg jo voldsomt sky og det der i fagsproget kaldes for en ”bly viol” ikke fordi jeg aner hvad bly og violer har med at gøre at man er en selvudslettende og anonym person? Anyhow…i dag har jeg så to mindre, og jeg kan virkelig ikke huske hvem det er som åbenbart ikke længere finder mit bekendtskab værdigt, har slettet sig fra Fjæsbog eller hvad der er sket.

Spørgsmålet er jo også om skaden er så stor når jeg ikke engang kan huske hvem det er der er røget i svinget :o).

18. okt. 2008

Maa jeg bede om et minuts stilhed?

Min elskede scooter Elvira er bleven stjålet nede foran min bopæl.

Ikke nok med at det er slut med at fræse ind til Parken og tilbage på 14 minutter, hvilket er godt når man bor i Frederikssund, det er også slut med at drille smartnumser i BMWer der tror at de kan accelerere fra en ved røde lys (jeg er jo kun en knægt).

Nyrepareret og i tiptop stand er der nu en ussel tyv der begejstret tåger rundt på stakkels Elvira.

Tilbage er der kun at ønske at han får ligeså meget glæde ved hende som jeg har haft.

Hvis der er nogen der ser en guldfarvet Peugeot Speedfight med nummerpladen jj584 så skriv mig lige en mail ikk? :o).

17. okt. 2008

Tak fordi du tester min taalmodighed

På byggepladsen hvor jeg opererer min rendegraver har jeg stadig mit føl. Det vil sige jeg har ham indtil jeg slår ham ihjel her en af dagene.

"Føl siger du? Jamen det er jo fem måneder siden at han startede? Han kan da ikke stadigvæk være føl?". Jo det kan han for han fatter stadig intet af hvad jeg eller andre forklarer ham, i min verden vil han altid være mit føl, mit lille tudeføl :o). Meningen var jo at efter tre måneder skulle oplæringen være færdig og han skulle være en god selvstændig hulgraver. Akke nej.

Seneste eksempel var i dag da han kom løbende imens han råbte "Computeren er frosset!" Jeg spørger ham så hvad han har gjort for at konstatere hvor problemet ligger? "Jamen ingenting?".

Jeg stiller ham et par uddybende spørgsmål, "Om han kan pinge serveren? Om der er lys i maskinen"?
Da han ikke er i stand til at svare på dem, må jeg jo selv igang, det viser sig så at forlængerkablet til keyboardet er gået fra keyboardet, hvilket han jo nok selv havde kunnet konstatere hvis han havde gidet, istedet for at være så hjælpeløs og opgivende, vi taler her om en mand på 45 år!!!

Tak fordi du dagligt tester min tålmodighed :o).

16. okt. 2008

Morfar nu med lortebank

Jeg havde jo læst at det var nu at man skal slå til og købe aktier rundt omkring, så da jeg alligevel havde nogle tusinde til overs (yeah right) aj skal vi ikke bare sige at jeg uventet var kommet til lidt ekstra kapital (var i banken med det oversavede dankort) besluttede jeg mig for at investere dem.

Så jeg prøver via min nye banks netbank at erhverve mig aktierne jeg har besluttet at købe.

DENIED! der var en eller anden fejl....sheesh! Jeg skriver så et elektronisk brev til banken om at jeg gerne vil erhverve mig de her aktier der stod i kurs 1153. Banken skriver ikke tilbage eller noget nej de køber aktierne til mig til kurs 1200 UDEN at meddele mig noget, det vil sige jeg fik et papirbrev med ordren idag til den nye hævede kurs.

Tak Lortebank!!!

Imellemtiden er de så faldet til kurs 1050 oh well Til dem der vil grine med imens de falder yderligere er det Atlantic Petroleum jeg har købt et par stykker af.

14. okt. 2008

Dejligt

Katastrofe! Det er jo kun tirsdag idag! jeg gik og troede at det var onsdag. Åh well så har jeg vel teoretisk set fået en hel dag foræret!?

Mit føl sidder og taler til mig imens jeg gør mit bedste for at ignorere ham, lige i øjeblikket er han igang med en Poul Thomsen imitation og jeg overvejer om jeg skal sparke ham ud af rendegraveren og køre ham over...?

På den lyse side er min USB-kopvarmer ankommet og står og varmer min kaffekop, udfordringen ved den er at den kun kan varme noget fladbundet så jeg drikker kaffe af glas for tiden.

Det er vel et spørgsmål om sekunder før jeg får væltet kop med holder og det hele :)

13. okt. 2008

Nogengange

Nogengange fortryder man noget man har gjort, næsten allerede før man har gjort det...

Derfor har jeg lige slettet mit forrige indlæg, fordi jeg VED at det ville blive misforstået, mistolket og folk ville føle sig trådt over tæerne også selv om det ikke handlede om nogen specifikt, det var bare en generel betragtning over hvor irrationelt nogle mennesker opfører sig uden at der skulle peges fingre.

Egentlig burde jeg vel være ligeglad...

11. okt. 2008

Fantastisk


Nogle gange siger et billede mere end 1000 ord.

Jeg har svært ved at sætte ord på den begejstring denne oplevelse gav mig.

så her er et billede.

10. okt. 2008

Rodet internetweblogindlæg direkte fra leveren


I må på forhånd tilgive at jeg ikke rigtigt ved andet om det her internetweblogindlæg end at det sikkkert bliver rodet fordi jeg har en hel del ting at ytre mig om.

Jeg skal ikke dømme nogen, jeg kan dog køligt fra sidelinjen observere hvordan personer jeg kender privat begår de samme fejl igen og igen og i tilgift ikke formår at se at det ikke er en hensigtsmæssig adfærd de udviser overfor nogen inklusive dem selv.

Kulturnatten kalder, jeg gider dog ikke tage derind alene, har ellers billetter til noget jeg VED bliver totalt fantastisk...oh well jeg kan jo tørre øjnene og tage derind hvis jeg er så vild efter at se det.

Den nye jobmulighed havde jeg skrinlagt da jeg ringede til dem, og alligevel kom jeg med gode miner til slet spil, da det viste sig at de havde trukket den i halen for at finde en der var billigere i drift, synd for jer, kvalitet koster......de gode miner kom specielt til udtryk da jeg sagde ja til at overveje en ansættelse hos dem når de skal rekruttere om seks måneder igen, som om jeg bliver billigere til den tid :o).

På den mere positive front har jeg igen skudt en skive af i min internetbutik! Fantaboulous hvad de der japanere samler på. Det er faktisk anden gang at jeg sælger et eksemplar af den plade så NU må prisen op når jeg finder en ny :o).

På arbejdet går det faktisk glimragende, mit føl er begyndt at tude mindre, tilgengæld kæfter han mere op, hvilket har fået os allesammen til at løbe i dækning når han begynder på en af sine alenelange historier alle undtagen sjæfen der selv er vild med at høre sig selv tale...

Jeg får nok draftet af mine gamle venner/kollegaer ind i firmaet og SÅ skal vi sparke noget rendegraverøv, han er fantastisk til det han gør og hvis chefen vil hoste op med det guld der skal til for at få ham i folden går vi imod gyldne tider i Hulgraverfirmaet. Time will tell...

Tata for now

8. okt. 2008

Mist ikke troen

Det kan godt være svært kan det ikke?

Der tales om internationale finanskriser af uhørte dimensioner, aktiemarkederne styrtbløder, de grådige banker der sidste år tjente 10 milliarder kroner er nu i krise.

Mennesker der er betroede høje stillinger såsom Rigspolitichef lyver os lige op i ansigtet og slipper afsted med bare at betale hvad de har stjålet tilbage.

Sundhedsmedisteren beklager at han i fire år har vidst at du må blive behandlet indenfor EU, hvis der er venteliste herhjemme. I fire år har man løjet for os!

I min egen private venskabskreds har jeg oplevet et svigt af dimensioner der har fået mig til at næste miste troen på det gode i mennesket.

Dog et eller andet sted må det være, det blege glimt at lys for enden af tunnellen, vores fælles krøllede spinkle håb.

Jeg tror på det gode i os allesammen, startende med mig selv vil jeg forsøge at finde det.

7. okt. 2008

Flinke Torsten og Parfiction VII part 2

Ovre østpå i Skt Petersborg/Leningrad sidder der en mand med røde ører.
Manden hedder Torsten Hesselbjerg og er Rigspolitichef i København. Hvorfor har Torsten så røde ører? Hører jeg dig spørge, Jo ser du det har Torsten fordi han brugte 5.800 kroner af skatteborgernes penge på at forlænge en officiel tur til Brasilien weekenden over sammen med Lillemor.

Torsten mener selv at det er helt okay, fordi han tilbagebetalte en barregning på 1500 kroner da det blev påvist at den havde os skattekulier også betalt.

Jeg synes vi alle sammen skal skrive til Torsten og minde ham om at det er anden gang han kvajer sig, da han også er blevet bustet for at køre for stærkt. Så gør som jeg skriv til Torsten på rpch@politi.dk og fortæl ham at han har gjort i nælderne igen.

Enden på Parfiction VII.

Bjarnes nu ekskæreste er indlagt på et mentalhospital og Bjarne har barnet på fuldtid, han prøver at støtte hende så godt han kan.

4. okt. 2008

Anmeldelse af James Bond 007 The Quantum Solace

Som nogle af jer mere eller mindre trofaste læsere af min internetweblog jo nok husker hænder det at jeg får mine små fedtede vanter på billetter til premierer eller forpremierer på diverse mere eller mindre underlige films, hvem kan glemme min nærmest legendariske anmeldelse af Narnia 2 The search for more money.?

Så igår var det den dersens James Bond films.

Filmen er meget forvirrende, han bliver uvenner med en gråhåret dame, der tager hans pas imens han hopper over en bro i en speedbåd, så tåger han lidt rundt på en bakke med en maskinpistol imens damen kæfter videre om at han skal fanges, hvorefter han ret hurtigt hopper rundt på ting, ødelægger andre ting og kysser en slank dame.

Det bliver ikke mindre forvirrende af at filmen kun varer cirka 70 sekunder og den afslutter med en tekst hvor der bare står NOV 7.?????

Så gå hellere ind og se Rejsen til Saturn med rumhelten Fisse-Ole og nogle andre. Den var ret sjov desværre blev den lidt ødelagt af Casper Christensen, Frank Hvam, Lars Hjortshøj og Iven Stejle hvis eneste talent vist er at hun blæser Casper C.

Udover at man burde have valgt nogle ukendte skuespillere til at lave stemmer er den hylende sjov, med skjulte referencer til Ungeren, Johnny Margrethes rygerlunger og porno.

1. okt. 2008

Hvad gjorde du Morfar jamen hvad gjorde du?

Jamen jeg havde jo lavet en aftale med HR-koncern chefen om at hun skulle sende et kontraktoplæg til min elektroniske brevkasse hvorefter jeg skulle kigge på det og se om det var noget jeg kunne acceptere, deadline var i går mandag.

Da jeg ikke havde hørt noget mandag eftermiddag havde jeg mest lyst til at lave The Angry Ghost på førnævnte HR-koncern-chef dame.

The Angry Ghost
While a man is laying on the bed and his girl friend is under the covers giving him head, he farts and holds the covers closed so she can't get out. When she smells the fart, she'll try to get out and look like a ghost who's really pissed off.

I går aftes fik jeg så et apolegetisk elektronisk brev om noget med "barn syg" og at mine krav var svære at opfylde da de var udenfor hendes erfaringsgrundlag. Hun vil arbejde videre på en løsning, jeg er sårn lidt "Nå ja det er jer der vil have mig ikke omvendt".

Så nu har jeg en måned mere til at gå og tænke, alligevel godt jeg ikke sagde op igår hva? :o)

29. sep. 2008

En irrationel angst for forandring blandet med magelighed

Jeg har analyseret lidt på situationen og er kommet frem til at jeg lider af, En irrationel angst for forandring blandet med magelighed og komformitet.

Hvad gør en rigtig mand når han er i tvivl, nedtrykt eller i vildrede? Det samme alle andre gør, shopper eller går til frisøren.

Nede hos den lokale hårfjerner så jeg frem til et møde med "Vandrer med Cirkustelt På Kroppen" som jeg jo beskrev for sirka (jeg kan godt stave til cirka tak) otte uger siden. I stedet for hende var der så kommet en ny ny frisør der var okay indtil jeg fik set nærmere på hende....OMG hun var mindst 50! Vi kan jo kalde hende "Tagbrand Med Antikt FJæs".

På den mere lyse side havde eleven i dag valgt at fjante rundt iført hvid træningsbuks og sort g-streng måske fordi at netop idag var dagen hvor de nederste glashylder på skrammeludstillingen skulle tørres af? Halleluja!

28. sep. 2008

Whats a boy in love to do?`

Nåeh nu rabler det endelig for Morfar tænker du og skutter dig lidt i vinterkulden imens du overvejer om popcorn kan betragtes som sund mad?

Jeg går stadig og tænker tanker over hvad jeg skal gøre med det dersens nye arbejde jeg er blevet tilbudt, jeg fik ringet til en ven og fik et godt råd. Forøvrigt en ven med boller af stål, hvis en kvinde kan have det?

Så jeg har lavet en pros and cons liste en såkaldt for og imod, og det hjælper ikke en bjælde, jeg er ligeså afklaret som Nasser Khader er omkring Liberal Arrogances politik, det vil sige overhovedet ikke. Jeg har fire fordele og fire ulemper.

Mandag er den endelige deadline og indtil da vil jeg vandre rundt i cirkler som var jeg indianere ved Little Big Horn.

Ooh sometimes for nu at blive i Erasure-terminologien.

26. sep. 2008

Hovedloes?

Idag er jeg blevet headhuntet til et andet firma i hulgraverbranchen.

Eller det vil sige at jeg har sagt at jeg vil sove på det, for det er sådan at jeg træffer de store beslutninger, når jeg sover. Så jeg har lovet svar imorgen på om jeg skifter til hulgraverfirma nummer to.

I dag har jeg også talt med en jeg ikke har talt med længe, en der tror at jeg er clairvoyant, hvilket langtfra er tilfældet. Jeg er ikke konfliktsky og vil hellere have tingene på bordet end at gå og gemme mig bag "svar-ikke-tilbage-busken".

Nu vil jeg gå ud i det der Københavnstrup og se om jeg ikke kan more mig helt vildt over på denne dejlige dag.

24. sep. 2008

Did you just call me a bastard (Neil)?

Ak ja her griber jeg tillidsfuldt og optimistisk min håndsvingstelefon og drejer nummeret på den lokale møbelpusher da det er kommet mig for øre at der kommer en jubilæumsfodskammel til den dersens æggestol jeg har til at stå og flyde i et hjørne af min enorme stue.

"Hey der hvad skal i have for den dersens skammel?" spørger jeg tillidsfuldt og glad da jeg ved at den normale skammel handles lige omkring de ni-ti tusinde.

"Ekspedienten svarer glad og frejdigt, 25.150 kroner plus fragt!".

Jeg svarer "Did you just call me a bastard ?!"

Så blev der tavst i den anden ende...

21. sep. 2008

Jeg havde en god overskrift dog har jeg glemt den

Måske er det bare mig der er lidt forudindtaget, snævertsynet, og forudindtaget, ja måske endda forudindtaget? Jeg vil vove den påstand, og jeg gør opmærxom på at denne klumme er udtryk for skribentens egne holdninger, at den ulykke der lige er sket i Grindsted, som der jo åbenbart er noget der hedder derovre i provinsen hvor de er landfaste med Tyrkiet, ville ALDRIG kunne ske i København.

Det der skete var at under et markræs gik dames bil i stykker, hun tilkaldte vækslæbning og lagde sig i mellemtidne under bilen for at se om hun kunne reparere den, hvorefter redningstraktoren trak bilen henover hende med fatale konsekvenser.

Her følger nogle af mine argumenter i punktorden så de kan debateres af almuen.

Punkt 1. De to eneste marker vi har herovre er Søndermarken, hvor der ikke må køre biler og Kløvermarken hvor der heller ikke må køre biler.

Punkt 2. Enhver kvinde residerende i København ville ALDRIG lægge sig under en bil, af frygt for at hendes ægte Guccitaske skulle blive stjålet (Eller falske guccitaske hvis det var Anne Mette Rasmussen Statsmedisterenfruens).

Punkt 3. Falck ville ALDRIG være nået frem før der var gået mindst tre timer selvom de allerede holdt på pladsen, fordi sådan er falckreddere herovre.

Punkt 4. Uanset om der var tale om markræs eller ej, ville kvinden stille sig op ved siden af automobilet og ringe til veninderne for at fortælle hvad der var sket og hvor meget hun håbede på at redningsmandskabet var høje, flotte, single og ellers opfyldte de tre-firetusinde andre småkrav hun har til en mand.

Punkt 5. Da vi rent faktisk betaler for vores brændstof herovre i stedet for at afskrive den "blå benzin" ville vi aldrig spilde de hellige dråber på markræs.

Må jeg her til sidst give mine kondolencer til den dræbte og hendes familie.

20. sep. 2008

Sarah Palins lovechild with Satan uncovered

Det er først når man sidder på Burger King i Fredericia, at det rigtigt går op for en, eller nu må jeg jo hellere tale/skrive for mig selv da jeg jo INTET ved om hvad der foregår i jeres hoveder - hvis der er altså foregår noget, hvilket man jo godt kan blive i tvivl om når jeg ser at Anders Warmonger Fjog stadig er i regering, at jeg er skabt til at leve og bo i storbyen.

Hvis i vil have mig undskyldt, det regner på min dyne jeg skal skynde mig hjem til Østerbro og lukke vinduerne.

17. sep. 2008

Fåårkk det er uhyggeligt!

Idag da jeg sad og stenede i skurvognen på pladsen efter at have indtaget to rundtenommer med sylte og asier (Hvad ER der egentlig i sylte? Nej vent jeg vil ikke vide det! YUK!) og kærligt krammede en 0.7 liters kakaomælk på flaske ringede skurvognens telefon.

En stemme sagde "Hej Palle, Træfffer jeg direktøren? Nej? Nå du det er Leif, jeg er lige blevet ansat hos jer, du kender en der hedder Julie gør du ikk?" Jeg bekræftede og han fortalte at han glædede sig til at arbejde sammen med mig, at han var en af Julies venner og at hun havde fortalt meget om mig.

Skal vi ikke bare aftale at paranoiaen vælter igennem mig og jeg finder et nyt job hurtigst muligt?

15. sep. 2008

Kom vi laver en gruppe på Fjaesbaaw!

Det er ikke de store ting der plager mig lige for tiden, der er et par ting, så som manglende svar på et elektronisk brev jeg har sendt, og ellers ikke det helt store drama. Derfor må jeg jo bitche over småting, eller bitche og bitche, det er vel bare almindeligt afløb for afmagt og småfrustration, ligesom når en mand står på en bar efter at have hældt drinks for et halvt tusinde kroner på to hunkøn for derefter at opdage at de begge to er ved at forbløde.

Jeg ved ikke hvad der er mest deprimerende: At reklamefolk rent faktisk tror at de får solgt nogetsomhelst ved at få dyrt betalte computeranimatorer til at få CGI-brød til at vandre henover skovbunden, eller: At folk forlængst ikke har lavet en Facebookgruppe imod den form for massefordummelse?

For tiden er det jo som om at den mindste ting kræver en Facebook-gruppe, ”Gruppen imod at pizzariaet i Gjordslev lukker klokken tyve om torsdagen”. ”Gruppen for længere straffe til voldmænd”, ”Gruppen imod unødvendige straffe”. ”De skal ikke have noget hus” og ”Haha vi fik et hus” grupper er jo blot eksempler herpå. Får det aldrig en ende???

Hvis i vil have mig undskyldt jeg skal ind og fortælle almuen at jeg hører Iron Maiden og spiser chokolade.

12. sep. 2008

Aron 009

Jamen tak røvhuller!

Skiltet på porten siger

"Hold venligst porten lukket"

Sheesh

11. sep. 2008

Morfar tilstår

Jeg har altid betragtet den såkaldte "musikstil" hip hop som en gang overflødigt bras.

De såkaldte hiphoppere (udtales Hæphåbbere) var for mig en grå og broget masse af intetsigende, graffittimalende, storbebuksede, limsniffende og knivbærende idioter.

Sådan har jeg det stort set stadig med meget af det bortset fra at jeg jo nu er et af de der belastende holistiske overskudsmennesker der ikke lader sig provokere af noget, så fratræk had og det er pretty much det samme jeg tænker om dem og genren.

En enkelt fanebærer skiller sig dog ud, Beastie Boys! hvis der er noget hæbhåb der holder så er det Beastie Boys, alt det dersens gangsta rap, ghetto rap og hva faen det hedder kan stadig gå hjem og vugge.

"you got the skills to pay the bills!!!" Forresten fem point til den der kan gætte hvem den lettere fedladne mand med mikrofonhåret er???

Og i morn skal jeg til pånk koncert :)

Sex bliver billigere og billigere

Gad vide om det er de dersens Nigeriører-damer der er udsat for "menneskelig trafikering", der presser priserne nedad?

Det er jo et kendt faktum at man sidst på måneden kan få sig et blæs på Colbjørnsensgade hos "Sanne" for 200 kroner, hvis hun ryster.

Den seneste prisudvikling ses her, priserne rasler ned med samme fart som FCK´s aktier for tiden.




Det her tilbud det slår dog alt! trekant inklusive bacon og kylling for 59 kroner! spansk endda.

10. sep. 2008

Not now Sebastian can´t you see Im arranging matches?

Som enhver kånæs...konna... conne....kender af Eddie Izzard (ikke at forveksle med Eddie Edward Elizabeth Hitler) ved er der tng man indimellem bare må gøre. Uopsættelige ting der skal afvikles for at stille alle tilfredse.

Så derfor iler jeg med forudsigelserne til aftenens fodbolddyst.

Portugørien 3 Danmark 1

Første Målscorer Maniche.

Christian Poulsen får gult kort.

Den sidste her skulle være penge i banken, altså enhver anden bank end Kronebank og Roskilde Bank. De to første er lidt mere shady, navnligt er jeg lidt forundret over hvordan jeg kan forudsige at Danmark rent faktisk får scoret imod Rækardo Carvalho og de andre psykopatforsvarere. Maniche? tror at de starter med ham inde, hvis han ikke starter får man jo pengene igen.

Udover det så går det fantabolous og jeg er ret glad for tiden ikke engang det faktum at KulturBrian har fået et nyt ministerium at køre i sænk kan kvase mit humør, Lars Inkompetent Barfod er tilbage....tjaeh lad os se hvor længe det varer.

9. sep. 2008

Kaptajn Farveløs imod nye horisonter

Den grå emininence? Nej det kan man ikke kalde ham, det er nok mere over i Ham Alle Ignorerer, eller måske kan man bruge hans indianernavn. "Vandrer Uden Holdninger og Opbakning".

Jeg taler selvfølgelig om Kaptaj Farveløs himself, definitonen på ligegyldighed og anonymitet, Bendt "Farveløs" Bendtsen. Som Milos Vendettas skriver og som jeg for flere måneder skrev, så var Bendt B for længst over sidste salgsdato.

De eneste der kan huske ham fra dengang han rent faktisk havde indflydelse eller mente noget relevant er de samme mennesker der sidder og savner Michael Meyerheim og Lykkehjulet, ja eller de få personer der rent faktisk ved hvad Lykkehjulet var.

Sheesh.

6. sep. 2008

Morfar fyrre centimeter fra at dø

Denne internetweblogpost skal læses imens du hører denne sang for ligesom at fange den stemning jeg er i nu, medmindre du er friggin ligeglad for så skal du bare læse videre.



Igår efter at have overset RØDOVVAAARR tabe overlegent til RååångStææard, begav the fearsome Threesome sig afsted imod Københavnstrup for at indtage flere alkoholiske drikke.

Vandrer Uden Klokke mente at det var vist at ignorere de mange busser og istedet tage en drosche ind til Hovedstaden, for at opnå den optimale mulighed for at enterprenere med en hyrevognsfører begav vi os ned til nærmeste større hovedfærdselsåre.

Jeg mente at kunne erindre at der ved RØDOVVAAARR centeret ligger en hyrevognsrede, hvor de ofte holder til.

Jeg skulle netop til at trænge op i fodgængerfeltet da jeg kigger til venstre på automatpiloten sådan bare lige for at se om en idiot er ved at tage et højresving for rødt, og jo Lo and Behold.

En klaphat tager et højresving med små 60 kmt og passerer mig på fyrre centimeters afstand hvorpå han KNALDER ind i kantstenen på den ene side, derefter den anden side inden han strander sin røde Pøjgeot i midterrabatten inde i et fornyligt opsat hegn.

Heldigvis fik hans køretøj viklet sig uhjælpeligt ind i hegnet og holdt på tværs så han var lige til at hente for dem der kalder sig Politiet.

Da jeg jo var temmelig ristet igår syntes vi jo bare at det var sjov og det er først i dag her til morgen (erhmm) at det går op for mig, hvor tæt jeg var på at blive alvorligt kvæstet eller værre.

PS Benjamin Schou Hvil i fred

5. sep. 2008

Morfar på vulkaner

I aften skal jeg for første gang i en evighed til ishockey i forstæderne, hvor heltene fra Rødovre (udtales RØDÅVVAR!) eller udtales og udtales det skal råbes ligesom man jo råber Herning (HÆRRNAANNG!), skal spille mod de onde skurke fra Rungsted.

Under kampen forventer jeg at indtage en otte ti fadøl inden det går afsted mod Tivoli for at se Lars Hug, under koncerten forventer jeg at holde lav profil med alkoholen da Tivoli er det dyreste sted i universet at drikke sig fuld, ja undtaget i Smilets By hvor der er dyrere nede ved Åen.

Det er jo første gang i et stykke tid at jeg skal ud at føjte så jeg regner med at gå rimeligt til den.

Oh jubel oh glæde.

3. sep. 2008

Elvira Lever!

Jeg var jo nede hos den lokale ågerkarl, bedre kendt som MC-mekanikeren fra Colbjørnsensgade. Elvira stod udenfor så jeg bad om en briefing fra mekanikeren inden jeg slap de 2.500 for reparationen. Du ved bare for lige at få den der følelse af at man får noget for sine hårdt tjente penge.

Det første han sagde var. ”Whoa! Er det din?!!! Den trækker jo for sindssygt!!! Jeg racede fra en BMW på den der!”. Lettere stolt måtte jeg jo indrømme at ja Elvira er en lettere vild dame. Jeg spurgte hvor meget han havde haft hende oppe på at køre? ”Kun 87 jeg turde ikke mere, der er jo nyt dæk på så man må ikke køre alt for stærkt de første 100 km, den er for VILD den scooter der!."

Akke ja akke ja den ungdom den ungdom.
Morfar er glad, Morfar er meget glad.

2. sep. 2008

Ting jeg ikke forstår part # uendeligt mange

Hvordan det kan være at Medister Hornbech stadig er minister? Selv Venstres folketingsgruppe er begyndt at mene at hun er fuldkommen whacked oveni hovedet og at hendes håndtering af de klokkeklare EU-regler der jo som bekendt har højere prioritet end vores egen effing grundlov ja kort sagt hele håndteringen af sagen med fortielser, løgne, halve sandheder og benægtelser forlængst burde have kostet hende hovedet.

På den anden side har en af Danmarks største blålys kulturmedister Brian Mikkelsen jo forlængst udvidet grænserne for hvor dum og uintelligent man kan opføre sig og stadig være minister har jeg hørt.

I en anden relateret begivenhed er der en masse mennesker der er begyndt at søge den ikke-ledige stilling som beskæftigelsesminister der jo håndteres virkeligt ringe af Claus Hjort Federiksen, fordi de SKAL søge fire jobs om ugen ja og til dels fordi de mener at de kan gøre det bedre. Faktisk tror jeg at jeg også vil søge stillingen og jeg mener at du bør gøre det samme, da det jo ikke kan gå værre end det gør nu, så skriv trygt til bm@bm.dk med din ansøgning.

1. sep. 2008

Naar esserne forlader den synkende skude

Idag på pladsen imens jeg sad i rendegraveren og flyttede jord, fik vi en besked fra El Top Honcho, at endnu en af vore bedste kulier med speciale i opsætning af rendegravere og andet materiel desværre har set sig nødsaget til at finde beskæftigelse andetsteds.

Det er jo surt sådan rent professionelt da vi så kun har en tilbage med de fornødne færdigheder, en gut der skal passe tre mænds job, det skal nok gå godt.
Dels er det surt rent menneskeligt da jeg er rigtigt gode venner med Kian der nu har sagt op, vi har altid haft den mest fantastiske uformelle, platte, sorte og sjofle humor, der har fået mit føl til at stå og måbe vantro adskillelige gange, jeg har hjulpet ham efter hans hårde separation og han har også hjulpet mig når humøret var ringe.

Så nu er der endnu en grund til at prøve at finde et andet sted at håndtere entreprenørmateriel...

29. aug. 2008

Elvira til Doktoren igen

Akke ja akke ja, det er dog sjovt som det altid bliver et tårnhøjt beløb hver gang man bare nærmer sig en frigging mekaniker med sit køretøj.

448 kroner i timen plus moms og dele.

Why thankew for the kick in the balls, can I have another?

Folder mine hænder i ydmyg bøn om en hurtig og billig helbredelse.

I beder da med mig gør i ikk?

Morfar kommer til byen

Idag var jeg i det dersens Københavnstrup med NaziSøren for at komme af med det skrammel i min pladesamling jeg fik klunset/foræret af gen-naboen da hun emigrerede som ulandsfrivillig til Herning.

Da Pladekøbermanden hev den første LP op af tasken og det viste sig at være "Danseorkestret" kunne man høre mine tæer brække i skoen af pinlighed. Jeg fik mumlet noget om at pladerne var arvet og manden nikkede forstående.

Der blev delt op i tre bunker.

Fede ting: Lidt overskuds Sex Pistols

Ok ting: David Bowie og lidt dansk jazz, star wars soundtrack

Lorteskrammel med lort på: Alt resten inklusive Hanne Boel og en komplet Anne Linnet samling

Alt i alt kunne jeg vandre derfra med en hypersjælden Sex Pistols plade jeg ikke ANEDE eksisterede, samt 300 dejlige kroner.

NaziSøren købte en Kraftwerksingle til 450 kroner...oh well man er vel fanatiker.

Nyt arbejde opdatering

Ufatteligt hvordan nogle få ord kan gøre en fantastisk afgørende forhold i de relationer man har ikk? En god tekstforfatter kan få de mindst interessante ting til at lyde vildt spændende.

Jeg fik ringet til den administrerende direktør for det sted jeg ville hen for at høre, hvad jobbet sårn nærmere går ud på, efter at have hørt det er jeg ikke længere interesseret.

For det første lød han dybt usympatisk og afvisende, "Bare send mig dit CV" Jamen har du ikek tid til at tale med ansøgere så lad være med at skriv at man skal ringe for at høre nærmere, for det andet ser jobopslaget tyve gange mere interessant ud end de opgaver der rent faktisk er involveret.

Så jeg klapper lige trækdyret i denne omgang.

28. aug. 2008

Skomager bliv ved din pest, hest og læst!

Der var engang hvor Naser Khader var medlem af Indenrigsministeriets tænketank for integration og det gik fremragende, han var dygtig til det.

Så fik han den hjerneblødning at han viste noget om politik siden han jo var medlem af Det Radikale venstre og derfra startede han så sit eget parti.

Derefter har han igen og igen været en evig kilde til morskab, som for eksempel hver eneste gang han åbner munden på tv. Hans mest tåkrummende indsats var partilederrunden under sidste valg og det burde vel være advarsel nok om bare at flette næbbet og lade Anders Samuelsen føre ordet.

Nej nej nej det var det ikke for idag kunne man på sin TV-modtager se følgende.

Rapporter: "I er liberale nu?"
Naser: "Ja vi er et liberalt parti der støtter regeringen."
Rapporter:" Jamen er det ikke en tilbagevenden til den blok-politik i grundlagde Liberal Alliance på som modstandere af?"
Naser: "øhh....øhhhhh.....øøøøøøøøhhhh.....nej det mener jeg ikke."

Ok Naser wake up and smell the coffee.

Du er en klaphat til at optræde i medierne.

Hvis ikke det var fordi du var så Effing usympatisk (i mine øjne, det er noget med 16.000 kroner for et 25 minutters foredrag, samt en ikke-eksisterende hjælpefond) ville jeg melde mig som spindoktor for dig, så du i det mindste var FORBEREDT før du stiller op i medierne og lufter din uvidenhed og spejlblankhed. (nyt ord).

Uanset hvad du og dit parti hedder har i udspillet jeres rolle i dansk politik.
billedet sakset fra Ebblog lavet af Bennyand.

27. aug. 2008

Hverdagens Små Mirakler II

I går lykkedes det mig at få samlet alle mine overflødige vinylplader sammen i to tasker, og det er planen at de skal realiseres til kontanter i løbet af weekenden, er ved at forberede en mission ind til det dersens Københavnstrup med min trofaste væbner og pakæsel NaziSøren.

Hvis det ikke bliver i weekenden bliver det i næste uge eller næste igen...eller....

PS Checken fra Stjæledanmark er stadig ikke dukket op, tror jeg må telefonere dem igen!

26. aug. 2008

Forvirringen er total

Jeg har sårn mere eller mindre halvseriøst siddet og brygget noget ansøgning sammen til et nyt og forbedret job, eller det ved jeg jo ikke om det forbedret altså er før at jeg har prøvet det.

Udfordringerne i mit nuværende job er til at overse efterhånden og min hjerne fortæller mig at den samme trummerum med at grave huller, er noget der på sigt vil få den til at udvandre i protest i samme børnefornærmede stil som Anja Andersen.

Samtidig er vort lille hulgravningsfirma truet af et par at de store hulgravere og et par kernekompentencer som spadeførerchefen har forladt skuden i løb.

På den anden side er min chef et dejligt holistisk menneske omend hans tidsfornemmelse og overholdelse af deadlines er legendarisk ikke-eksisterende. For at det ikke skal være løgn skal jeg snart på et par 10.000 kroners kurser i at være sikkerhedsrepræsentant, hvilket også får mig til at føle at jeg ikke bare kan skride.

Then again karrieremulighederne (hvad?) er absolut meget begrænsede i det her firma, på den anden side er karriere jo ikke alt.

Mit firma ligger dejligt tæt på...der er kørselsfradrag til det nye...

ARRRRRRRRGHGGHHG!!!!!!

23. aug. 2008

Viden man ikke kan leve uden

Heldigvis er jeg i stand til at viderebringe denne uendelige visdom til jer andre, jeg føler mig velsignet og glad bare ved tanken om at kunne oplyse jer kære læsere.

Jeg har fornyligt erfaret via min tvmodtager at hvis man har behov for at beholde de radiobiler man har i trusserne, inde i trusserne, skal man bruge et bestemt mærke af hygiejnebind.

Fra nu af kan mine radiobiler ihvertfald ikke stikke af! Ikke fordi jeg nogensinde har opdaget at der er radiobiler i min trusse, men når nu Tvmodtageren siger det må det vel være rigtigt.

(og Checken fra Stjæledanmark er ikke kommet endnu).

22. aug. 2008

Succes med Stjæledanmark

Idag havde jeg den tvivlsomme fornøjelse at skulle telefonere Stjæledanmark, da de har valgt ikke at refundere nogle penge de skylder mig vedrørende et opsagt TV-abonnemment.

Så veludrustet (høhø) med kundenummer, betalingsaftalenummer, beløb, CPR-nummer og dato kastede jeg mig ud i det.

Den gyldne regel når man ringer til så store firmaer er at lade være med at høre på deres telemenuer "Tryk 7 for at råbe og skrige af fax-afdelingen, tast 8 for at høre lyden af dine penge der rasler i statskassen osv osv". Bare tryk * og den skid er slået og man har en forvirret receptionist i røret efter kort tid.

Jeg blev stillet om til den korrekte afdeling i første forsøg! faktisk første gange jeg har prøvet det hos Jussi/stjæledanmark og efter kun ti minutters søgen i databasen fandt den rare og lettere vanvittige sønderjyde mig og kunne fortælle at checken er i posten.

Right!

21. aug. 2008

Profeten Morfar slår til igen!

Som forudsagt den 8. juli Blev Danmark gennemhøvlet af Spanien med 3-0.

Som en lille drillepind vil jeg længere nede i internetweblogindlægget komme med en ny profeti.

Inden jeg var til kamp var jeg ude at dinere med firmaet, eller faktisk var det kun undertegnede der var tilstede fra firmaet.

Der var en del andre dudes, fra andre Hulgravningsfirmaer, blandt andet et par driftige herrer fra det dersends Jylland som jeg fik mig en hyggelig sludder med. Den ene spurgte om jeg havde et hulkort og selvfølgelig havde jeg da det. Gad vide hvor den ende spinder hen?

Faktisk er det ofte til sådanne arrangementer at man skaber sine kontakter frem for den daglige hulgravning.

Nåmmen du ville jo læse om min næste profeti garanteret, så her er den.

Amerikas Forenede Stater vinder guld under OL i disciplinen "Basketball for herrer".

Så ud og spil børnlille!

18. aug. 2008

Farvel folkekirke og tak for ingenting.

Religion er opium for folket som en klog mand engang sagde.

Her i min superferie har jeg endelig fået taget mig sammen til at melde mig ud af jeres folkekirke.

Så jeg præparer omhyggeligt et elektronisk brev til det lokale kirkekontor, med CPRnummer og dåbsmåned og sted sender det afsted og forbereder mig mentalt på den store slåskamp med den emsige skrankepave, der garanteret vil have Eksate datoer og originalt dåbsbevis.

Stor var min overraskelse da jeg modtog et elektronisk brev fra det lokale kirkekontor om at nu var tingene fikset og klar til at jeg kom ned for at skrive under, hvorefter skrankepaven ville printe mig en ny dåbsattest, hvis jeg gad vente de tre minutter det tager at printe den ud.

Sånja!!! Skal man så slette sin profil på Kristendating.dk?

17. aug. 2008

Tak for guilt trip!

Findes der noget værre end når ens venner eller i det her tilfælde nærmere bekendtskaber, prøver at køre guilt trip på en? Venner gør vel ikke den slags.

"Jo det er fedt nok at du gider hjælpe nogle timer, men det ville være federe, hvis du kunne komme fra morgenstunden så vi kan arbejde hele dagen".

Eh Jo ser du faktisk behøver jeg slet ikke at komme, jeg kunne bare lade være med at hjælpe dig istedet for ikk? Så kan du sejle din egen fine lille egosø alene.

Det er i stunder som den at man takker Gud for de prøvelser og tålmodighedstests han sender ens vej. Så man kan smile stille af andres dårskab.


Guilt trip pareret ellers tak for det.

16. aug. 2008

Flere ting du heller ikke gad at vide om Morfar

Ja listen er jo snart uendelig, jeg har dog endnu en tilføjelse med en ligegyldighed af episke proportioner, endnu en blindtarm af kataklysmisk ubrugelighed.

"Sheesh" hvisker du imellem sammenbidte tænder og flipper over på Kanal 5 hvor hende blondinen står og vifter med kufferter, dagens ord var Brian kan jeg afsløre...

De allermest sorte og intime internetweblogindlæg er dem jeg skriver og bare har liggende som kladder i min indlægsliste, små potentielle klyngebomber af intimitet og hudløs ærlighed, uden dillerdaller uden omsvøb og ikke mindst uden relevans.

Eller det vil sige jeg havde, for nu har jeg lige været dem igennem og slettet dem af frygt for at jeg en dag ville komme til at trykke på "udgiv" i desperation over manglende kreativitet.

15. aug. 2008

Spændt op til lir... endnu en forvirret interrnetweblogpost

Efter en fornøjelig tur i Parken i går awtes, hvor FCK igen igen igen vandt uden at imponere, er humøret højt her til morgen, og ja der står morgen, når man er feriebarn som jeg, så er det morgen til man spiser frokost.

Idag skal jeg en tur til Provinsen for at se på kirker og museer sammen med min højkulturelle veninde, egentlig sjovt jeg ser hende altid kun i forbindelse med diverse teater eller museumsture rundt omkring.

Jeg havde faktisk forventet en ordentlig sviner på grund af det fine soldaterfoto med Hulemanden, den er dog udeblevet oh well.

Igår blev jeg fotograferet af en af de dersens amatørfotografer, man altid har i sin omgangskreds og jeg må sige at jeg ligesom ham der George Clooney bare bliver smukkere med alderen, når jeg når de tres år om et par uger eller 40 vil jeg slet ikke kunne gå i fred på gaden.

Jeg føler lidt en uro i kroppen som om jeg har lyst til at drikke mig i hegnet eller som om jeg mangler noget, der er noget uforløst i min tilværelse... gad vide hvad det mon er???

Nu vil jeg drage ned imod Genforeningspladsen for at fange en bus ud i den danske kul-og-natur.

Konichi wa børnlille

14. aug. 2008

Anders Foghs soldaterfoto afsløret

Morfar kan her bringe et ucensureret fotografi af vores primitiv hulemand statmedister Anders Fogh Rasmussen taget i hans glade soldatertid, hvem herren til venstre på billedet er skal være usagt, de er dog RET gode venner efter fotoet at dømme.

11. aug. 2008

Morfar i sjælden positiv udformning, grib det imens det varer!

Idag er en god dag.

Som min kære internetweblogveninde Asta konkluderede tidligere idag over Det dersens Øjeblikkeligt meddelelsesprogram vi begge benytter os af er det en fremragende dag.

Små og store sysler er blevet ordnet i domicilet og der er blevet smidt nogle ting ud (farvel store sorte grimme CD-holdere) der skulle være kylet ud for lysår siden.

Jeg har godt nok ikke fået hæklet noget køleskab, (aj undskyld hausfrauinternetwebloggere i er søde nok)Verdenssituationen er blevet ordnet med en god veninde under ivrig rundvandring i de Måløvske naturarealer, og jeg er nået til erkendelse omkring en del vigtige forhold i min tilværelse, blandt andet står jeg virkelig og mangler en stiksav :o).

Jeg har ikke så meget mere på tapetet, sidder og stener sportsradio og kigger på regnen der trommer mod ruden og smiler stille, glad for at være til.

10. aug. 2008

Man må godt i Parken

Med voldsom fare for at blæse mit dække som man siger i udlandet vil jeg her afsløre at jeg i dag skal ind for at se Danmarks dyreste fodboldhold FC København i nationalarenaen Parken. De skal udtvære holdet fra Provinsens hovedstad Aarhus Gymnastik Forening.

Den primære grund til at jeg skal derind i dag er at jeg skal stå og råbe og skrige, bare råbe og skrige i halvanden time, af alt og alle måske endda inklusive de småbuttede pølsepushere.

Fordi man må godt i Parken, alle andre steder ville synet af en råbende og skrigende mandsperson blive betragtet som bizart, men derinde er der et fristed for personer der bare har lyst til at stå og råbe og skrige.

Råbe og skrige.

9. aug. 2008

Det der Fjæsbog-noget

Jeg var nysgerrig så jeg lavede en konto derinde for at se hvad det er de unge vil have, eller faktisk de unge mere eller mindre højtuddannede kvinder, for det er ifølge undersøgelser mest dem der har en Fjæsbogkonto.

I starten når man så har fundet et par venner, bliver man oversvømmet af alverdens mystisk Kvisser og påhit, "Hvordan er din seksuelle intelligens", "Hvilken filosof er du?" "og alverdens andre ting der går ud på at hive marketingsoplysninger ud af en. Nogle af disse kvisser og påhit kræer at man inviterer ti til tyve andre før man kan få sine svar og så er det jo spild af tid medmindre man elsker at spamme andre med ting.

Man bliver tvunget til at tage standpunkter, ved at blive inviteret til grupper som "Rigtige mænd barberer deres boller". "Befri Tibet" ( ja fint nok må jeg lige spise først?) og andre mere eller mindre mærkværdige fraktioner af større eller mindre værdi for almuen.

Det er egentlig et ret avanceret spionværktøj, hvis man kan finde ud af at bruge det rigtigt. Lidt simpel klikken frem og tilbage og man kan se hvordan folks humør har været de sidste tre måneder.

Som arbejdsgiver kan man se: "Nå Joakim forlod rendegraveren 13.42 for at opdatere sin Fjæsbogstatus til "Myrder Chefen Snart!!!" ". Eller man kan se sin sygemeldte medarbejder, købe ind på Friends For Sale når han egentlig burde være bundet til sengen med blindhed osv osv.

Det er et udemærket værktøj, til at kommunikere med sine kontakter på, efter de fik installeret det der chat, stadigvæk hvis man svarer på alle de mærkelige invitationer og kvisser er det spild af tid i længden i mine øjne.

6. aug. 2008

Parfiction # krafthelvede mange

De var vokset fra hinanden som det nogengange sker, deres fælles vej havde delt sig i to og var gået i hver sin retning. Deres følgeskab på kærlighedens og livets vej var bragt til ophør.

Nogen vil nok hævde at det var manglende vilje eller manglende lyst til at ofre sig for forholdet der havde fået det dertil, andre vil hævde at det bare var tiden der havde forandret dem begge, deres værdier og deres mål.

Han havde hurtigt fundet sig en anden, for som de siger i Sønderjylland, den bedste måde at komme over en på er ved at ligge oven på en ny, hun havde ventet længere og her efter halvandet år følte hun sig klar til at elske igen.

Hun havde mødt hans nye kæreste og budt hende velkommen i sit liv, så velkommen som man nu kan med en der nu er sammen med den man engang elskede.

Idag var første gang at han skulle møde hendes nye kæreste, hos en fælles ven, da han hørte at hun havde fundet en ny og at hun tog ham med blev han vred, såret og forvirret, selv om det jo var ham der var startet halvandet år inden med at være sammen med en ny.

Nu står hun så ved vinduet med telefonen i hånden, sønderknust over sin egen naivitet, sin egen sårbarhed, sin rummelighed samt følelsen af at han holder hende den nye for nar.

Er kærligheden bare en illusion?

4. aug. 2008

Du bliver hvad du spiser!

Dette internetweblogindlæg handler ikke om mad, det handler ikke om hvordan jeg hæklede et køleskab med nogle nøgler jeg da lige havde liggende, det handler om hvordan man altså DU ser på tingene i din tilværelse, det handler om at du får hvad du deler ud af.

Idag har min apprentice (Gud velsigne hans enfoldige sjæl) tilbragt det meste af sin dag med at beklage sig over sine mange opgaver, op de ekstra opgaver han pludselig fik, samt at han pludselig skulle prøve noget nyt på byggepladsen.

Ikke bare med ord, også med små suk og støn og grynt, det er simpelthen som at arbejde ved siden af en stor sort sky af negativitet, eller som nogen her på internettet siger, et sort hul, af tristesse og weltschmertz over at han nu har været i kiosken i tre måneder og forventes at være udlært.

Så når han spørger mig om noget, responderer jeg med negativitet og irritation over at han stadig ikke har lært hvordan man vender skovlen, fordi det jo er nemmere at få mig til at grave hullet ikk?

Imorgen vil jeg NÆGTE at gå med på den galej, jeg vil prøve at se om JEG kan vende hans dag til noget positivt, om jeg kan smitte ham med noget energi og entusiasme, hvilket kan være svært da jeg stort set er udgået for begge dele, og havde det ikke været for en god ven, var jeg nok gået ned med flaget i en depression af Kafkaske proportioner.

Til jer der venter på det sjove i dette internetweblogindlæg, må jeg nok skuffe jer, det slutter her