31. jul. 2007

Jamen det doer man sgu da af!!!

Eller "Hvordan man stempler spinaten ned bagfra med to fødder i knæhøjde".

Jeg har en veninde der hedder Chris, for nyligt havde vi en aftale om at vi endelig skulle ses efter at der var gået en evighed siden sidst.

Dagen før får jeg så en sms-besked, " Sorry min ven, jeg er blevet indlagt på Hospitalet"

Det var så ikke lige en undskyldning jeg havde hørt sådan i almen brug før, så da jeg dagen efter får en ny sms, "Du kan jo komme og besøge mig på hospitalet??" Går det op for mig at det ikke var nogen joke.

Så jeg ringer til Chris og hører, "Hvaeh hvad fejler du junior??"

Chris, "Jamen det er Tuberkulose"

Mig " Jamen det dør man sgu da af!!!"

Virkeligt taktfuldt Morfar godt skuldret!

29. jul. 2007

Morfar gribes af afgrundsdyb undren Forklaring oenskes!

I dag var jeg nede for at frekventere den lokale fødevarepusher, da der jo var slagtilbud på svin. Så der står jeg mellem parterede flæskedyr og halvfede forstadsfruer alle iført grå joggingbukser, pumps og stumpebukser af forskellige varianter af farver, mønstre og stump.

En enkelt anden mand er også tilstede, han skubber en barnevogn foran sig, jeg kan se at på hans venstre underarm er der de velkendte oldgamle kinesiske tegn for "Nudelsuppe", "Lykke" og "Fri Hash" og hvad de ellers skriver på folks arme.

Men på den anden underarm havde han tatoveret med stor uhjælpelig barneskrift, altså vi taler om de der Hip-hop-bogstaver din irriterende lillebror insisterede på var fede i slutfirserne, "Simon" stod der.

På en sådan måde at han aldrig selv ville kunne læse det retvendt medmindre nogen flåede hans underarm af og viste det til ham.

Jeg undres!!! Barnagtige hip-hop-bogstaver og "Simon". Mon de fem bogstaver er et udtryk for hans IQ? Hvad sker der? Hvorfor ikke lave det pænt i det mindste? Eller så man selv kunne læse det????

ARRGGHHGHG!!!

28. jul. 2007

Morfar tager haand om dopingproblemet

Mit ydmyge og beskedne forslag er i al sin enkelthed, at når man finder en positiv dopingprøve, så laver man en a og en b-test og i fald de begge er positive, trækker man den pågældne rytter ud af feltet ved starten af næste dags etape, beder ham tage cykelhjelmen af og henretter ham ved et nakkeskud foran resten af feltet.

Det skulle hurtigt sætte en stopper for den slags og forhindrer samtidig "repeat offenders".

På den måde ville vi også komme af med Medister Lars Donut Løkke Grillkylling Rasmussen, da han jo teknisk set pt er cykelrytter og med garanti dopet for at kunne fuldføre sit publicity stunt for Cassens Juice ;o).

Morfar din radikale Problemløser.

26. jul. 2007

24. jul. 2007

Den nye dille

Har du altid drømt om hvordan du ville se ud hvis du var med i Tegneserien The Simpsons?

Nu har du muligheden takket være moderne teknologier, samt de to aliens Kang og Kodos.

Prøv det før din mor!

Mon ikke de burde sende mig et par fribilletter sådan som jeg plugger dem?

Morfar ***Update! Det tager en evighed at loade billedet ***

og et generelt link til sitet.

http://www.simpsonizeme.com/index.php#

23. jul. 2007

Morfar gaar over stregen

Danmarks regering byder sine Irakiske tolke gæstfrit velkommen ved at internere dem i hyggelige ferielejre, efter deres fornemme indsats der nemt kan koste dem livet.
"Danmark har gjort sin pligt" skræpper statsmedister Fjogh, mens kulturmedisteren har travlt med at se cykelløb i Frankrig.


Oh brother

22. jul. 2007

Profeten Morfar

Det er jo et veldokumenteret faktum at jeg er en profet når det gælder sportsresultater, godt nok indimellem en noget skæv og uskarp profet, generelt går det faktisk godt med at skyde resultater.

Idag havde jeg så smidt nogle penge efter at Esbjerg ville gennemtæve Viborg FF på udebane samt en lille sum på at Gasbjørn Sennnels ( af min homie betegnet som ligaens værste venstreback) ville få et gult kort, da jeg synes han ser lidt smårfed ud og jeg vidste at han skulle spille overfor Esbjergs hurtige angribere.

Esbjerg fører nu fire nul og Hashbjørn har lige fået et gult kort for at bodychecke en Esbjergspiller i dørken.

Morfar det tætteste du kommer på en profet.

PS var der andre end mig der så bandet Evil Prophet tilbage i 88 på Skovlunde Byfest?? Jeg tror det er derfra mine evner stammer.

21. jul. 2007

Morfar bringer dagens gode nyhed

En større dagsrejse til landet på den anden side af den nedgående sol, for nu at citere Elveren Teodor fra "Tjenesten" nå....men altså belønningen ligger og venter denne på den anden side af denne dagsrejse til det "lokale" posthus.

En sixpack med DVDér med verdens sjoveste komiker Eddie Izzard!!! Spørgsmålet er om jeg ikke bare skal hanke op i en kasse med øl og storme Q´s domicil med disse effekter, hvis hun da ikke ER taget på ferie :o).

Anyway ønsk mig held og lykke på min tur gennem storbyjunglen, jeg har pakket tornysteret med vandflasker, myggebalsam og beskøjter, slebet min machete og snøret mine vandrestøvler.

20. jul. 2007

Nogengange

Kender i det at få lyst til at sætte sig ind i sit automobil og så bare køre derudad, bare køre for at komme væk fra de ting der sker omkring en, de frustrationer der omklamrer en med sine klistrede fangarme, alt det lort man ikke kan gøre noget ved alligevel?

Jeg gjorde det ikke, jeg gik mig en tur i stedet, ringede til en god ven, han tog den ikke.....

Nogengange.......

19. jul. 2007

Saadan sparer man en masse penge!

Jeg køber aldrig tøj, eller det vil sige meget sjældent køber jeg noget fordi det jeg har er slidt ned.

Det slidte tøj bliver så lagt ind i skabet, for det kan man jo altid bruge en dag man skal male (yeah right!).

Jeg står så idag i et større Dansk storcenter hvor jeg er blevet lokket ind med løftet om 50% rabat.

Det hjælper jo ikke så meget når et par bowser åbenbart koster 1.500 kroner i vore dage, så bliver det jo stadig halvdyrt til sidst.

Efter at jeg nærigt har besluttet at jeg ikke gider give 500 kroner for et par Diesel industry bukser går jeg videre over i en anden afdeling.

"Neej! en tshirt nedsat fra 500 til 200 den må jeg eje" . "Nøj et lækkert jakkesæt!" For nu at køre en lang historie kort har jeg sparet langt over 5.000 kroner og er gået shopamok i et totalt spending spree som det hedder på dansk, jeg ved ikke hvad der gik af mig....

Så nu er jeg veludrustet med fint nyt tøj, så mangler jeg bare nogle steder at tage hen :o)

16. jul. 2007

Morfars Top Ti

Ikke fordi der er nogen der spurgte, bare inden den store trend starter, for den VIL starte bare vent... Man skal bare tagge nogen til sidst i indlægget så når det hele blogland rundt på en uges tid...

Morfars Top Ti Pånk Plader

1. Sex Pistols Never Mind the Bollocks, Here's the Sex Pistols (1977)
2. Subhumans Time Flies but Aeroplanes Crash (1983)
3. Dead Kennedys Fresh Fruit for Rotting Vegetables (1980)
4. Nirvana Nevermind (1991)
5. The Offspring Smash (1994)
6. Ramones Ramones (1976)
7. Discharge Hear Nothing, See Nothing, Say Nothing (1982)
8. Green Day Dookie (1994)
9. Kalashnikov Subversion (1985)
10. Rancid ...And Out Come the Wolves (1995)

Gå ud og køb dem på Itunes hahaha!

Morfars debut paa den nye marmeladefabrik

Er der noget der siger: "Her er en motiveret og engageret mand der ofrer sig for firmaet og gerne går den ekstra mil" end lige at komme tre kvarter for sent den første dag man møder?

Adder så til ligningen at jeg kampsvedte og var RIMELIGT frustreret over hvor mange effing ensrettede gader der er i det Nordsjællandske, for lige at fuldkommen overpisse lagkagen måtte jeg holde på en ensrettet vej og vente på at en slamsuger blev færdig, indtil jeg til sidst tabte al rationalitet og tålmodighed og lavede en ninja u-vending for at komme tilbage, en smuk manøvre der helt sikkert havde kostet et klip hvis Politimester Striks havde set det.

Til sidst lykkedes det at komme frem og min nye chef var flad af grin og tog det med et smil, jeg har fået et par gode kollegaer og vi hygger os gevaldigt med den specialopgave vi er blevet shanghajet til.

Nu kan jeg lige stene et par timer inden jeg skal være statist på tv-serien "Maj og Charlie" der kommer på TV3 til efteråret, det er da glad.

15. jul. 2007

Morfar provokerer dame

Idag skulle jeg parkere Det Hvide Lyn nede ved Carlsberg fordi jeg og en veninde skulle i Søndermarken for at kigge på springvang og bare hænge ud og stene.

Jeg finder så en lille smal ensrettet pisvej hvor det går op ad bakke, jeg gider ikke begynde på at lave en parallelparkering, da jeg nok mente at jeg kunne få smidt Lynet på plads uden, og da det jo går op ad bakke skal der files en del kobling og ninjaes en del med bremsen.

Efter lidt asen og masen lykkedes det mig at få parkeret, men Lynet holder skævt men dog indenfor de hvide streger.

En dame råber ad mig, "Den holder skævt! kan du ikke parkere den mere lige!?!"

Jeg replicerede med et "Nej det kan jeg ikke, men du er velkommen til at låne nøglerne og forsøge!"

Så fik hun flettet næbbet.

12. jul. 2007

Morfar skyggebokser lidt med Bacchus

Du ved vel godt hvem Bacchus er ikke? "Jo jo Morfar selvfølgelig! eh...kan vi lige få en update?" hoster du småforlegent og kigger ned i dåsen med småkager, mens du spekulerer på hvor de er blevet af allesammen.

Bakkus (latin Bacchus og græsk Βάκχος Bakkhos) var i den antikke græsk-romerske religion vinens gud, som regel identificeret med Dionysos.

Altså vinens og festens gud.

"Nårh ja det vidste jeg da godt! men hvorfor dog det og hvorfor kun skyggeboksning?" mumler du glad.

Morfar er 99% sikkert blevet ansat på et treugers projekt, hvor der med 90% sikkerhed bliver tale om en permanent stilling, hvis de kontraktmæssige forhandlinger firmaerne imellem går i orden og de kan banke noget sammen der ligner en permanent kontrakt.

Den store udfordring består i at lønnen er en del mindre end på den forhenværende marmeladefabrik og at det som skrevet kun er tre uger til at starte med.

Men som jeg selv siger, så handler det om at sparke døren ind og slå dem ihjel.

11. jul. 2007

Morfar belærer almenheden om Brøndby IF

Jeg var jo til fodbold idag, heldigvis havde man åbnet op til at vi kunne sidde oven over den grumme tribune og se bold.

Her følger så en taktisk gennemgang af Brøndbys opstilling og kampens forløb, lige noget for alle jer tøzzer.

Brøndbys umiddelbart største problem er den totale mangel på en kvalificeret venstreback, ham de prøvede i første halvleg (den formodede starter) Anders Randrup faldt igennem med et brag, adskillelige fejlafleveringer og et overilet fremløb der kostede et mål. I anden halvleg fik Morten Rasmussen chancen og han gjorde det bedre, han holdt sig dog også mest på egen banehalvdel da venstresiden blev spillet tynd konstant i første halvleg.

Brøndbys næststørste udfordring er at topscorer Morten Rasmussen (en anden en) blev skadet efter at være faldet uheldigt ned på sin hofte i et konfrontation i feltet, han spillede det sidste kvarter af første halvleg men kom ikke ud efter pausen.

Tredje udfordring Mikkel Bischoff, hurtig er han ikke, bevægelig heller ikke og han tog et par halvvilde chancer med driblinger på egen banehalvdel, men gjorde det fornuftigt nok efter pausen.

Positive ting, Tobias Mikkelsen, lidt for meget dykand (a la Grønkjær) ellers en god og bevægelig spiller der kan nogle tricks, Auxerres backer lærte at de skulle gå på kroppen af ham det kan han ikke lide, hvis han holder en skadefri sæson kan han blive rigtigt god.

Peter Madsen skarp bevægelig og det lader til at han har mistet lidt af sin svinske indstilling.

Per Nielsen i forsvaret den mand er god.

Gislason den nye islænding god på midtbanen gode afleveringer, ikke superhurtig.

Kampen sluttede 2-1 til Brøndby og det må siges at være lidt heldigt sluppet.

Blogs som reklame

Jeg stenede rundt i Blogland idag og faldt over en fin ny blog, med professionelle fotografier omhyggeligt retoucheret i fottosjåb (eller lignende).

Teksten meget velskrevet og pludselig nede i bunden af internetweblogposten et uskyldigt link til en producent/forhandler af en vare og en kraftig anbefaling af produktet.

Så går jeg kold, sætter bloggen på ignorer i Blogbot for den slags lusk gider jeg ikke være med til...

Jeg VED godt at det er det sidste nye og alt det der, men jeg står af.

Morfar til fodbold

I dag skal jeg ud til hjernedødens højborg: Brøndby Stadion.

Jeg skal overvære en fodboldkamp mellem Pestegnens helte og AJ Auxerre fra Frankrig, det første jeg tænker på når jeg skal på Brøndby Stadion er. "Husk regnfrakken!" fordi i det usandsynlige tilfælde at hjemmeholdet scorer et mål er der nogen der mener at dette bør fejres ved at kaste sin øl op i luften så den rammer dem der står nedenunder.

"Jamen Morfar! Der er jo kontrollører på stadion!, kan de ikke gøre noget?" mumler du bekymret mens du tager en bid af din marcipangris. Jo teoretisk kunne de godt gøre noget, men enten tør de ikke eller også vil de ikke, forøvrigt har de som regel travlt med at spise pølser eller at se kampen istedet for at holde øje med publikum, 100% ligesom inde i Parken.

Deres placering nede ved banen gør også at de ikke kan se hvem af idioterne det er der kaster med øl.

Det sjove er jo at det KUN er hjemmebanefans der står på den tribune, så det er ens egne medfans man rammer....

Jeg forstår ikke lige helt hvad pointen er.

10. jul. 2007

Otte om Undertegnede

Otte om Undertegnede
Tagget af Maria sheeesh Goddammit!

1 Jamen jeg ved da ikke hvorfor jeg har en blog mere på engelsk...jeg har faktisk skrevet på den idag...for første gang.

3 Jeg er påholdende, vedholdende, pågående, tager ikke nej for et svar stædig med andre ord.

2 Jo selvfølgelig er det frustrerende at gå til den ene jobsamtale efter den anden og få at vide at jeg er "En SUPER-interesant profil, der bare ikke passer ind lige nu."

7 Nej jeg synes ikke jeg sidder fast i 80érne selv om jeg hører masser af Martin Hall, Cure, Smashing Pumpkins, Dead Kennedys og den slags.

5 Nogengange fanger jeg mig selv i at tænke ting som, "Jeg kan lige ringe til de gamle og høre hvordan man laver Forloren Hare for det har jeg ikke spist i årevis, indtil jeg kommer på tanke om at de er døde".

6 har jeg lige slettet for den blev FOR personlig

6igen Jeg er A-menneske står op når uret ringer og er god til det.

8 Jeg savner at verden bliver mere naiv igen som den var i 50érne, "Nej hør! Sikke dog en fin Cykel De har der!" "Ja den har jeg netop prokureret nede på Gl. Kongevej skal jeg sige Dem!.""Det var da mægtigt! sådan en vil jeg også have! tak for hjælpen!" "Åh jeg be´r"-agtigt.

Jeg tagger: Ikke nogen det må være nok nu!

9. jul. 2007

Ekstra Pladderet sviner Smashing Pumpkins

Er der noget bedre end en mavesur anmelder der har en dårlig dag?

Jeg citerer:" Mandens sarkastiske civilisationskritik er lige så konstruktiv og kløgtig som målet for hans prætentiøse poesibog, og sangerens lidelsesfulde hvin er stadigt et på alle måder sygt instrument med nærmest ætsende galde. De 52 minutter er meget endimensionalt produceret, men der er lys i mørket i form af dynamiske ’Bring The Light’, og heftigt pumpende ’Tarantula’ er det nærmeste, albummet kommer en ørehænger.Generelt ikke uden en vis grumt gungrende gennemslagskraft, men dybest set et uskønt, uspændende og usympatisk comeback." TOM.

Så det må jo betyde at Billy og drengene er tilbage i storform da alle deres andre plader har indeholdt lige netop det Hr. Tom beskriver her.

Tre stjerner fra Ekstra Pladderet gange mavesur anmelder uden sans for Smashing Pumpkins må vel give seks stjerner.

Enter Boris med link: :o)

8. jul. 2007

OMG!


Greedy and pathetic



Ja jeg så dem lige på DR2

Hold da kæft!

Men hvis der er en krone eller 25.000 at tjene er det vel fint nok baby.

Lommen fuld af guld

Jeg husker endnu da A-Ha kom frem med deres nummer "Take on me" den genlød i afkrogene af mit kranie i måneder efter, der er bare visse sange der sætter sig på min hjerne, kritikkere vil her postulere at der jo også er rigeligt plads til sange med den hjernekapacitet jeg udviser.

"Lommen fuld af guld

Kører i en mægtig fart

I en sportsvogn der er skæppeskøn og smart..."

ARRGGHH!!!! jeg bliver vanvittig!

Du MÅ have hørt den i radioen, den er faktisk værre end KNA connecteds Fibs løgn og latin! Altså værre på den fede måde :o)

7. jul. 2007

En grov og racistisk joke der intet gør for at fremme integration eller noget som helst andet

Ja jeg må hellere advare sarte sjæle og andre følsomme væsener.

Nu er jeg jo omtrent lige så recistisk og højreorienteret som en blanding af Che Guevara og Fidel Castro så derfor føler jeg godt at jeg kan viderebringe denne joke, der fik mig til at skraldgrine igår.

Igen: Disclaimer: Det er en joke!

"Hvad er definitionen på blandede følelser??"

"At se en perker køre ud over Møns Klint med 120 kmt

I en fyldt ØLBIL!!!"

:o)

6. jul. 2007

Baby I´m a star!

Seks timers venten med sandwicher kildevand og noget slik der blev lovet, men der aldrig dukkede op.

Efter seks timer stikker klapperen hovedet ind og døren og bjæffer kommandoen:

"Ja så er det jer!" Eh jamen jeg har jo kun haft seks timer til at forberede mig på hvad der skal ske! Jeg har brug for mere tid!

Det viste sig så at det der skulle ske ikke var det vi var blevet briefet om.... Jeg kan godt forstå at det nogengange kan tage flere år at lave film!

Jeg har skrevet under på at jeg ikke vil afsløre noget om noget, så det må jeg jo hellere holde :o).

Til sidst fik jeg så tre billetter til Cinemaxx! HELT ÆRLIGT! cinemaxx!!! Jordens dårligste biograf på Lortefisketorvet sheesh!!!

Hvem vil købe tre biografbilletter til Cinemaxx for 150 spir?

5. jul. 2007

Stativ Kasket Statist

Som arbejdssøgende har jeg jo masser af ledig tid på hånden her i øjeblikket, så den går dels med at nyde det gode vejr og dels med at skrive ansøgninger.

Men der skal jo også lidt penge ind da min pensionsopsparing bestående af en pose med tomme flasker er forlængst skudt af.

Så imorgen skal Morfar være statist i en Tv-serie der kommer til efteråret, det skal nok blive sjovt! Jeg skal komme i pænt tøj og med to sæt skiftetøj og der er gratis mad og drikke (Oh BOy free food!).

Det er jo helt sikkert startskuddet på en gloværdig Hollywoodkarriere og jeg forventer at være klar til Oceans 15 om et par år!

4. jul. 2007

Flickr

This is a test post from flickr, a fancy photo sharing thing.

Det handler om at sparke døren ind og slå dem ihjel!

Der er de dersens jobsamtaler, hvor jeg er ved at skide i bukserne, jeg ligger søvnløs hele natten og skiftevis er tørstig og skal pisse indtil klokken er så mange at jeg til sidst falder i en drømmeløs søvn og vågner med et sæt fordi vækkeuret bamler.

Så er der de der, hvor jeg ved at jeg ikke får jobbet, men bare bruger samtalen som træning til en dag det virkelig gælder, jeg tror det er med jobsamtaler som med sex, jo mere man øver sig jo bedre bliver man til det.

Så jeg troppede op i "Nordsjælland et sted" og fik fyret den bemærkning af jeg bruger som overskrift, og de var behørigt imponerede, men de fandt også at jeg ikke passede ind i den niche de skulle bruge, (hvilket jeg jo godt vidste).

De beholdt mine data og opfordrede mig til at "ringe ind i mellem og høre om der var noget ledigt, for de ville virkelig gerne have mig i deres organisation".

Det er et skulderklap i min bog.

Det var den samtale jeg var lovet i et tidligere indlæg, så nu bliver der ikke spundet mere på den ende.

Jeg har stadig tre andre ansøgninger ude og skal til samtale igen snart, et sted jeg vil passe godt ind, et job jeg gerne vil have.

Et sted der føles rigtigt i maven

Morfar optimist!

3. jul. 2007

Sidste nyt fra Roskilde

Mudderfælder!

Morfars Gør-det-selv skole Lektion 1.

Byg din egen mudderfælde.

Man graver et hul i jorden/mudderet.

Her kan det anbefales at bruge et graveredskab såsom en spade eller en kano.

Fylder hullet op med vand.

Fylder lidt jord tilbage i hullet så det mudrer op igen.

Venter.

Det er en fordel at du ikke bygger din mudderfælde i et asfalteret område da det godt kan pisse den lokale tekniske forvaltning af, og det er RET svært at grave i asfalt uden det rette udstyr som dynamit eller borehammere.

Desuden skulle din mudderfælde gerne falde i et med omgivelserne.

2. jul. 2007

Bare lige en tanke...

Altså hvis man giver sin kat kemoterapi, så er man da sikker på altid at have en glat mis!

Okay! Realitets Kontrol! Venligst former Kø!

Jeg sidder her med dejlige hjemmebagte rosinboller (NEJ i får ikke opskriften, jeg er ikke den slags blogger), og morgenkaffen og hygger mig da jeg nærmest kvæles i morgenmaden med en del sprutten og hosten til følge da jeg via massekommunikationsmedierne erfarer at folk ikke anbefales at give deres kæledyr kemoterapi mod kræft, selv om det kun koster 25.000 kroner.

Hallo??? kæledyr? kræft?...

Okay! Realitets Kontrol! Venligst former Kø!

Mennesker DØR af sult og sygdomme i hundredevis hver dag i Darfur, og massevis af andre steder mens vi bastards giver vores kæledyr kemoterapi for at forlænge deres liv med trøfler og gåsepostej med et halvt år.

"Er du måske en helgen Morfar?" spørger du og peger anklagende med et rødvinsmarineret berberiandelår med fedtet dryppende ned af armene.

Nej. Jeg giver mine 200 kroner om måneden via Unicef og jeg donerer til indsamlinger indimellem, men helt ærligt....kemoterapi til kæledyr!!!

1. jul. 2007

Jeg doeber dig

Jeg havde ellers fortrængt det, men DRs Tjenesten er på for at dække den seneste royale begivenhed.

Mit personlige bud på et navn til den nye samfundsnasser på overførselsindkomst der skal døbes idag.

For at fejre at det er 66 år siden vi underskrev Antikomiternpagten som de eneste ud over Nazityskland og deres lommestater vil vi døbe nasseren......Adolf.

Corporate sponsorship er jo så populært idag så vi skal da have et firmanavn med ind over Grundfos!

Lad os ikke glemme landets fremmeligste erhvervsmand. A.P. Møller Mærsk.

Derfor kommer ungen til at hedde:

Prinsesse Adolf Grundfos Mærsk.