28. feb. 2007

Sex and drugs and rock´n´roll

I morgen starter det store kapløb om at få billetter til kokainkongerne Metallicas koncert i Århus. Vi har stationeret to mand på indernedded, og en enkelt stafet sendes på en skinmanøvre ned på det lokale posthus, ( ja vi har rent faktisk et posthus der ikke ligger i et supermarked) i det svage håb om at sikre otte billetter inden billethajerne får grumset vandene for meget.

Jeg går ud fra at denne koncert bliver en af deres sidste, inden resterne af Hr. Ulrichs hjerne exploderer i en sky af coke.

Vandrer Uden Klokke fabler om at flyve til Århus, mens Mr. Nøjsomhed vil køre derover i to automobiler, personligt er jeg indofinsk for mit vedkommende handler det bare om at nå frem.

Kryds jeres små fedtede barnefingre folkens.

26. feb. 2007

Morfar erkender: Jeg er en luder in spe!

Jeg var engang ansat under en chef, der efter at have modtaget berettiget kritik i 20 minutter fra en gruppe medarbejdere, udtalte følgende ord:”Vi er alle ludere for Gud”.

Der var ingen der fattede hvad han mente, og til dato bliver jeg stadig lidt blank og fjern i blikket når jeg prøver at forstå hvad han mente.

Nåmmen, til sagen! Jeg læste i en dansk publikation at det er på mode at give internetwebloggere gaver så de mere eller mindre hjernedødt automatisk reklamerer for diverse produkter, som nu for eksempel ”En af Danmarks førende Bloggere” der jo reklamerer for en pornobutik på nettet i sin internetweblog.

I Amerikas Forenede Stater (dem der er i krig med os mod Irak fordi de mangler olie), har et verdensomspændende firma sendt bærbare personlige computere til 98 forskellige internetwebloggere, mod at de til gengæld skrev i deres internetweblog at den var skrevet på en personlig computer fra den fabrikant der havde sendt dem maskinen.

Det gav dog bagslag idet mange nægtede at være ludere og som en konsekvens deraf sendte de personlige computere tilbage til producenten.

Så herfra skal da lyde en opfordring til de førende producenter af bærbare personlige computere. Send mig en af jeres topmodeller og jeg LOVER at nævne i hvert indlæg at det er forfattet på netop den model i sender mig.

Morfar din Internetweblogluder in spe.

25. feb. 2007

Morfars Dilemma




En af mine venner skal flytte, så jeg fik en mail fra ham ”Vi holder flyttedag den 3/3 fortæl venligst om du kommer eller ej”.

Problemet med denne ven er at jeg ikke har set ham i 8-9 måneder udover til Superbowpartiet, man kan ikke ligefrem kalde ham klistret da det er måneder siden han sidst har ringet, så det store spørgsmål er.

Kan jeg tillade mig at sige fra? Før i tiden sås vi en gang om måneden, men efter at han fik et barn er det gået støt ned ad bakke med det. Jeg kan godt lide ham og hans kæreste, men jeg ved ikke om jeg igen gider flytte fra 4. sal for dem.

Hvis jeg skal sige fra, skal jeg så sige til ham at det er fordi vi aldrig ses mere? Eller skal jeg finde på en eller anden undskyldning?
eh billedet? Det er Brendan Witt der hilser på Patrick Elias.

24. feb. 2007

Oh well man kan ikke vinde hver gang

Man skal vist ikke overvurdere sin egen betydning. I alt når jeg tæller grundigt efter er der kommet o mails fra internetwebloglæserne på min internetweblog, men det burde vel ikke komme bag på mig.

I er en flok lurere er i, men det er ok.

Jeg gad egentlig godt vide hvornår resultaterne af det dersens blogtjek de kommer? Er der nogle kloge hoveder der ved det? Der har jeg heller ikke fået overvældende respons, men tak til de få tapre sjæle der har svaret, det varmer.

23. feb. 2007

Morfar meddeler

Morfar meddeler at Eventuelle Kondolationer, lykønskninger, eller ægteskabstilbud kan emailes på den sædvanlige elektronisk Post adresse .

Morfar kan nu endelig løfte sløret for at han igen efter "mutual agreement" er single på grund af "Irreconcilable differences".

Der kan ikke kommenteres på denne tråd, men som skrevet ovenover.

Eventuelle Kondolationer, lykønskninger, eller ægteskabstilbud kan emailes på den sædvanlige elektronisk Post adresse.

16. feb. 2007

Da Morfar var dreng

Der var engang hvor Morten Lindberg var cool, dengang han vendte plader til koncerter i Den Grå Hal, specielt en enkelt legendarisk koncert med Sort Sol der først startede klokken halv tre om natten. Havde det ikke været for Fatman var stedet blevet revet ned sten for sten.

Nu står han iført en kæmpe skovtursdug og er familiær...folkelig...kedelig...

Kom tilbage!!!

15. feb. 2007

Beam me up Scotty

Ja og det sjoveste ved den bemærkning som alle kender fra Star Trek, er at den alrig er blevet sagt!.

Hvis du gennemgår samtlige afsnit minutiøst vil du finde ud af at kaptajnen siger: "beam me up". Men aldrig den sætning alle kender fra serien.

Huske du Matador? Ja? og scenen med Overlærer Andersen der står og fryser ude på altanen? Den scene er aldrig blevet filmet!

Hvem sagde mærkelig?

Nå jeg sidder og rabler, det er langt over min sengetid og jeg skulle egentlig have haft et kursus i "second Life" af en god ven, men det må vente, jeg tror bare jeg rejser langt bort et stykke tid for jeg trænger SÅ meget til ferie!

14. feb. 2007

Valentinsdag stoet din lokale blomsterpusher.

Det ville jo i virkeligheden være alt for nemt at skrive et bitchende (godt dansk ord) indlæg om at Valentins dag er noget kommercielt pis. Ja eller det havde jeg jo faktisk gjort og jeg har så slettet det igen, fordi det ikke var ret godt. Se selv jeg har mine standarder.

Som Tyrekage skriver/skrev i sin internetweblog, må det være de andre 364 dage der er ligeså vigtige. Hver dag skal være en speciel dag. Men desværre bliver vi alt for ofte fanget af den samme trummerum og vi glemmer at være noget specielt, ja bare at være der for den partner vi har udvalgt os.

Jeg har aldrig gået op i det, jeg er blevet beskyldt for at være nærig omkring det, men nej Valentins dag siger mig bare ikke noget. Det er ligesom i The Simpsons, hvor storcentrets ejere diskuterer hvad de nu skal finde på, og en af dem indskyder.: ”Christmas II went really well last year” .

Lad os nu se det i øjnene den ene dag gør ingen forskel.

12. feb. 2007

Morfar påpeger naturlov

Når jeg har været i bad og behovet for at se nogenlunde civiliseret ud kommer over mig, går jeg blandt andet i gang med barberingen.

Det foregår med den maskine jeg efter at have dabblet lidt rundt i andre modeller har besluttet skal være den jeg foretrækker. Mit liv er for kort til at barbere med skum og skraber, (men det er nu meget rart når man har folk til det.)

Jeg er rimelig grundig og får fjernet alt skæg, jeg mærker efter, jo den er god nok. MEN! Her er det så at den samme naturlov som gemmer dine sorte sokker i vaskemaskinen med den hvide vask, træder i kraft. Efter at jeg har barberet mig og overplasket mit smukke ansigt med Jean Paul Gaultiers Le Homme, finder jeg ALTID et sted jeg har glemt! HVER evig eneste gang selv om jeg LIGE har mærket efter overalt.

10. feb. 2007

Hvad er det for en syg verden vi lever i?

En tidligere fotomodel og egentlig tragisk skæbne dør. Det har været et tragisk liv hun har ført med masser af skandaler, narkotika og dødsfald.

Det har vel en vis nyhedsinteresse fair nok.

Der hvor filmen knækker for mig, er at folk har behov for at se hende dø! Selvfølgelig blev det optaget i disse voyeur 5 megapixel-mobilkamera tider.

Saddam Hussein dør, fint nok, men jeg har ikke det store behov for at se ham blive hængt, for mig er det nok at vide at han er død.

Jeg har ikke se nogen af de to videoer og jeg har heller ikke lyst til det.

Hvad bliver det næste? Er der ikke en moralsk (hov et nyt ord) grænse for hvad man vil vise? Og hvad vi vil se?

Jo vi har grænsen ved de såkaldte "kongeliges" kønsdele. DEM må vi for alt i verden ikke se, og vi GIDER heller ikke se dem, men burde vi ikke have en grænse et sted FØR vi viser folk dø på TV og indernedded???

Hvad er det for en syg verden vi lever i?

Lige en joke til at starte dagen på

Ja den er faktisk tyvstjålet, men det er alle jokes vel mere eller mindre.

Det her er en rockstjernejoke, der perfidt antyder at offeret har en lav intelligens, ja eller at den intelligens han engang har haft er forsvundet i hashtågerne.

Er i klar rødder??


"Har i hørt at Peter A.G. Nielsens bogsamling er brændt???

"Det værste var dog at han kun have nået at farvelægge den ene!"

8. feb. 2007

Brixtofte skal ruske tremmer!

Jeg læser stadig Martin Halls, "Den sidste Romantiker" selv om det er en deprimerende oplevelse af dimensioner. Det er som om at jeg slet ikke kan slippe den igen, det er et projekt jeg SKAL færdiggøre også selv om det til tider gør mig trist i voldsom grad at læse.

Det har heller ikke hjulpet at jeg har fundet mine gamle "Under For" og andre Martin Hall plader frem og sidder og voldlytter dem på høj høj volume, jeg håber virkelig at underboen er taget afsted til det arbejde hun hader at passe.

Jeg trænger til at komme lidt væk fra hulen her og i aften har jeg inviteret mig selv hjem til Palle for der er jeg tryg og har det godt og kan glemme de ting der ellers pulser igennem mig konstant.

oh yeah Så kan du lære det Brixtofte!

7. feb. 2007

Morfar din hyggelige lejlighedsdigter

Står du lige og mangler en sang til Moster Gudruns konfirmation, eller skal du fejre en skilsmisse i hyggeligt lag?

Morfar har sangen til lejligheden.

Det bliver ikke mere familiært eller hyggeligt, med garanti. For en lille ekstra sum fotokopierer jeg og origamerer gerne sangene i form af en hornblæser med le eller andet fornøjeligt.

Her et lille festligt eksempel fra mit sprudlende sind.

På legestativets grimme tårn
Vejrer en stolt fane af lokumspapir
Den sidste barneridder for længst slæbt bort
Til en institution uden sjæl.

6. feb. 2007

Købt eller Solgt

Nogengange ved man ikke om man er købt eller solgt, og når man endelig finder ud af det er det som oftest for sent.

Den her post handler ikke om Ungdomshuset på Jagtvej 69, og læg mærke til at jeg ikke har udtalt mig i denne sag, hvorfor jeg ikke har det aner jeg ikke, jeg plejer nok at bræge op.

Det handler simpelthen om at min elskede fodboldklub Liverpool FC er blevet solgt for 490.000.000,00 £ eller 5.17 milliarder.

Altså kunne de ikke lige spørge om vi andre var interesseret før de bare brager klubben af???

Tænk at for bare en små 20 millioner kunne vi vel få bombet Theatre of Delusions og Shameford Bridge inkl de hold der er ansat til at spille der, og så var der kun Arsenal tilbage som reelle rivaler og er der noget fis med dem kan de få et par moloer med på vejen :o).

5. feb. 2007

Der var nogen som at det var at der ville se billeder


Jeg er jo som altid en ryggesløs regnorm ( er regnorme ikke altid det??) der lefler for mine få elskede læsere så derfor iler jeg straks med billeddokumentation af nattens udskejelser.

Personligt ville jeg have sat Rex Grossman af og smidt Griese ind da RG fumblede et snap for anden gang i kampen. Så kunne fjolset (RG) stå på sidelinjen og øve snaps som en uterlig syvaarig.

Men nu er jeg jo ikke headcoach for bears (som jo i visse kredse har en HEL anden betydning).


Her er den første burger, der desværre led af for lidt røræg.
Nummer to var HELT perfekt.

Til næste år vil vi udvikle en dobbeltburger med to 250 grams bøffer og dobbelt af alt det andet også, det bliver dog svært at finde en egnet burgerbolle :o).

4. feb. 2007

Min krop er mit tempel.

Den trofaste læser ved jo at jeg er niveau fem Veganer. Kort sagt så spiser jeg ikke noget der kaster skygge og jeg drikker kun velsignet kildevand der er skænket til mig i gave (eller var det Hare krishna?).

Men en gang om året må man vel godt feste lidt igennem, på Super Sunday dagen hvor Superbowl spilles.

Vi skal æde chips og chokolade (den gode belgiske). Der er indkøbt tre liter Klanvand (Coca Cola Company). Men uden rigtig mad og drikke duer helten ikke derfor skal jeg indtage to Roethlis-burgere.

Her er opskriften på en Roethlis-BURGER

-En aflang burgerbolle (rund kan også bruges)-300 gram oksekød-2 æg-Lidt fløde (eller mælk til den kalorielette udgave)-1 løg-Cheddarost-4 skiver Bacon-Smør og olie


Skær løget i halve ringe Ælt oksekødet i hænderne et par minuts tid.Bank det helt fladt (5-7 mm) og form det efter bollen (aflang eller rund).
Brun lidt smør og olie af på en pande og læg bøffen på.Den skal have 3 minutter på begge sider. Krydr med salt og peber til sidst.
Steg bacon i en pande
Slå 2 æg ud i en skål, hæld lidt fløde i og pisk godt.Kom olie i en brandvarm pande og hæld æggemassen i.Krydr med salt og peber.Rør rundt og kom i en skål, når konsistensen af røræggene er gode.
Mere olie i panden og kom løgene i.Salt og peber.Svits indtil de er gyldne og riv en masse cheddarost i.Omtrent lige dele ost og løg.
Læg røræg på bunden af bollen.Læg bøffen ovenpå.Løg og ost ovenpå.Bacon ovenpå og burgerbollen øverst.Server med ketchup til.

Alt i alt et sundt og nærende aftensmåltid, specielt hvis man spiser to. (der skal jo også være plads til is).

3. feb. 2007

Morfar opdaterer sine ligeglade omgivelser.

Jeg kom aldrig til kåmsert med Kagtens Morridorer.
Jeg er nemlig syg.

Liverpool spillede 0-0 mod arvefjenden og det er skidt.
Og jeg er meget syg.

Mit "konverter film til MP4 program" er nu gået i udu efter jeg installerede "service Pack 2" Tak skal i have micro$oft.
Og jeg er extremt syg.

I morgen skal jeg til Superbowl-party
Hvis jeg overlever for jeg er nemlig døende.

Og ovenikøbet er jeg blevet syg.

2. feb. 2007

Morfar siger sin mening

Kære Karen Jespersen, bemærk her hvordan jeg undlod at skrive mellemnavnet "møgso".

Det stunt du har gang i nu er en politisk kovending af hidtil uanede dimensioner.

Det eneste du opnår ved dette er (forhåbentlig) at folk (igen) lærer at de ikke kan stole på dig, kort sagt du mister din troværdighed.

AT du kan glide fra VS til Venstre forekommer mig fuldkommen ufatteligt.

Du bruger som grund at "indvandrerpolitikken ikke er stram nok". Men det er sådan man laver politik, man taler om tingene og udstikker en "Fælles Kurs" (fik i den??).

Med hensyn til dit forslag om at sende kriminelle "indvandrere" til en øde ø, så har jeg et bedre forslag, man kan samle dem i lejre, hvor de kan arbejde til vores alles fælles bedste og KONZENTRERE sig om at blive bedre borgere, vi kan jo kalde dem for KZ-lejre, og har vi ikke allerede en? Sandholm er vist næppe en feriekoloni.

Personligt håber jeg at indbyggerne i Faurskov Kommune (hvor faen det så end ligger) kan se lige igennem din magtliderlighed, og dit griske "se mig! se mig!" opmærksomhedsbehov.

Du ender sikkert med at blive radikal eller DFér, der er jo trods alt et par partier du ikke har stukket i ryggen endnu.

Jeg bliver så uendeligt skuffet over hvor dumt et dyr mennesket i virkeligheden er.

1. feb. 2007

............



As stiff as toys
And tall as men
And swaying like the wind torn trees
She talked about the empty world
With eyes like poison birds
She talked about the armies
That marched inside her head
And how they made her dreams go bad
But oh how happy she was
How proud she was
To be fighting in the war
In the empty world
Det er pekuliært som livet nogengange sparker en lige i fjæset netop som man gaar og synes at nu gaar alting faktisk rimeligt...