25. dec. 2006

Bjergkøbing Grand Prix og andet gøgl

Ludvig var udpræget B-menneske....fokus skifter til et pindsvin der sover....eh B-MENNESKE? Det er blot et af de mange parakdokser i en af verdens bedste film Bjergkøbing Grand Prix.

Tågen hviler over kirkegården som et ligklæde fra en forlængst afdød genganger. Det er som om af verden stopper lige på den anden side af den blanke barriere. Radioen har åbenbart besluttet sig for at udelukkende spille musik der ville få typer som Ian Curtis til at finde slipset frem. (Det er så her jeg får kritik for at være for indforstået, så jeg vil uddybe, Ian Curtis var forsanger i Joy Division han begik selvmord ved at hænge sig i sit slips i 1980.)

Jeg sidder med en dejlig hjemmestrikket (tak Store Koncernvarehus) vamset sweater det digitale termometer siger 22 grader, men alligevel skutter jeg mig i kulden.

Jeg tror vist liige at jeg skal have fat i noget munter musik og en kop kaffe mere...

*** Update kaffe er vores århundredes største opfindelse måske bortset fra Yankeebar :o)

0 kommentarer:

Send en kommentar